torsdag den 23. oktober 2014

WRONG TURN 6 byder på splatter og afsporet sex, men kører for meget på rutinen

Så skal vi til det igen. Endnu engang kan man opleve en gruppe mennesker, der - på den ene eller den anden måde - er kommet på afveje, og pudsigt nok ender et sted, hvor de tre kannibalistiske galninge Three Finger, Sawtooth og One Eye gør indhug i lokalbefolkningen. Det er en formel, der har holdt liv i WRONG TURN-serien siden Rob Schmidts original fra 2003. Nu er vi nået til den sjette af filmene, men det stopper på ingen måde her - en 7'er rammer os til næste år.

I WRONG TURN 6: LAST RESORT følger vi Danny, der har arvet kurstedet Hobb Springs et sted i Vest Virginia. Han tager derop sammen med sin kæreste og en håndfuld af sine venner for at tjekke stedet ud og for at få mere at vide om en gren af familien, han ikke vidste eksisterede. Stedet passes af det mærkværdige søskendepar Jackson og Sally, og de lægger ikke skjul på, at de opfatter Danny som noget ganske særligt. Imens dør folk som fluer på kurstedet.

Efter at have leveret tre elendige - men formentlig succesfulde - WRONG TURN-film er instruktøren Declan O'Brien ikke længere manden, der styrer showet. Nu er Valeri Milev hyret til opgaven, og hvis du synes, at navnet lyder østeuropæisk, så er det ikke forkert. Milev er fra Bulgarien, hvor to af de tidligere WRONG TURN-kapitler er blevet indspillet, og han er på hjemmebane, da 6'eren også er lavet i landet.

Vi er altså tusinder af kilometer fra det Vest Virginia, hvor handlingen finder sted. Kulisserne ser alt andet end amerikanske ud, og selv om man har importeret en stribe skuespillere fra USA (og et par stykker fra England) for at bevare illusionen, så fungerer det ikke rigtig. Budgettet på filmen har efter sigende været på syv millioner kroner, så man har ikke haft alverden at rutte med (til den pris kunne man faktisk lave tre WRONG TURN-film for det samme, som det har kostet at lave bare et enkelt afsnit af Ole Bornedals-TV-serie 1864). Men det ville have hjulpet med en lidt mere realistisk miljø-skildring.

På trods af dette er WRONG TURN 6 en anelse bedre end de tre sidste kapitler. Ganske vist er personerne irriterende og øretæveindbydende som altid (hvorfor i alverden skal man i sådan en gruppe af "venner" i en gyserfilm altid have et fjollehoved, der ryger hash, og en narhat, der optager alting med sit kamera? Man kan undre sig over, at disse mennesker i det hele taget er venner). Men man prøver virkelig at lave noget, der ikke helt ligner de tidligere film. Ingredienserne er lidt mere baggrundshistorie og solide doser af sex - heraf noget, der er både kinky og creepy.

Tonen er simpelthen mere sleazy denne gang, og selv om det ikke er nok til at redde filmen, så skal producenterne have point for at have gjort et forsøg på at dreje serien over i en anden retning. Måske lykkedes det dem næste gang, men man kan aldrig vide. Et bedre hold af skuespillere ville have hjulpet, og så får man ikke for alvor en fornemmelse af, hvor vi er henne rent tidsmæssigt i WRONG TURN-universet. Men man kan nok ikke forlange mere af disse bizarre produktioner.

WRONG TURN 6: LAST RESORT er udgivet på dvd i England af 20th Century Fox Home Entertainment, og hvis man er fan af serien, så kan man roligt købe denne udgave - der er nemlig danske undertekster på. Ekstramaterialet er lidt sparsomt. "Inheritance" er en lille film, der åbenbart har været med til at lokke Danny til at opsøge sin arv. Den bliver man ikke meget klogere af at se. "Hobb Springs: A Place to Rest…In Peace" byder på et ultrakort kig bag kameraet, og det er ikke det store sus, men der er da et par kommentarer fra instruktøren, og det er fint lige at få sat et ansigt på ham.

Det bedste indslag er "All The Kills in Them Hills", der viser samtlige drab i alle seks film. Selv om den er hurtigt overstået (og byder på talrige spoilers), så ville den kunne bruges til at sætte lidt ekstra gang i f.eks. en horror-fest. Sjov og splattet.

