Den franske instruktør Jean Rollin døde i går efter lang tids sygdom, 72 år gammel. Rollin er kendt for en stribe kunstneriske og personlige gyserfilm - ofte med vampyrer. Filmene har generelt en drømmeagtig stemning med stærke erotiske undertoner. Nøgne kvinder og blod er typiske ingredienser i en Jean Rollin-film.
Fire politifolk tager på frivilligt (og ulovligt) overarbejde efter drabet på en af deres kolleger. Kvartetten vil hævne sig på en nigeriansk narkogangster og hans bror, der har forskanset sig med deres bande i en kondemneret etageejendom i en forstad. Alt går dog galt under angrebet, men det betyder ikke så meget i det store billede: Pludselig vrimler det nemlig med zombier i hele byen og politifolkene og gangsterne må arbejde sammen for at overleve.
Det er der så ikke, men LA HORDE (der internationalt lanceres som THE HORDE) har en pæn portion energi og masser af splat, og derfor vil den formentlig blive modtaget med kyshånd af mange fans. Men desværre er der ikke mange originale øjeblikke i denne film, der blot går i de samme blodsjaskende fodspor som et hav af andre nyere zombie-produktioner. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med - og zombier er som regel sjove at se på. Men når selv bedstefar Romero i det mindste prøver at udfordre sig selv (med vekslende held), så burde sværmen af efterfølgere og wannabes også gøre det.
Den franske zombie-actiongyser LA HORDE er udkommet på dvd forskellige steder i verden, og nu tyder meget på, at vi også snart får en udgave med danske undertekster. Den svenske selskab Futurefilm udgiver filmen som THE HORDE den 25. januar og den skulle meget gerne være tekstet på dansk. Det ser ud til, at filmen vil blive udgivet her i Danmark den 1. marts.
Her er lige en ny fransk gyser, jeg ikke har hørt så meget om. Men i mandags udkom den altså på dvd i England fra Scanbox Entertainment. Titlen er HUMAINS og den er produceret med penge fra Frankrig, Schweiz og Luxembourg. Instruktørerne er Jacques-Olivier Molon og Pierre-Olivier Thevenin, der begge var med at lave de grumme special make-up-effects i À L'INTÉRIEUR. HUMAINS handler om et hold forskere, der i Alperne støder på noget meget ubehageligt og livsfarligt.
Den franske instruktør Pascal Laugier har sagt i et interview i FANGORIA, at det virker som om, at mange af de unge i branchen bare laver film for at vise publikum, at de har de samme dvd-film stående hjemme på hylden. Det er ikke til at vide, om han her hentyder til sine egne franske horror-kolleger, men der er ingen tvivl om, at Pascal Laugier har et indgående kendskab til genren. Han vælger blot at bruge dette kendskab til at gå sine helt egne veje - og det er alt andet end behagelige steder, han ønsker at føre sit publikum hen til.
15 år senere. Lucie mener at have fundet frem til det ægtepar, der stod bag torturen, hun blev udsat for. Hun bryder ind hos parret, der nu har to store børn, og dræber dem alle. Men det mystiske væsen efter stadig efter hende, og hun ringer efter hjælp. Anna vil for alt i verden gerne vil hjælpe Lucie, men hun er rystet over massakren på en familie, hun ikke kender. Da Anna opdager, at moderen i huset stadig er i live, prøver hun i al hemmelighed at redde hende, mens slås Lucie med det mystiske væsen. Det hele ender blodigt og dramatisk, men rædslerne er slet ikke forbi endnu.
Pludselig tilter hele historien og vi introduceres for fanatisme og ultravold, der er sat i system med en konsekvens, der er så iskold og forfærdelig, at det næsten ikke er til at fatte. Her bliver filmen ubehagelig på en helt anden måde. Men Laugier er slet ikke færdig med os endnu, og alting når lige at blive vendt på hovedet endnu en gang, før slutteksterne ruller over skærmen.
