Der er stadig liv i JU-ON/THE GRUDGE-serien, der i sin tid blev lanceret af Takashi Shimizu. Hvis man regner de originale film og de amerikanske remakes med, så har vi indtil nu fået ni kapitler i serien. Den næste film får titlen JU-ON: OWARI NO HAJIMARI, hvilket skulle betyde noget i retning af THE GRUDGE: BEGINNING OF THE END. Ochiai Masayuki har skrevet manuskriptet og instruerer, Nozomi Sasaki og Kai Kobayashi medvirker og JU-ON: OWARI NO HAJIMARI skulle have premiere allerede den 28. juni, hvilket er vildt hurtigt, når man tænker på, at optagelserne begynder i dag.
Plottet: Skolelæreren Yui besøger drengen Toshio Saekis hjem. Han har været fraværende fra skolen i en længere periode. I huset genoplever hun de tragiske begivenheder, der fandt sted i huset ti år tidligere. I et skab finder hun et papkasse, der måske kan afsløre sandheden om de frygtelige hændelser. Kilde: Eigapedia
Læs også...
THE GRUDGE kører i ring
Kayako og Toshio er ikke til at stoppe
JU-ON/THE GRUDGE-serien vender hjem til Japan... og det er en god ting
Viser opslag med etiketten Ju-on/The Grudge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ju-on/The Grudge. Vis alle opslag
tirsdag den 4. marts 2014
fredag den 28. maj 2010
JU-ON/THE GRUDGE-serien vender hjem til Japan... og det er en god ting
Efter fire japanske JU-ON/THE GRUDGE-film rykkede amerikanerne ind. Instruktøren bag den originale serie, Takashi Shimizu, sad dog bag kameraet på de to første internationale produktioner, mens englænderen Toby Wilkins lavede THE GRUDGE 3 - og sidstnævnte blev endda filmet i Bulgarien. Men nu er serien vendt tilbage til Japan, hvorfra vi har fået to timelange film, JU-ON: SHIROI RÔJO og JU-ON: KUROI SHÔJO.
I JU-ON: SHIROI RÔJO (eller JU-ON: WHITE GHOST) møder vi pigen Akane, der har kontakt med åndernes verden. Hun bliver narret til at lege med et Ouija-bræt af to af sine klassekammerater. Det får hende til at tænke tilbage på sin bedste veninde, da hun var yngre - Mirai, der døde i en familie-massakre. Og energien fra den grusomme hændelse hænger stadig ved.
JU-ON: KUROI SHÔJO (eller JU-ON: BLACK GHOST) handler om sygeplejersken Yuko, der passer pigen Fukie. Hun har en ufødt tvilling i kroppen - og denne er rasende over ikke at være blevet født. Det påvirker alt og alle omkring Fukie.
De to nye film er produceret i forbindelse med JU-ON/THE GRUDGE-seriens ti års jubilæum. I forhold til de tidligere kapitler er der ikke så meget nyt at komme efter. Vi ser dog ikke så meget til de oprindelige spøgelser. Kayako er slet ikke med og Toshio - den lille blå dreng - er kun med i få sekunder. Til gengæld får vi nye, skræmmende væsener - bl.a. en ældre dame, der går rundt med en basketbold. Det er væsentligt mere creepy, end det lyder.
Begge film er skudt på video og er tydeligvis lavet for et lille budget. Det er dog med til at give historierne et nærvær, der ikke helt var til stede i de amerikanske THE GRUDGE-film. Nu er japanerne generelt gode til at fremhæve de hverdagsagtige elementer, og derfor virker gysene ofte endnu mere skræmmende. Hvis man har set nogle af de tidligere film, vil man vide, at de som regel består af en stribe små historier, der griber ind i hinanden - ofte fortalt i en alt andet end kronologisk rækkefølge. Sådan er det også i disse to film og det virker rigtig godt.
JU-ON: SHIROI RÔJO er klart den bedste af de to. Her kradses der virkelig i familie-idyllen med pædofile undertoner og det er samtidig også den mest grusomme af de to. JU-ON: KUROI SHÔJO er dog heller ikke tosset. Her får vi bl.a. en ganske interessant eksorcisme-scene, der fungerer fint, selv om den rent teknisk ikke er særlig imponerende lavet.
Det er i det hele taget godt at se, at JU-ON/THE GRUDGE-serien er vendt tilbage til rødderne - det er der mange af de andre horror-serier, der også kunne nyde godt af. Jeg så de to nye JU-ON-film på den engelske dvd fra 4Digital Asia. Begge film ligger på den samme skive. Det eneste ekstramateriale er en stribe trailere for andre 4Digital Asia-udgivelser.