WRONG TURN 6: LAST RESORT, USA, 2014. Instruktion: Valeri Milev. Medvirkende: Anthony Ilott, Chris Jarvis, Aqueela Zoll, Sadie Katz, Rollo Skinner. Musik: Claude Foisy.

onsdag den 15. oktober 2014

SKRÆK-KRIMI: Kulørt og grum ferie-læsning

Da jeg var dreng, tilbragte vi nogle sommerferier ved Skagen. Ud over de sædvanlige aktiviteter med ture til stranden og udforskning af klitterne, så var det også en tradition at finde spændende læse-materiale i de lokale supermarkeder. Udvalget af skummel, skræmmende og uhyggelig kiosk-litteratur var ganske godt dengang, og én sommer fik jeg øje på to meget interessante hæfter, der tydeligvis kom fra den samme udgiver. Titlerne var BUTLER PARKER og SKRÆK-KRIMI.

Førstnævnte var en humoristisk krimiserie, der var underholdende nok, men den var bare ikke så interessant som sidstnævnte. Hæftet SKRÆK-KRIMI havde undertitlen Roman for stærke nerver, og bag det creepy forside-billede fandt man historien om Grevindens gravkammer, skrevet af Dan Shocker. Det var helt klart det rigtige køb til lidt sommerferie-læsning.

Der nåede - så vidt jeg ved - at udkomme otte numre i serien. Dengang købte jeg vist nok dem alle, men de er selvfølgelig for længst blevet væk. Men nu har jeg været så heldig at finde dem igen, godt nok til en lidt højere pris end de 2,85 kroner, som man kunne få et nummer for dengang i 1900-et-eller-andet. Der er ingen årstal på hæfterne, så man kan kunne gætte sig til, hvornår de er fra, men vi er i 70'erne. De blev udgivet af Mogens Schrøder, København, men ellers er det sparsomt med oplysninger.

Grevindens gravkammer handler om en grum grevinde Silvia Redziwihl - tydeligvis inspireret af den blodtørstige Elizabeth Báthory - der har sin helt egen måde at holde sig ung på. Det kommer til at koste hende livet, men da hendes nedbrændte slot i Rumænien i vor tid skal forvandles til en makaber turistattraktion, bliver det en sag for Larry Brent, alias X-RAY 3, agent for PSA (Psykoanalytiske Special-afdeling).

Historien er et kulørt mix af agentfilm, tegneserie-stemning og klassisk horror-fortælling. Vi får lige blandet en dæmon ind i alt vampyr-halløjet, hvilket understreger, at det hele bare er skæg og ballade. Uhyggeligt bliver det aldrig, og hæftet har helt sikkert gjort større indtryk, da jeg var dreng, end det gør i dag, men ud fra et nostalgisk synspunkt, så er det sjovt at genlæse SKRÆK-KRIMI. Her er en smagsprøve fra Grevindens gravkammer:

"Han rystede vantro på hovedet. De andre kiggede ind over hans skulder, og hvad de så fik dem til at tabe vejret.
De så ind i et lille rum. Det var en scene, der kunne have passet ind i enhver skrækfilm.
Der var en forhøjning midt i gravkammeret. På forhøjningen sad udtørret som en mumie en mand. Den tynde pergamentagtige hud var spændt ud over hans fremstående spidse knogler. Foran mumien stod et lille diamantbesat bord med to guldbægre på.
Midt på gulvet stod en stor tung sarkofag. Den var forgyldt, og ovenpå låget lå ligeledes en forgyldt figur af en kvinde".


Som man kan fornemme, så er historien fortalt med korte sætninger, hvilket er med til at give lidt ekstra dynamik. Og selv om sloganet på forsiden er Roman for stærke nerver, så har vi mere med en kortroman at gøre. Omfanget får jeg ved en løselig optælling til at være ca. 27.000 ord, så man kan snildt sluge sådan en SKRÆK-KRIMI på under en time.