Det er nok vigtigt, at man ser den uden at have læst for meget om handlingen, og det er med vilje, at jeg ikke skriver i detaljer om den sidste del af filmen. Det her er ikke bare banal underholdning og det er slet ikke for sjov. Hvis man endelig skal være lidt kritisk, så er det kølige, næsten science fiction-agtige, billedsprog - lidt à la nogle af David Cronenbergs produktioner - måske med til at give filmen et urealistisk skær, men det ændrer ikke ved, at MARTYRS er et filmisk spark i mellemgulvet.
Pressefotografen Sarah er højgravid. For fire måneder siden var hun involveret i et biluheld, hvor hendes mand blev dræbt. Siden har hun været dybt traumatiseret og glæder sig ikke til at skulle føde. Juleaften, dagen før hun skal ind på fødeklinikken, sidder hun alene hjemme i sit hus. En sortklædt kvinde ringer på døren for at låne telefonen.
De fleste kvinder oplever formentlig graviditeten som en periode med både glæder og bekymringer. Der er uendeligt mange ting, man skal være opmærksom på, og den gravide prøver at undgå alt, der kan skade fosteret. Hvor mange der så i den periode er bange for, at der kommer en sindssyg kvinde med en stor skræddersaks og klipper den struttende mave op og stjæler barnet, er ikke til at sige. Men det sker faktisk i den virkelige verden, og derfor er handlingen i en gyser som À L'INTÉRIEUR måske ikke så langt ude - og derfor er det en film, som alle gravide skal holde sig langt væk fra.
Og det nytter ikke noget at trøste sig med, at det nok ikke bliver så slemt, eller at instruktørerne er nogle bangebuske, der trods alt ikke tør vise det værste af det værste. Jo, det gør de! Men À L'INTÉRIEUR er ikke en film, man skal se, hvis man elsker at lade sig underholde af splatter. Det er intet underholdende ved À L'INTÉRIEUR, ingen forløsende humor eller andre flugtveje. Fra start til slut er vi i en mørk og grum verden, hvor alting bare bliver værre og værre...
Man skal tage en dyb indånding, før man sætter À L'INTÉRIEUR i dvd-afspilleren, for det er oplevelse, der ikke ligner meget andet i denne genre. Men har man nerverne og maven til det, så skal man se denne film. Det er et lille mesterværk. À L'INTÉRIEUR er udkommet på dvd herhjemme fra Midget Entertainment. Der er ikke noget ekstramateriale på skiven.
Julen nærmer sig og Bart, Ladj og Thai hygger sig på en natklub i Paris. De har ingen penge og kommer snart i klammeri med en bartender. De har dog mødt to piger, Eve og Yasmin, som de er ret vilde med. Eve kommer ude fra fra landet og hun inviterer de andre med derud. Hun bor åbenbart i et stort hus. De når frem næste morgen og møder straks forvalteren Joseph, der bestemt ikke er helt normal. Han har dog ikke noget imod at få besøg af de unge. Hans kone Marie venter sig, så hende ser de ikke meget til..
Fyrene er dog mest optaget af at komme i trusserne på pigerne, men Joseph vil hellere have dem med ud til en varm kilde i nærheden. Her møder de nogle af de lokale unge, der virker meget underlige. Efter et slagsmål, hvor Bart får revet en tot hår ud af hovedbunden, bliver de inviteret tilbage til Eves hus til julemiddag. Her begynder Joseph at fortælle en historie om Satan...
I det hele taget er det en film, der handler om mennesker, der er ude på kanten - og om hvad der sker, når de bliver skubbet ud over den. De unge fyre fra storbyen er vant til at klare sig igennem ved at snyde, drikke, stjæle benzin og mad og hvad der nu ellers skal til. Men i samme sekund de møder mennesker, der har helt andre værdier, falder alt fra hinanden.
Første del af SHEITAN bruges på at bygge usikkerhed op hos tilskueren. Der er ikke mange chok, men efterhånden fornemmer vi, at situationen kan eksplodere. De unge fyre er dog så styret af deres liderlighed, at de ikke bare stikker af. I anden del af filmen forventer man at få et grumt voldsorgie, hvor alt kan ske. Det gør det så ikke helt.
