mandag den 18. juli 2016

Et spørgsmål fra læserne: Det er sjovt at lege horror-detektiv og finde titlen på glemte gysere

Jeg får af og til spørgsmål fra læsere, der engang har set en eller anden gyserfilm, men nu kan de altså ikke huske, hvad det var for en. Men de kan ofte huske en bestemt scene eller måske et cover-billede, og det kan være med til at lede dem på sporet af hvilken titel, vi har med at gøre. Jeg synes, at det er sjovt at lege horror-detektiv, men det er ikke alle gåder og mysterier, der kan løses - heller ikke hvis jeg spørger i et større forum som f.eks. på Skræk og Rædsels Facebook-side.

Her er nogle eksempler på spørgsmål, jeg har fået. OBS: Spoilers kan forekomme. En læser skriver: Iblandt min onkels gamle horror-samling på vhs, som jeg så da jeg var en del yngre, var der en slags samling,  hvor de viser en masse klip fra horrorfilm, og jeg mindes Robert Englund var "vært" ... der stod noget med horror og vol. 1 mener jeg. De var importeret fra England, men det kunne være du vidste, hvad de hed.  Også i klippene var der blandt andre HELLRAISER, NIGHT OF THE DEMONS, noget med nogle kæmperotter og RE-ANMATOR m.fl. 

Umiddelbart sagde det mig ikke noget, men lidt søgning på Google gav det rigtige svar, nemlig SHADOW THEATER: THE BEST OF HORROR fra 1990-1991. De udkom på tre vhs-bånd i England på et tidspunkt.

Samme læser havde også et andet spørgsmål: Har set et kort klip engang i sort/hvid med nogle mennesker, der virker til at være spæret inde i et hus eller rum af en art, hvor man bl.a. ser en arm fra et væsen inde i væggen komme ud af en rist, og trække hvad jeg mindes var en vugge over til væggen.

Det mysterium har jeg ikke kunnet løse. Andre bød ind med THE FROZEN DEAD og den originale HOUSE ON HAUNTED HILL, men det er ikke nogle af dem, så det spørgsmål er endnu ikke besvaret.

Fra en anden læser fik jeg dette spørgsmål: For et par år tilbage så min kæreste rigtig meget HOW I MET YOUR MOTHER, og så til Halloween skulle der komme et nyt afsnit det år (muligvis 2013), men i stedet sendte de en gyserserie, en episode, og han kan huske den var ret noieren efter hans mening. Han husker den sidste scene med en far og hans søn, som skal skære græskar i kælderen, men det er ikke et græskar - det er et menneskehoved, og drengen bliver så ved at spørge faderen, om han snart må pille øjenene ud på hovedet. Er det noget du kender til?


Det var et af de nemmere spørgsmål. Her har vi nemlig at gøre med den første fortælling i Halloween-antologi-filmen TRICK 'R TREAT.

Denne læser havde også et af de spørgsmål, der ikke tog længe at besvare: Jeg har lige et spørgsmål om en film, jeg ikke kan huske titlen på. Det handler om en kvindem som bliver voldtaget af et genfærd, og den skulle efter sigende være bygget på virkelig hændelser?

Det er selvfølgelig THE ENTITY fra 1982. Filmens danske titel er DEN USYNLIGE FORFØLGER.

Jeg vil runde af med et eksempel på, at ens hukommelse kan spille en et puds, når man tænker tilbage på gamle film. Et spørgsmål lød: I 1995 så jeg en gyser i TV, som jeg er sikker på hedder I SKOVENS DYBE STILLE RO (dansk titel). Handler om en gruppe unge, der skal på lejrtur oppe i bjergene/skoven. Noget bevæger sig hurtigt i skoven, og så bliver den rigtig uhyggelig. Og det er ikke THE EVIL DEAD, jeg tænker på. Hjælp, jeg har søgt og søgt, og kan bare ikke finde den film nogen steder. Ved ikke hvorfor, men har en ide om, at originaltitlen er DEEP WOOD SILENCE eller noget i den retning.