Hvert hæfte indeholder et par siders forsmag fra det kommende nummer samt en håndfuld reklamer. I nr. 3 er der også en oversigt over de faste hovedpersoner. Underligt nok, så sprang man i nummereringen efter nr. 4, så det, der skulle være nr. 5, faktisk er angivet til at være nr. 15. Dermed blev nr. 18 det sidste nummer af de otte, jeg tror, der er udkommet i Danmark, og dermed fik vi aldrig det hæfte, der skulle have indeholdt historien Det blodtørstige ulvemenneske, der reklameres for i nr. 19.

Selv om forfatterens navn er Dan Shocker og dele af handlingen foregår i New York, så er SKRÆK-KRIMI på ingen måde af amerikansk oprindelse. Hæfterne stammer fra Tyskland, og bag forfatternavnet Dan Shocker gemmer sig i virkeligheden en herre ved navn Jürgen Grasmück, der døde i 2007, 67 år gammel. Han skrev under et hav af pseudonymer, og hans to mest kendte serier er LARRY BRENT og MACABROS.

Den første "roman" om Larry Brent, alias X-RAY 3, udkom i 1968. Historien hed Das Grauen schleicht durch Bonnards Haus, og det var i nummer 747 af SILBER-KRIMI på forlaget Zauberkreis. Senere kom en serie med titlen SILBER GRUSEL-KRIMI med genoptryk og nye historier, og endnu senere lancerede man en egentlig LARRY BRENT-serie. Lad os se på et par forsider - her er det historien Party im Blutschloß, der på dansk kom til at hedde Orgie på Blodslottet. Forsiden er tegnet af R.S. Lonati:

Som så mange serier på det tyske marked, kom der også en serie af pocketbøger samt både lydbøger og hørespil. Meget af det genudgives stadig i diverse samlerudgaver samt som e-bøger. Men nu har den tyske kiosk-litteratur altid været et enestående fænomen med grotesk mange udgivelser i alskens genrer, og det er ikke så underligt, at de holder liv i disse historier. Men sådan skulle det altså ikke gå SKRÆK-KRIMI. De kan nu kun findes antikvarisk, og man skal være heldig for at finde eksemplarer, der ikke er krøllede eller vandskadede. Men slå endelig kløerne i dem, hvis du finder dem - de er perfekte som ferielæsning. Jeg glæder mig til at læse resten.

mandag den 13. oktober 2014

Endnu en udgave af Saven til samlingen

Her er endnu en udgave af THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE til de fans, der ønsker at have så mange forskellige varianter af filmen som muligt stående på hylden. Der er tale om den svenske dvd og Blu-ray fra Studio S Entertainment - selvfølgelig med den nyrestaurerede 40 års jubilæums-udgave. Dvd'en udkommer den 12. november under titlen MOTORSÅGSMASSAKERN. På omslaget kan man læse, at det er den mest hadede film i Sveriges historie.

søndag den 12. oktober 2014

DRACULA UNTOLD er blodfattig og sjusket

Det amerikanske filmselskab Universal har altid haft en stor kærlighed til alle slags monstre, men de har ikke altid behandlet dem lige pænt. Nu kan man selvfølgelig hævde, at et moderne publikum er mere krævende end dem, der i 1931 gik i biografen for at se Bela Lugosi spille rollen som Dracula i Tod Brownings filmatisering af det populære skuespil baseret på Bram Stokers roman. I dag skal der andre boller på suppen, men hvis Universal håber på at kunne relancere hele deres monster-univers, så skal de producere nogle bedre film end DRACULA UNTOLD.

Engang var Vlad en mægtig krig, der blev frygtet, fordi han havde en vane med at få sine fjender spiddet levende. Nu regerer han over Transsylvanien, men han må leve med at betale en årlig skat til tyrkerne. Nu mødes han også med kravet om, at han skal overdrage 1000 drenge, der skal trænes til at gøre tjeneste i den tyrkiske hær - heriblandt hans egen søn. Vlad nægter, men for at kunne modstå den tyrkiske hær opsøger han et dæmonisk væsen, der lever i en hule oppe i bjergene. Mødet resulterer i, at han får uanede kræfter - men det har en høj pris.

DRACULA UNTOLD føles mere som en superhelte-film end en skræk-fortælling, men hvis man skal være lidt flink, så kan man da godt kalde den en action-gyser. Især er en scene med en gigantisk flok flagermus meget imponerende, selv om billederne er lidt computerspils-agtige. Desværre er filmen lige så ujævn som en brostensbelagt gade efter et jordskælv - både manuskriptet og det visuelle udtryk har store mangler.