Alexandre Aja er en af de franske instruktører, der har gjort karriere i Hollywood. Han lavede det solide og underholdende remake af THE HILLS HAVE EYES, der blev fulgt op af den småkedelige og ufokuserede MIRRORS. Nu venter vi på, at hans tredje amerikanske remake, PIRANHA 3-D, skal få premiere. Der er dog ingen tvivl om, at Hollywood ikke uden videre lader ham lave en film, der er lige så grum som den, der sikrede ham billetten til USA, nemlig HAUTE TENSION, også kendt som HIGH TENSION eller SWITCHBLADE ROMANCE.
Alexia og Marie er et par studerende, der tager ud til Alexias forældre på landet for at få ro til at læse lektier. Om natten ringer det på døren og Alexias far lukker op. Han bliver straks slået ned og kort efter halshugget af en stor, prustende mand i en klæbrig kedeldragt. Marie hører lydene nedefra, og forsøger nu at få sit værelse til at se ud som om ingen har sovet der. Hun prøver at finde en telefon, imens morderen går amok i huset. Både Alexias mor og lillebror bliver dræbt. Alexia selv bliver slæbt ud i morderens varevogn. Marie når også at snige sig ind i bilen uden at blive opdaget. Nu begynder en mareridtsagtig tur gennem natten.
Filmens titel er meget velvalgt. Det er ren energi fra start til slut, vi er vidne til. Philippe Nahon spiller den klammeste og mest frastødende dræber, der længe er set på film. Hans tunge åndedræt på lydsporet er med til at understrege hans status som et nådesløst rovdyr, der er helt uden grænser. Tidligt i filmen har vi set ham give sig selv et blowjob med et afhugget kvindehovede, så han er alt andet end en hyggelig fætter. Det markerer også, at dette ikke bare er en ligegyldig slasher, hvor en flok hjernedøde teenagere myrdes på stribe - denne film er ikke for sjov.
Der bliver ikke sparet på de makabre effekter i HAUTE TENSION. Blodet sprøjter i litervis, folk får skåret halsen over, mens andre får hovedet banket ind med en tung kølle. Den grimmeste og mest modbydelige rundsav kommer også i brug. Alexandre Aja hyrede ingen ringere end Gianetto De Rossi til at gøre HAUTE TENSION så ulækker som muligt. Han har bl.a. arbejdet på flere Lucio Fulci-film, så han må siges at være ekspert i den afdeling.
Forretningsmanden Carrère skal i fængsel, formentlig fordi han har bedraget sit firma. Carrère håber, at hans kone hurtigt kan stille kaution, så han kan komme ud til hende og sønnen. Imens må han tilbringe tiden i en nedslidt celle i et gammelt fængsel. Han deler celle med den muskuløse transvestit Marcus, dennes retarderede protegé Pâquerette samt den ældre Lassalle, der arbejder i fængslets bibliotek.
MALÉFIQUE fra 2002 blev til i et samarbejde mellem den tidligere journalist François Cognard og instruktøren Eric Valette. De blev bragt sammen af produktionsselskabet Bee Movies, der var parat til at bruge omkring otte millioner kroner på en film. François Cognard havde selve idéen, mens Eric Valette havde lavet et par kortfilm, der havde vakt en del opmærksom. Endnu et par manuskriptforfattere, Alexandre Charlot og Franck Magnier, blev koblet på, og så var man i gang.
Centralt i historien er dagbogen, som Carrère finder. Den ligner The Book of the Dead fra EVIL DEAD-filmene, men minder også om de mange efterladte manuskripter, der er et vitalt element i H.P. Lovecrafts historier. Nogle af de besværgelser, fangerne siger, indeholder endda ordene Yog-Sothoth, et af de mystiske og uforståelige Lovecraft-væsener. Umiddelbart er fangerne rationelle mennesker, men de er nødt til at forholde sig realistisk til de utrolige ting, som bogen tilsyneladende rummer. Og de er drevet af trangen til at komme ud i friheden.