Her var mit første indspark, at det kunne være IN THE DEEP WOODS fra 1992 med Rosanna Arquette og Anthony Perkins. På dansk hedder den I SKOVENS DØDSENS STILLE RO, og den kørte på dansk TV i midt-90'erne. Problemet er bare, at den ikke passer med handlingsreferatet. Jeg bad om hjælp på Facebook, og der blev diskuteret lidt frem og tilbage, og pludselig havde læseren selv fået et indspark om, at det kunne være den film, der hedder FEAR RUNS SILENT fra 2000. Og det er jo noget helt andet end en film fra 1995.

Men det lykkedes altså til sidst, men der bare nogle film, der ikke lige kan findes ud fra det, som folk husker om dem, men det er spændende at være horror-detektiv og løse den slags mysterier. Så skriv endelig til bloggen, hvis du er på jagt efter en film, du så for længe siden, men nu har glemt titlen på.

tirsdag den 12. juli 2016

Nu kan du købe Another World Entertainment-udgivelser i denne webshop

I forbindelse med vores sommerferie har vi netop været en tur i Holbæk for at shoppe. Der er altid et eller andet, man har glemt at pakke, og så er det altid interessant at kigge rundt i en by, man ikke besøger så tit. Nu vidste vi godt på forhånd, at Fona var lukket, men også i Holbæk har jeg købt gysere til dvd-samlingen. Men det er altså slut nu.

Det vilde er dog, at dvd og Blu-ray nærmest er forsvundet fra jordens overflade. Af Holbæks to Bog & Idé-butikker, har især den ene af dem haft et hæderligt udvalg af film. Men sådan er det ikke mere. Væk er de. Og den lokale Kvickly har også droppet at sælge film, så man føler sig en smule gammeldags, når man spejder rundt i lokalerne efter ting til samlingen.

Nu må man stort set klare sig med det, der kan skaffes online, men jeg har været specielt bekymret for de mange fede titler, der kommer fra Another World Entertainment. Ikke alle online-forhandlere har det hele på hylderne, og ikke alle forhandlere er lige gode. Men nu har folkene bag AWE gjort noget ved tingene selv, så vi fans ikke skal vansmægte. Man kan nemlig købe AWE-udgivelserne fra hjemmesiden Homeuniverse.dk. Top! Det er et cool initiativ.

OBS: Husk at du altid kan finde det samlede overblik over Another Worlds Entertainments horror-udgivelser her i Danmark på denne Skræk og Rædsel-side.

søndag den 10. juli 2016

CABIN FEVER: Selv ikke i den vildeste febervildelse kan du få mig til at sige, at det er en god film

Fem unge mennesker tager op i en hytte for at slappe af. Øl, sex og måske lidt sjov tobak står på programmet. Foran en lokal butik bliver en af de unge bidt af en mærkelig dreng, der råber ordet "pancakes" hele tiden. Det bliver dog værre, da de når frem til hytten. En af dem har nemlig taget en riffel med, og da han ude i skoven møder en eneboer, der tydeligvis ikke er helt rask, affyrer han et par skud. Det dør den inficerede mand dog ikke af, og samme aften opsøger han de unge i hytten. Han kaster blod op i deres bil, før de sætter ild til ham! Men nu er smitten løs, og feberen bryder ud i hytten.

Lyder det som en film, du har set før? Det har du sikkert. Det er nemlig Eli Roths debutfilm CABIN FEVER fra 2002 - en ujævn, men dog ganske underholdende affære. Den affødte et par sequels, men der var nok ikke nogen, der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at der en dag skulle komme et remake. Men nu er det her, og det endda med Eli Roth som en af producenterne.

Når man ser den nye CABIN FEVER, så kan man ikke lade være med at spekulere over, hvorfor den i det hele taget er blevet lavet. Den er tæt på at være en fotokopi af den første film. Ganske vist ikke så slem som Gus van Sants katastrofale PSYCHO, men der er så lidt nyt at hente i den, at man får den tanke, at instruktøren Travis Zariwny (der i filmen krediteres som Travis Z) mere eller mindre håber, at han ved at sidde på skuldrene af EIi Roth kan blive til et stort navn i Hollywood. Mit gæt er, at det ikke kommer til at ske.

Udgangspunktet skulle dog have været at lave en CABIN FEVER, der var en "rigtig" horrorfilm, og der er ingen tvivl om, at tonen er mere seriøs og at billedsproget er mere alvorligt. Men man kan ikke helt fjerne de gakkede elementer fra historien (de mærkelige lokale, den sære dreng, den fremmede med hunden, den festglade betjent Winston), og derfor slingrer filmen som en gammel rutsjebane under et jordskælv. Der er bare ikke noget at komme efter her, og derfor er det en komplet overflødig film.