JU-ON: SHIROI RÔJO, Japan, 2009. Instruktion: Ryûta Miyake. Medvirkende: Hiroki Suzuki, Ichirôta Miyakawa, Natsuki Kasa, Akina Minami, Marika Fukunaga. Musik: Gary Ashiya.
JU-ON: KUROI SHÔJO, Japan, 2009. Instruktion: Mari Asato. Medvirkende: Kôji Seto, Kuniteru Shigeyama, Kana Tsugihara, Ai Kago, Shinji Nomura. Musik: Gary Ashiya.
I JU-ON: SHIROI RÔJO (eller JU-ON: WHITE GHOST) møder vi pigen Akane, der har kontakt med åndernes verden. Hun bliver narret til at lege med et Ouija-bræt af to af sine klassekammerater. Det får hende til at tænke tilbage på sin bedste veninde, da hun var yngre - Mirai, der døde i en familie-massakre. Og energien fra den grusomme hændelse hænger stadig ved.JU-ON: KUROI SHÔJO (eller JU-ON: BLACK GHOST) handler om sygeplejersken Yuko, der passer pigen Fukie. Hun har en ufødt tvilling i kroppen - og denne er rasende over ikke at være blevet født. Det påvirker alt og alle omkring Fukie.
De to nye film er produceret i forbindelse med JU-ON/THE GRUDGE-seriens ti års jubilæum. I forhold til de tidligere kapitler er der ikke så meget nyt at komme efter. Vi ser dog ikke så meget til de oprindelige spøgelser. Kayako er slet ikke med og Toshio - den lille blå dreng - er kun med i få sekunder. Til gengæld får vi nye, skræmmende væsener - bl.a. en ældre dame, der går rundt med en basketbold. Det er væsentligt mere creepy, end det lyder.
Begge film er skudt på video og er tydeligvis lavet for et lille budget. Det er dog med til at give historierne et nærvær, der ikke helt var til stede i de amerikanske THE GRUDGE-film. Nu er japanerne generelt gode til at fremhæve de hverdagsagtige elementer, og derfor virker gysene ofte endnu mere skræmmende. Hvis man har set nogle af de tidligere film, vil man vide, at de som regel består af en stribe små historier, der griber ind i hinanden - ofte fortalt i en alt andet end kronologisk rækkefølge. Sådan er det også i disse to film og det virker rigtig godt.JU-ON: SHIROI RÔJO er klart den bedste af de to. Her kradses der virkelig i familie-idyllen med pædofile undertoner og det er samtidig også den mest grusomme af de to. JU-ON: KUROI SHÔJO er dog heller ikke tosset. Her får vi bl.a. en ganske interessant eksorcisme-scene, der fungerer fint, selv om den rent teknisk ikke er særlig imponerende lavet.
Det er i det hele taget godt at se, at JU-ON/THE GRUDGE-serien er vendt tilbage til rødderne - det er der mange af de andre horror-serier, der også kunne nyde godt af. Jeg så de to nye JU-ON-film på den engelske dvd fra 4Digital Asia. Begge film ligger på den samme skive. Det eneste ekstramateriale er en stribe trailere for andre 4Digital Asia-udgivelser.
JU-ON: SHIROI RÔJO, Japan, 2009. Instruktion: Ryûta Miyake. Medvirkende: Hiroki Suzuki, Ichirôta Miyakawa, Natsuki Kasa, Akina Minami, Marika Fukunaga. Musik: Gary Ashiya.
JU-ON: KUROI SHÔJO, Japan, 2009. Instruktion: Mari Asato. Medvirkende: Kôji Seto, Kuniteru Shigeyama, Kana Tsugihara, Ai Kago, Shinji Nomura. Musik: Gary Ashiya.
lørdag den 24. april 2010
THE GRUDGE 3 endelig på dansk dvd
Det er meget længe siden, at THE GRUDGE 3 udkom i resten af verden, men nu er den så endelig på vej til det danske marked. Det er Nordisk Film, der udgiver filmen den 8. juni. Jeg har anmeldt THE GRUDGE 3 tilbage i... bum, bum, bum... lad mig lige se engang... juni 2009!
tirsdag den 29. december 2009
THE GRUDGE slår til igen
JU-ON: SHIROI RÔJO og JU-ON: KUROI SHÔJO er de to seneste kapitler i den lange JU-ON/THE GRUDGE-serie. De er lavet i forbindelse med ti års jubilæet for det japanske horror-fænomen, der hidtil har givet os fire japanske og tre amerikanske produktioner samt en håndfuld kortfilm. Et Wii-spil er det sandelig også blevet til. JU-ON: SHIROI RÔJO (eller JU-ON: WHITE GHOST) er instrueret af Ryûta Miyake, mens JU-ON: KUROI SHÔJO (eller JU-ON: BLACK GHOST) er instrueret af Mari Asato. Begge film varer en times tid og udkommer samlet på en dvd i England den 19. april fra 4Digital Asia.