Man har for eksempel gjort meget ud af kostumerne og mange af interiør-scenerne på Vlads slot, men da Vlad klatrer op på bjerget for at møde sin skæbne, ligner klipperne noget, der er lavet af papmache af en børnehaveklasse. Og klimaks er så sjusket filmet, at man får en mistanke om, at folkene bag projektet ikke helt har haft styr på tingene, hvilket også understreges af, at filmen ikke kan finde ud af at slutte på en tilfredsstillende måde - og her taler jeg ikke om den komplet overflødige krølle på historien, der lægger op til en fremtidig sequel.

Luke Evans er OK i rollen som Vlad, men han blegner ved siden af en stjerne-skuespiller som Charles Dance, der dominerer de få scener, han er med i. Ellers er der ikke mange, der gør sig bemærket i denne blodfattige Dracula-film, der ikke bidrager med det store til myten, og som fordamper fra ens tanker i samme øjeblik, man går ud af biografen.

DRACULA UNTOLD, USA, 2014. Instruktion: Gary Shore. Medvirkende: Luke Evans, Sarah Gadon, Dominic Cooper, Art Parkinson, Charles Dance. Musik: Ramin Djawadi.

lørdag den 11. oktober 2014

DR3 sender THE WALKING DEAD sæson 5 til januar

Den nye sæson af THE WALKING DEAD brager hen over de amerikanske TV-skærme søndag aften på AMC. Da sæson 4 kørte, kom den på DR3 med ca. tre ugers forsinkelse, men sådan bliver det ikke denne gang. Da AMC var fået for vane at bryde THE WALKING DEAD-sæsonerne op i to halvdele, så der er pause i december og januar, vil DR3 hellere vente med at tage hul på serien til januar. Det kan man læse ud af de svar, der bliver givet til seere, der efterlyser en dansk premieredato inde på DR3's Facebook-side.

Forklaringen på, at vi skal vente ca. tre måneder på at se mere til den populære zombie-serie, er, at man gerne vil kunne sende serien ud i en køre uden pauser. Til januar vil man altså have så mange afsnit af den nye sæson på lager, at man ikke bliver påvirket af den pause, som de amerikanske seere må finde sig i.

De danske fans er dog ikke tilfredse med DR3's beslutning om at vente med serien - dels fordi man gerne vil se mere zombie-horror, dels fordi man er bange for at få spoilet handlingen, når nu de enkelte afsnit bliver diskuteret så intensivt på nettet. Om det vil få DR3 til at ændre deres beslutning, er ikke til at vide. Til gengæld kan f.eks. de norske og de tyske TV-seere glæde sig over at være med fra starten. Her vil kanalen FOX vise det første afsnit i sæson 5 allerede mandag.

onsdag den 8. oktober 2014

Movie Battle: Nye danske slasherfilm på vej

Kortfilm-konkurrencen Movie Battle har tidligere kastet en stribe gys af sig, ikke mindst i 2012, hvor emnet var "supernatural horror". Det kan man opleve på dvd'en SUPERNATURAL TALES fra Another World Entertainment, hvor alle filmene er samlet. Sidste gang var emnet så tidsrejser, men til den kommende konkurrence gælder det om at lave en slasherfilm.

Movie Battle finder sted under CPH PIX i april næste år, og deadline for at indlevere en film er nytårsaften. Filmene må være op til 19 minutter lange (inklusiv intro og rulletekster), og de må ikke have været vist offentligt før. Selv om slasher-genren er blev tygget pænt igennem med den ene ligegyldige amerikanske produktion efter den anden, så skal det blive spændende at se, om udfordringen kan få de kreative safter til at flyde hos de danske kortfilm-instruktører.

Et af projekterne bliver NU ER SOLEN DØD af Daniel Bødker Sørensen, der tidligere har lavet antologi-filmen KORSVEJE og den megakorte, men megaeffektive, VED DIN SIDE. NU ER SOLEN DØD handler om en kvinde, der gør rent i en børnehave. Ude i regnen på legepladsen foran børnehaven står der en mand og kigger på hende.