De unge skuespillere er mere mainstream end dem, vi så i den originale udgave, og selv om de gør det hæderligt, så har de ikke for alvor nogle karaktertræk, der gør, at vi gider interessere os for deres skæbne. Effekterne er ganske blodige, men de har slet ikke samme styrke som i originalen - og så er en af dødsscenerne unødigt brutal. Hvis man vil gå "over the top", så skal man gøre det på det rette tidspunkt, og her er det tydeligt, at instruktøren slet ikke er dygtig nok.

Nu har jeg slet ikke nævnt den påtrængende og irriterende musik af Kevin Riepl og den kluntede slutning, men jeg har vist fået sat en tyk streg under, at den nye CABIN FEVER er en komplet ligegyldig gyser, som de fleste skræk-fans sagtens kan leve uden.

Jeg så CABIN FEVER på den engelske Blu-ray fra Arrow Films. Det eneste ekstramateriale er et 11 minutter langt Behind the Scenes-program, der er ekstremt sjusket klasket sammen. Der er ingen undertekster på skiven.

CABIN FEVER, USA, 2016. Instruktion: Travis Zariwny. Medvirkende: Gage Golightly, Matthew Daddario, Samuel Davis, Nadine Crocker, Dustin Ingram. Musik: Kevin Riepl.

torsdag den 30. juni 2016

Så bladrer man lige lidt i FANGORIA nr. 347

Der er på en eller anden måde stadig liv i det gode gamle horror-blad FANGORIA. Jeg har nu bladret det nyeste nummer igennem et par gange. Bladet er nr. 347 i rækken, og er det første med Ken W. Hanley i redaktørstolen. Som beskrevet tidligere, så har det hæderkronede monster-magasin haft store problemer med at udkomme, og der er blevet skiftet en del personale ud.

Desværre er bladet ikke kommet helt på ret køl igen. Det er længe siden, at man har formået at producere et fysisk nummer af FANGORIA, og nr. 347 har jeg fået downloadet som en pdf (hvilket er en option, der tilbydes abonnenter). Nu kan min oplevelse af bladet selvfølgelig være påvirket af dette. Selv om jeg gerne læser e-bøger på min Kindle, så føles det helt forkert at læse et magasin på en skærm.

Umiddelbart virker nr. 347 ekstremt ufokuseret. Det er cool med et interview med den turne-aktuelle John Carpenter, og der er lidt mere special makeup-effects-halløj i bladet, men det virker klasket helt tilfældigt sammen. Men det kan selvfølgelig nå at rette sig i de kommende måneder. Som Ken W. Hanley skriver i sin leder: "As much as the magazine has been savaged by one element or another, FANGORIA lives on. More than that, FANGORIA takes those licks and it learns... adapts... evolves". Nu venter jeg så bare på at modtage et trykt eksemplar af bladet.

mandag den 20. juni 2016

MODERN HORRORS: Så fik jeg lige læst mere end 800 anmeldelser af gyserfilm

Det er ikke nemt at skrive en god filmanmeldelse. Man skal beskrive hvilken type film, man har med at gøre, fortælle lidt om handlingen uden at afsløre for meget, vurdere skuespillernes præstationer og fremhæve de vigtigste andre kvaliteter, der måtte være, så som flotte billeder, gode special effects og et velfungerende score. Og så skal man selvfølgelig sige sin mening om filmen, så anmeldelsen samlet set bliver en tekst, der kan guide læseren til at vælge den ene titel frem for den anden, når der skal ses film.

I dag er det at anmelde ikke bare noget, der er forbeholdt avisernes kritikere - dem, der får penge for at mene noget om filmkunst. Nu findes der utallige hjemmesider og blogs, hvor både professionelle, semi-professionelle og amatører skriver om film - og man kan også kigge på IMDb og Amazon, hvor brugere og kunder kan give stjerner og komme med deres mening. Så der er nok at gå i gang med.