søndag den 7. juni 2009
Kayako og Toshio er ikke til at stoppe
Jake Kimble, den eneste overlevende fra begivenhederne i THE GRUDGE 2, bliver nu behandlet på en institution. Her har dr. Sullivan svært ved at tro på hans historier om Kayoko, det frygtelige japanske spøgelse, men hun kommer snart på andre tanker. I ejendommen i Chicago, hvor Jake boede, prøver udlejeren Max at tiltrække flere beboere, men det er ikke ligetil. Han bor sammen med sine to søstre: Lisa, der har planer om at prøve lykken i New York, og Rose, der lider af en astma-lignende sygdom. Det varer ikke længe, før Toshio – den mystiske blå dreng med kattelydene – og Kayako hærger igen. Og de holder sig ikke kun til ejendommen, så ingen er sikre. Men måske er der en måde at stoppe spøgelserne på. Det ved Naoko, Kayakos søster, noget om, og hun ankommer fra Japan for at gøre et forsøg. Men muligvis er Kayako allerede blevet for stærk.Efter seks JU-ON- og THE GRUDGE-film af japaneren Takashi Shimizu er serien nu kommet i hænderne på englænderen Toby Wilkins. Han lavede tre TALES FROM THE GRUDGE-kortfilm i forbindelse med THE GRUDGE 2. Han er derfor inde i filmenes mærkværdige univers og har været et naturligt valg til at lave THE GRUDGE 3 – en direkte-til-dvd-fortsættelse. Den slags plejer ikke at have det store budget. Hvor meget THE GRUDGE 3 har kostet, ved jeg ikke, men WRONG TURN 2: DEAD END havde f.eks. et budget på fire millioner dollar, mens VACANCY 2: THE FIRST CUT kostede fem millioner dollar. For at spare penge, er THE GRUDGE 3 optaget i Bulgarien, hvor man skulle være dygtige til at bygge store sets for beskedne midler.
THE GRUDGE 3 ser på ingen måde billig ud, men det er alligevel en ret flad fornemmelse at se filmen. Brad Keenes manuskript byder bare på mere af det samme med Kayako, der kravler hen over gulvet, og Toshio, der sidder og skuler og vræler som en kat. Det er lidt forudsigeligt efterhånden. Enkelte scener er selvfølgelig effektive og skræmmende, men som helhed kommer THE GRUDGE 3 ikke til at fungere, især fordi hovedrollerne ikke er særlig interessante eller sympatiske. At man så har fået Shawnee Smith fra SAW og STAR TREK-skuespilleren Marina Sirtis med på rollelisten, er ganske morsomt, men de har ikke den store indflydelse på handlingen.
Det er i øvrigt den første film i serien, hvor historien bliver fortalt lineært, hvilket også er et signal om, at folkene bag projektet ikke vil risikere det store. Og den "chokerende" (og dybt ulogiske) slutning slår fast, at GRUDGE 4 bestemt er en mulighed, så forbandelsen er ikke manet i jorden endnu. Jeg har dog ikke den store fidus til de amerikansk-producerede THE GRUDGE-film længere, men måske har japanerne i mellemtiden genfundet magien. Hele to nye film er nemlig på vej herfra, JU-ON: SHIROI RÔJO og JU-ON: KUROI SHÔJO. Dem glæder jeg mig til at se.THE GRUDGE 3, USA, 2009. Instruktion: Toby Wilkins. Medvirkende: Johanna Braddy, Gil McKinney, Aiko Horiuchi, Shawnee Smith, Marina Sirtis. Musik: Sean McMahon.
Læs også...
THE GRUDGE kører i ring
søndag den 22. februar 2009
THE GRUDGE 3 bliver forsinket
THE GRUDGE 3, en direkte til dvd-fortsættelse, skulle have været udgivet i USA den 24. marts. Nu har Sony skubbet premieren til den 12. maj. Og når vi nu taler om THE GRUDGE, så har jeg netop fået musikken til de to første film som en forsinket fødselsdagsgave fra min gode ven Svend. Herligt!