De to hovedroller spilles af gode navne, nemlig Anette Støvelbæk (kendt fra bl.a. ITALIENSK FOR BEGYNDERE) og Søren Hauch-Fausbøll (især kendt fra BAMSES BILLEDBOG). Optagelserne begynder midt i november, og filmen bliver optaget med et lille GoPro-kamera, da det hele ses fra den kvindelige hovedpersons synsvinkel.

Jeg har hørt om endnu et projekt, der er undervejs, men der kommer formentlig flere. Indtil videre kan man følge med på denne Facebook-side, og så glæder jeg mig til april, når vi for alvor skal se danske slasherfilm.

tirsdag den 7. oktober 2014

THE QUIET ONES er en gyser, som Hammer nok skulle have ladet lide en stille død

Selv om Hammer Films ikke er oppe på den samme styrke som i 50'erne og 60'erne, så er det godt at have dem tilbage på markedet, og man får næsten gåsehud, når man ser det nye Hammer-logo i begyndelsen af en film. Man fornemmer dog, at de stadigt famler lidt med hensyn til hvilke projekter, de skal kaste sig over - og at de ikke altid evner at få dem til at fungere. THE QUIET ONES er et eksempel på dette.

Filmen er inspireret af virkelige begivenheder (det såkaldte Philip Experiment, der fandt sted i Canada i 70'erne) , og fortæller om Oxford-professoren Joseph Coupland, der ønsker at bevise, at det overnaturlige ikke findes og at man af den vej kan helbrede mennesker, der f.eks. mener, at de er blevet besat. Hans patient er den forstyrrede Jane Harper, som han holder vågen i timevis med høj rockmusik. Universitetet lukker Couplands eksperiment, men han beslutter sig for at fortsætte for egne midler sammen med sine to assistenter Krissi og Harry samt den unge Brian, der skal filme det hele. De rykker ind i et stort gammelt hus, hvor Jane Harper skal få fænomener til at ske.

Det er næsten en dødssynd, hvis en gyser er kedelig, men det må man sige, at THE QUIET ONES er. På intet tidspunkt bliver historien nervepirrende eller bare i nærheden af at være spændende. Skuespillerne gør det ellers rigtig godt med Jared Harris fra MAD MEN i topform som professoren med den desperate dagsorden. Også de unge kræfter imponerer, men det er bare ikke nok.

De få chok er helt efter bogen, og resten er bare bulder og brag. Et element i historien er, at eksperimentet bliver filmet, og derfor har flere scener noget found footage over sig, men det har vi snart set alt for meget af, og det bidrager ikke med mere nerve og intensitet. Det gør de sløje special effects heller ikke. Til gengæld er det herligt at høre numre fra bands som Slade og T. Rex - filmen skal trods alt forestille at foregå i 1974.

Som sagt er det godt at have Hammer Films tilbage igen på trods af det ujævne output. Meget tyder også på, at THE QUIET ONES har ligget på hylden i et par år, før de fik den udgivet - måske fordi de selv havde på fornemmelsen, at den ikke var helt oppe at ringe. Jeg så THE QUIET ONES på den engelske dvd fra Lionsgate, hvor man får diverse ekstramateriale.

Bedst er det godt en halv time lange program Welcome To The Experiment: Making The Quiet Ones, der kommer fint rundt om produktionen, uden at tonen bliver for selvsmagende eller rygklappende. Manifesting Evil er et lille kig på skabelsen af titelsekvensen, hvilket er ganske interessant. De tålmodige kan også se filmen med et kommentarlydspor eller kæmpe sig igennem 25 minutter med slettede scener. Endelig er der en gag reel.

THE QUIET ONES, USA-England, 2014. Instruktion: John Pogue. Medvirkende: Jared Harris, Sam Claflin, Erin Richards, Rory Fleck-Byrne, Olivia Cooke. Musik: Lucas Vidal.

søndag den 5. oktober 2014

Anmelderne giver ANNABELLE tæsk, men det får ikke publikum til at dukke nakken

Mens vi venter på en fortsættelse til THE CONJURING, holdes gryden i kog med spin-off-satsningen ANNABELLE med den uhyggelige dukke som hovedperson. Filmen har haft premiere i USA i denne weekend, og man må sige, at den deler vandene - forstået på den måde, at de fleste af anmelderne vender tommelfingeren nedad, mens publikum er væltet ind for at blive skræmt.