Har man lyst til at se MALÉFIQUE, er den kommet i en flot dvd-udgave i England. På skiven får man også en halvtimes video-dagbog fra optagelserne. Her får man især et indblik i det voldsomme behov for at holde budgettet, men der er også et par fine klip om filmens special effects. Som en ekstra bonus er der også Eric Valettes sjove kortfilm IL EST DIFFICILE DE TUER QUELQU'UN, MÊME UN LUNDI, som handler om en mand, der frygtelig gerne vil være seriemorder.
Stemningen er på kogepunktet i Paris, I forbindelse med et valg er der optøjer i gaderne, og en lille håndfuld unge benytter den almindelige panik til at begå et røveri. De bliver dog opdaget af politiet og en af dem, Sami, bliver skudt. Planen var at flygte til Holland, men nu bliver gruppen nødt til at dele sig. Tom og Farid kører i forvejen, mens Alex og Samis søster Yasmine kører på hospitalet med den hårdt sårede Sami.
Han dør kort tid efter. Langt ude på landet tager Tom og Farid ind på et lurvet hotel. Her bliver de forført af to af de ansatte, Gilberte og Klaudia, men tingene udvikler sig i ubehagelig retning, da de bliver inviteret til at spise med. Samtidig er Alex og Yasmine på vej mod hotellet - de har ingen ide om, at de kører direkte ind i deres livs værste mareridt.
Efter sigende er FRONTIÈRE(S) blevet forbudt i Thailand, fordi den så brutal. Og den skulle også have været et af indslagene i den amerikanske 8 Films To Die For-festival, men det blev ikke til noget, fordi den amerikanske censur-myndighed satte den strengeste mærkat, NC-17, på filmen. Derfor kom den bare op i nogle få amerikanske biografer, før den blev sendt ud på dvd.
Men samtidig er FRONTIÈRE(S) en grotesk underholdende film, lavet med et sygt glimt i øjet. Man kan sagtens tænke alle mulige samfundskritiske vinkler ind i tolkningen af denne film, bl.a. med optøjerne i begyndelsen, hvor unge franskmænd protesterer mod regeringen. Senere introduceres en gammel nazist i handlingen, som håner vores unge helte, der har en muslimsk baggrund.
Clémentine underviser i fransk på en skole i Bukarest i Rumænien. Hun bor i et stort gammelt hus udenfor byen sammen med Lucus, der er forfatter. En aften, hvor hun kører hjem, kommer hun forbi en bil, der er ved at blive bugseret væk af redningsfolk. I filmens indledning har vi allerede set en mor og datter i netop denne bil blive overfaldet af et eller andet ukendt.
ILS, der er blevet markedsført under titlen THEM i den store verden, er en intens og effektiv lille sag. Det meste af filmen foregår i og omkring det store hus, hvor Clémentine og Lucas bor. Selv når handlingen flyttes udenfor, bevares den klaustrofobiske stemning. Samtidig er det den optaget på video, hvilket er med til at understrege den tætte og nervepirrende atmosfære.
Det meste af filmen bæres af Olivia Bonamy og Michaël Cohen, der spiller de to hovedroller. De gør det fremragende, selv om instruktørerne godt kunne have brugt bare fem minutter mere i begyndelsen på for alvor at etablere deres forhold. Der spilles dog til den store guldmedalje, og der er ingen tvivl om, at den uhyggelige stemning er krøbet helt ind under huden på de to skuespillere.
En tredje hovedperson i en film som ILS er selvfølgelig lyden, og den er virkelig creepy. Vi får selvfølgelig lydene af indtrængerne, der bryder ind i huset og tænder for fjernsynet og den slags, men der er også en mærkværdig klikkende lyd, der er yderst foruroligende. Først i filmens sidste skud bliver det afsløret, hvor den kommer fra.
I mange år har asiatiske gys været det helt store. Især Japan leverede den ene fremragende film efter den anden, men også Hong Kong, Thailand og Sydkorea har markeret sig. Hollywood var hurtige til at opdage, at man fra Asien kunne få en hårdt tiltrængt saltvandsindsprøjtning, og det har ført til en stribe amerikaniserede versioner af Østens rædsler.