lørdag den 10. januar 2009
THE GRUDGE kører i ring
Takashi Shimizu har lavet hele seks JU-ON og/eller THE GRUDGE-film, nemlig to TV-film, to japanske biograffilm og to amerikanske biograffilm. Rytmen i serien har været, at hver anden film har været væsentlig svagere end den foregående. Nr. 1, 3 og 5 er altså fremragende, mens nr. 2 og 4 ikke er noget særligt. Nu fik jeg mig endelig taget sammen til at se THE GRUDGE 2, den anden af de amerikanske produktioner, og jeg må desværre erkende, at Shimizus rytme holder. Det er nemlig ikke den store oplevelse.Aubrey bliver sendt til Tokyo af sin mor for at hente Karen, den amerikanske pige fra den første film, der med nød og næppe overlevede den forfærdelige forbandelse. Aubrey får hjælp af den unge journalist Eason, der ved en masse om sagen - men ikke nok til at stoppe de onde ånder. Imens følger vi også de tre skolepiger Allison, Vanessa og Miyuki, der besøger det hjemsøgte hus. Og i Chigaco er en sammenbragt familie sandelig også påvirket af den mærkværdige forbandelse.
I typisk THE GRUDGE-stil hopper man frit rundt mellem de forskellige historier og fortid og nutid bliver blandet sammen. Desværre har vi set det hele før. Filmens største problem er, at den ikke er spor uhyggelig. Det kan godt være, at jeg er blevet for hærdet, men tidligere indslag i serien har i høj grad påvirket mig, ikke mindst den første af de amerikanske udgaver. Denne her fik mig på intet tidspunkt til at hoppe i sofaen - også selv om jeg så den sent på aftenen med fuld volumen på de trådløse hovedtelefoner. Stort set hvert eneste gys er så åbenlyst, at man præcis ved, hvornår det kommer. Samtidig er det som om, der ikke er noget plot. Der gøres et forsøg på at forklare baggrunden for forbandelsen, men det hænger ikke sammen. Her er filmen nok en anelse for amerikansk, hvor japansk horror normalt ikke forsøger at komme til bunds i den slags.
Jeg så filmen i det såkaldte 'Unrated Director's Cut' (på den ene af de to forskellige amerikanske dvd-udgivelser). Det mest spændende ved skiven er ekstramaterialet, hvor filmens skabelsesproces beskrives. Her afsløres det bl.a., at producenterne (og der er mange), instruktøren og manuskriptforfatteren holdt omkring 100 møder for at blive enige om det endelige manuskript. Man hører bl.a. den japanske producent Takashige Ichise sige, at en amerikansk film er som et skib med alt for mange kaptajner. Og i alt dette tror jeg, at man skal finde en forklaring på, at THE GRUDGE 2 ikke er en udpræget vellykket film. Efter min mening har Takashi Shimizu til sidst sagt "fuck det" (på japansk selvfølgelig) og har lavet en kommerciel sequel - lige efter bogen. Det fungerer som harmløs underholdning, men det er ikke skræmmende og det er ikke nyskabende. Og det overrasker mig ikke, at det ikke er Shimizu, der er manden bag THE GRUDGE 3.
THE GRUDGE 2, USA-Japan, 2006. Instruktion: Takashi Shimizu. Medvirkende: Sarah Michelle Gellar, Amber Tamblyn, Arielle Kebbel, Takako Fuji, Edison Chen. Musik: Christopher Young.
torsdag den 1. januar 2009
Jamen dog, nu kommer THE GRUDGE 3
Okay, lad mig se nogle hænder! Hvor mange glæder sig til at se endnu en THE GRUDGE-film? Nu kommer den lovede amerikanske 3'er, denne gang med Toby Wilkins som instruktør. Filmen er optaget i Bulgarien og har bl.a. Shawnee Smith fra SAW-filmene og STAR TREK-skuespilleren Marina Sirtis på rollelisten. Der er tale om en direkte til dvd-fortsættelse, og den ryger ud på region 1-markedet den 24. marts. Den kommer formentlig også hurtigt til Europa. Det dødssyge amerikanske dvd-cover kan ses her:
torsdag den 24. januar 2008
THE GRUDGE 3 direkte på dvd
Dvd-markedet er nu blevet så lukrativt, at stadig flere film aldrig kommer i nærheden en biograf. Rygter vil vide, at THE GRUDGE 3 bliver endnu en af disse direkte til dvd-premierer. Toby Wilkins er i gang med at optage filmen i Bulgarien af alle steder i verden. Hmm...
tirsdag den 23. oktober 2007
THE GRUDGE uden Shimizu
Efter at have lavet ikke færre end seks forskellige JU-ON: THE GRUDGE-film ser det nu ud til, at Takashi Shimizu holder en pause fra serien. Den amerikanske THE GRUDGE 3 skal instrueres af Toby Wilkins, der lavede nogle kortfilm i forbindelse med THE GRUDGE 2.
Abonner på:
Opslag (Atom)