ANNABELLE er uden problemer strøget ind som nr. 2 på denne weekends biograf-hitliste i USA (lige præcis slået på målstregen af thrilleren GONE GIRL), og den har ifølge Box Office Mojo omsat for 37,2 millioner dollar i 3185 biografer. Hertil kommer en international omsætning på syv millioner dollar. Filmens budget er ukendt, men det har næppe været en særlig dyr produktion.

Til gengæld har den ikke været et hit hos anmelderne, og i skrivende stund har den kun en score på 31 pct. på Rotten Tomatoes - baseret på 74 anmeldelser. Her er publikum lidt flinkere med en score på 51 pct. Lad os lige kigge på nogle af ordene fra folk, der er inde i sagerne - nemlig bedømmelser fra en lille håndfuld af de store horror-hjemmesider:

FANGORIA har haft Samuel Zimmerman i biografen, og giver den to kranier ud af fire mulige med ordene: "ANNABELLE, despite its wild flashes, just cannot escape its own established, stylistic genre playhouse". Fra Shock Till You Drop er det Kalyn Corrigan, der svinger pisken, og skriver at "If you’re looking for something new and sinister, you won’t find it here". Karakteren lyder på fire ud af ti.

Fra Dread Central byder Steve Barton ind med, at "ANNABELLE is a true letdown for fans of THE CONJURING and serves as a stamped out of the mold prequel to the prequel story that we should have gotten in the first place" Filmen får to og en halv stjerne ud af fem mulige. Jess Hicks fra Bloody Disgusting er heller ikke imponeret, og giver den to af fem mulige kranier. Bedømmelsen understreges bl.a. med disse ord: "How do you make a movie with a doll that creepy and somehow manage to not make it scary in the least. Of course there are jump scares, the scariest of which being spoiled in the trailer, but they don’t even have near the effect caused in THE CONJURING".

 ANNABELLE får premiere i Danmark den 16. oktober.

lørdag den 4. oktober 2014

Blodig Weekend: En storm af glubske hajer ramte fredag CinemaxX på Fisketorvet

Der reklameres for blodige oplevelser og kolde drikke.
Det største hit på sidste års Blodig Weekend var den gakkede hajfilm SHARKNADO, og det er ikke så underligt, at arrangørerne havde booket 2'eren til årets festival. Den kørte i aftes ude i biograf-infernoet CinemaxX på Fisketorvet i København (få timer før en forestilling i Aarhus, by the way). Sal nr. 1 var optaget af FASANDRÆBERNE, så vi skulle ind i den mindre sal nr. 2. Salen var på ingen måde fyldt, men det var et engageret publikum, der var mødt frem.

Reklamer slap vi for, men der var trailere for en kommende visning af Danny Boyles FRANKENSTEIN-teater-forestilling, den nye gyser ANNABELLE samt to teaser-klip fra den danske ENCOUNTERS (hvoraf det ene spoilede filmens største overraskelse).

Publikum forlader salen efter en sjov, men dum, oplevelse.
SHARKNADO 2: THE SECOND ONE er noget af det dummeste, jeg har set i en biograf, men den er helt ekstremt underholdende. Man kan mærke, at producenterne ved, at der skal være masser af jokes og højdepunkter, og de kom i en lind strøm - krydret med lidt splat og et par referencer til andre gysere. Hajer var der grotesk mange af, mens det kneb mere med logikken. Der blev klappet og hujet i salen, og på den måde fungerede filmen, og det var sjovt at se den i en biograf. Den er nok ikke helt så sjov hjemme i stuen.

Another World Entertainment udgiver deluxe-udgave af THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE

Tobe Hoopers klassiker THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE fra 1974 har netop rundet de 40 år, og den er derfor blevet ny-restaureret efter alle kunstens regler. Denne deluxe-version spiller stadig på festivaler rundt omkring, men er også på vej til hjemmebiograferne i kraft af dvd- og Blu-ray-udgaver. Dark Sky Films i USA er allerede på banen, mens Second Sight i England byder sig til fra den 17. november.

