Hmm... Jeg vidste ikke, at der var planer om at lave et Chucky-spil med den morderiske dukke fra CHILD'S PLAY-filmene som hovedperson. Ellers en sjov ide, synes jeg. Det var selskabet TikGames, der ville udvikle spillet, som skulle have titlen CHUCKY: WANNA PLAY? Men nu er spillet droppet.
TikGames havde forsøgt at få fans til at bidrage til udviklingen ved hjælp af crowdfunding. På den måde håbede de på at kunne rejse 925.000 dollar. Men kun 19 tilhængere meldte sig under fanerne og det indsamlede beløb lød på 585 dollar. Det får man ikke meget spil for i vores dage, så du kommer altså ikke til at lege med Chucky på din computer. Kilde: Dread Central
Viser opslag med etiketten Spil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Spil. Vis alle opslag
tirsdag den 13. november 2012
lørdag den 11. august 2012
Spil THE WALKING DEAD på Facebook
Det griber godt nok om sig, det der THE WALKING DEAD. Nu kan man også spille AMC THE WALKING DEAD SOCIAL GAME på Facebook. Nu er jeg ikke selv så hooked på Facebook-spil, men interesserede kan klikke ind her. Meld gerne tilbage, hvis spillet er sjovt.
onsdag den 13. juni 2012
Universals monstre går amok i nyt spil
Kunne du tænke dig at spille et online-spil med Dracula, Frankensteins monster, varulven og uhyret fra den sorte lagune? Så var det måske noget at prøve Universal Monsters Online fra selskabet Bigpoint. Her slippes Universals klassiske monstre løs i en Multiplayer Online Battle Arena (eller MOBA) direkte i din browser. Spillet er tilsyneladende klar i en beta-udgave nu. Du kan læse meget mere på den officielle hjemmeside. Kilde: Dread Central
søndag den 6. maj 2012
Lovecraft i min iPhone... og så alligevel ikke
I dag købte jeg CALL OF CTHULHU: THE WASTED LAND til min iPhone - et H.P. Lovecraft-inspireret spil, der foregår under første verdenskrig. Det lød ret cool og man vil jo gerne have lidt horror i sin smartphone. Men desværre viste spillet sig at være komplet håbløst, så jeg gav op og slettede det igen - og hentede i stedet CUT THE ROPE. Det er der ikke meget horror over, men det er til gengæld til at finde ud af - og så er det sjovt.
onsdag den 29. februar 2012
Daniel Licht laver SILENT HILL-musik
Jeg har lidt på fornemmelsen, at folk, der spiller computerspil, ofte også er fans af musikken. I hvert fald kan man få masser af spil-soundtracks og mange af dem fremhæves som værende på niveau med film-soundtracks. Nu har jeg aldrig spillet SILENT HILL, men jeg må sige, at soundtracket fra det seneste i serien, SILENT HILL: DOWNPOUR, ser lovende ud. Komponisten er nemlig Daniel Licht, der også har lavet musik til BAD MOON, HELLRAISER: BLOODLINE, THINNER og et par af AMITYVILLE-filmene. Cd'en udkommer fra Milan, men man kan også købe musikken som download.
mandag den 26. december 2011
Blodige danske pixels i stort zombie-spil
For lidt over et år siden skrev jeg om online-spillet ZOMBIE PANDEMIC, der er udviklet af det københavnske firma Pixel Pandemic. Dengang var spillet ude i en ret rå version, men siden er der sket rigtig meget, så jeg har lige været på besøg i den zombie-inficerede by igen.ZOMBIE PANDEMIC er et såkaldt MMORPG eller Massively Multiplayer Online Role Playing Game. Det er browser-baseret, så man skal ikke downloade noget - og så er det gratis. Man skaber en karakter og så kaster man sig bare ud i det. Spillet er tekstbaseret, men der er et hav af illustrationer og et stort kort, så man får en god fornemmelse af den verden, man befinder. De første par runder er en slags introduktion i at finde rundt, interagere med karakterer i spillet, samle ting op, dræbe zombier og tage ud på missioner. Det virker ret cool. Jeg er indtil videre kun lige begyndt på ZOMBIE PANDEMIC, men det skal jeg helt sikkert bruge lidt mere tid på.