Men danske Another World Entertainment vil også være med i legen, og allerede den 13. november udkommer 40 års jubilæums-versionen herhjemme på både dvd og Blu-ray - og der er tale om en dobbelt-disc-udgivelse. Det er helt vildt.

torsdag den 2. oktober 2014

Blodig Weekend: En onsdag aften, hvor CinemaxX blev invaderet af dansk found footage-gyser

Der blev reklameret for ENCOUNTERS i CInemaxX-biografen.
Der er ikke meget weekend over sådan en regnvåd og kold onsdag aften i oktober, men når nu Blodig Weekend-festivalen disker op med en verdenspremiere på en dansk found footage-gyser, så kan man godt komme lidt i weekend-stemning. Og da jeg i aftes kørte ud mod CinemaxX på Fisketorvet, skar premiere-projektørernes skarpe lys sig igennem mørket, så på den måde kunne man godt mærke, at det var en særlig aften. At det var galla-premieren på FASANDRÆBERNE i Imperial, der sørgede for lidt Hollywood-gøgl på aftenhimlen er så en anden sag.

Publikum venter på at komme ind i sal 1.
Science fiction-gyseren ENCOUNTERS er instrueret af Anders Bukh, og den handler om et lille danske filmhold, der tager til Sverige for at lave en film. De farer dog vild i skoven under jagten på en helt bestemt location, og så oplever de ellers en stribe mærkværdige fænomener. I og med at de er et filmhold, fanger de hvert et øjeblik med deres kameraer.

Filmen introduceres for det talstærke publikum.
Rigtig mange mennesker benyttede sig af muligheden for at se verdenspremieren, og der var godt pakket i den store sal i CinemaxX. Selvfølgelig var der blandt publikum gengangere fra weekendens Blodig Weekend i Cinemateket, men ellers var der masser af nye ansigter samt venner og familie til folkene bag filmen. Man kunne så også opleve nogle af de unoder, der hører til et mere mainstream-publikum så som det at sidde og sms'e under filmen, men sådan er det.

Instruktøren Anders Bukh med sit hold af skuespillere.
Der var en god stemning under filmen, og selv om lyden var lidt lav, så gik et par af chokscenerne rent ind. ENCOUNTERS får først rigtig premiere sidst i oktober, og derfor er det ikke passende at anmelde filmen på nuværende tidspunkt - endsige at komme med nogen form for bedømmelse af den, så det må blive på et andet tidspunkt. Men som sagt var det cool, at så mange gik ind for at se ENCOUNTERS på sådan en kedelig onsdag aften - det kompenserer lidt for, at man i CinemaxX aldrig vil kunne få den samme filmfestival-stemning som Blodig Weekend kan byde på i Cinemateket.

onsdag den 1. oktober 2014

Saven runder de 40 år

I dag har Tobe Hoopers THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE 40 års fødselsdag. Den 1. oktober 1974 fik dette horror-mesterværk premiere i de amerikanske biografer, og genren var for altid forandret. Det er en af de mest intense og nådesløse gysere, der nogensinde er lavet, og den holder den dag i dag. Jeg har faktisk genset den her til morgen, og det er stadig en meget stærk oplevelse at se den.

Så send en venlig tanke til "Saven", som den kaldes blandt fans (efter den danske titel MOTORSAVSMASSAKREN). Nu har jeg som sagt genset filmen, og jeg tager helt bestemt min THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE-T-shirt på, når jeg skal i biffen i aften.

tirsdag den 30. september 2014

Blodig Weekend: Det er ikke slut endnu

Efter en vellykket weekend i Cinemateket i København med masser af gys, splat og grufuld stemning, så har vi lige et pusterum, før Blodig Weekend 2014 fortsætter. I København er det CinemaxX og Grand Teatret, der lægger lærreder til de blodige strimler, mens man i Aarhus får en mini-Blodig Weekend i CinemaxX. Jeg har tidligere listet hele programmet for uge 2, og du kan se det her.

Jeg har i hvert fald købt billetter til ENCOUNTERS og SHARKNADO 2: THE SECOND ONE. Og jeg håber, at fans i Aarhus griber chancen for at se nogle film, der ellers ikke er på plakaten. God fornøjelse i biografernes mørke.