onsdag den 28. september 2011
DEAD ISLAND-spillet skal filmatiseres
Så for pokker. Nu er der igen en eller anden fra et eller andet filmselskab, der har fået den fantastiske ide at lave en gyser baseret på et horror-spil. Det har vi set en del uheldige eksempler på, men måske bliver det godt denne gang. Filmselskabet er Lionsgate, der har kastet deres kærlighed på DEAD ISLAND fra Deep Silver. Det er tidens hotteste zombiespil med over to millioner solgte eksemplarer på mindre end en måned.Spillet handler om en gruppe mennesker, der prøver at overleve et zombie-angreb på et luksushotel på en tropeø. Det eneste bekymrende er så, at Lionsgate allerede kan se "franchise-potentialet" i den kommende film, men jeg siger bare... Så længe de laver en bedre gyser end Uwe Bolls HOUSE OF THE DEAD, så skal DEAD ISLAND være meget velkommen. Kilde: The Hollywood Reporter
fredag den 9. september 2011
H.P. Lovecraft-monstre på vej til iPhone
Nu er H.P. Lovecrafts mærkværdige og skræmmende monstre på vej til at hærge på folks iPhones og iPods. Selskabet Red Wasp Design er ved at udvikle CALL OF CTHULHU: THE WASTED LAND, der er et horror-strategispil. Scenen bliver første verdenskrig, hvor de uhyggelige væsener bruger det almindelige kaos til at få fodfæste i vores verden.Spillet udvikles i samarbejde med Chaosium, der i mange år har lavet Lovecraft-rollespil. En udgivelsesdato kendes endnu ikke, men det er tanken, at CALL OF CTHULHU: THE WASTED LAND senere skal udkomme på andre platforme som f.eks. iPad, Android, PC og diverse konsoller. Kilde: FEARnet
lørdag den 11. juni 2011
Spil EVIL DEAD på iPhone eller iPad
Ghost House Pictures og Trigger Apps har nu lavet en app, så du kan spille Ash fra EVIL DEAD-filmene og nakke en masse monstre og besatte væsener på din iPhone/iPod Touch eller iPad. Styringen skulle være en smule kluntet i EVIL DEAD: THE GAME, men det er formentlig ganske muntert alligevel. Du kan se mere her på den officielle hjemmeside.
mandag den 28. marts 2011
Skræk og gys i computerspil
Den flittige Michael Kamp har gang i et hav af projekter på diverse hjemmesider og på Facebook. I denne uge sætter han tempoet op på sin egen blog, hvor der er dømt temauge om horror i computerspil. Hver dag i den kommende uge sætter Michael fokus på et skræmmende spil og i dag har han lagt ud med ALAN WAKE. Klik videre her.
onsdag den 23. februar 2011
Nu kan du selv forsøge dig som dæmonolog i nyt PARANORMAL ACTIVITY-spil
Hvad de dog ikke finder på. PARANORMAL ACTIVITY: SANCTUARY er en ny app til iPhone, hvor man selv kan forsøge sig som dæmonolog - inspireret af PARANORMAL ACTIVITY-filmene. Spillet går ud på, at man undersøger det område, man selv bor i, for overnaturlig aktivitet. Hvis man støder på noget, gælder det om at få det udryddet. Se mere på den officielle hjemmeside.
søndag den 12. december 2010
Dansk zombiespil spreder sig på nettet
ZOMBIE PANDEMIC er navnet på et nyt danskudviklet zombiespil, der er dukket op på nettet. Der er tale om et browser-baseret rollespil, hvor tusinder kan spille samtidig (et såkaldt MMORPG eller Massive Multiplayer Online Role Playing Game). Man skaber altså en karakter og så er det bare med at kaste sig ud i det. Det er ikke en genre, jeg har spillet særlig meget, så indtil videre har jeg kun kradset lidt i overfladen. Nu er spillet stadig i beta-version, så udviklerne opfordrer til, at man kommer med feedback. Se mere her.
Abonner på:
Opslag (Atom)