Og det er selvfølgelig udfordringen. Man kan snildt finde flere hundrede anmeldelser af en enkelt film, og de færreste magter nok at kæmpe sig igennem mere end et par stykker af dem - og i sidste ende er word of mouth og ens egen mavefornemmelse nok vigtigere end så meget andet. Der er dog mange gode anmelder-skribenter, der er værd at følge, og derfor er det nok lige tidligt nok at erklære anmelder-genren for død og begravet.

En af disse skribenter er Scott Weinberg, der i mange år har skrevet for hjemmesider som FEARnet, Fandango, Twitch, Geek Nation, DVD Talk og Rotten Tomatoes. Han har nu fået samlet mere end 800 af disse anmeldelser i e-bogen MODERN HORRORS: AN A TO Z OF HORROR MOVIE REVIEWS 2000-2015, der - som titlen afslører - dækker nyere ting og sager. Det er vildt mange film, og Weinberg kommer godt rundt i både de store Hollywood-produktioner, de mange independent-gys og horror fra hele verden.
Jeg startede ganske enkelt fra en ende af og tyggede mig igennem det hele fra A til Z. Det er lidt opslidende, og man gider ikke at læse mere end fem-ti anmeldelser per gang
Han lægger ikke fingre imellem, når han anmelder, og det krydres med solide doser humor. Her er et citat af hans anmeldelse af 2007-produktionen THE INVASION: "It's as if someone took Jack Finney's original story (Invasion of the Body Snatchers), adapted it into a coloring book, and then adapted that coloring book into a film". Man opdager også hurtigt, at han er meget glad for found footage-film, hvilket understreges i dette citat fra hans tekst om THE TAKING OF DEBORAH LOGAN: "I'll let you in on a little secret. Ready? It's sort of embarrasing. I like 'found footage' horror flicks. No, not all of them. Dear lord. Some of the worst indie horror films of the past five years have belonged to the 'found footage / faux doco' classification. But when done well, with a certain degree of creativity and professionalism, I'm more than happy to jump into a 'first person' perspective and play along with the filmmakers".

Nu kan man angribe en bog som denne på mange måder, og det mest optimale er nok at have den indenfor rækkevidde, når man skal vælge film, og så læse en anmeldelse hist og pist. Men jeg startede ganske enkelt fra en ende af og tyggede mig igennem det hele fra A til Z. Det er lidt opslidende, og man gider ikke at læse mere end fem-ti anmeldelser per gang. Derfor har det taget mig flere måneder at komme igennem bogen, men det har også været ganske interessant.

Man opdager f.eks., at forfatteren ikke er helt enig med sig selv. Det afsløres, når flere film i en franchise anmeldes, så som FINAL DESTINATION-serien. Disse anmeldelser er skrevet over flere år, men selv om han måske i anmeldelsen af den første film skriver, at den er god eller dårlig, så kan han sagtens have ændret holdning, når han når til 2'eren eller 3'eren og i den anmeldelse refererer tilbage til 1'eren. Og mange af hans anmeldelser indledes med en variant af sætningen "Stop me when this sounds like something you've seen before".

Men samlet set er det en underholdende og oplysende bog, hvor jeg især er blevet opmærksom på flere independent-produktioner, jeg skal have tjekket ud. Men de fleste fans kan sikkert sagtens leve uden denne samling af anmeldelser, men hav den i tankerne, hvis den kommer på tilbud i Amazons Kindle-butik. Desværre er bogen uden illustrationer - det ville have pyntet med en plakat eller en dvd-forside ud for hver film, men det er måske et spørgsmål om rettigheder. Og så er det irriterende, at ikke alle film i en serie anmeldes. UNDERWORLD film nr. 2 er ikke med, men det er nr. 1, 3 og 4. Lidt træls.

onsdag den 15. juni 2016

THE VVITCH: Snigende uhygge i fortælling om heksekunst og religiøs fanatisme

I de senere år har vi oplevet horrorfilm, der er blevet kritiseret for, at de har været "hypet for meget" eller at de "ikke kunne leve op til hypen". Ofte har fans haft en oplevelse af, at en bestemt film er blevet pisket op til at være det mest uhyggelige, der nogensinde er blevet præsenteret på et biograf-lærred, og det har så udløst skuffelse, når filmen endelig er blevet tilgængelig her i landet.

Ifølge Den Store Ordbog betyder ordet hype "ekstraordinært stor interesse eller medieomtale", og vi har set film som IT FOLLOWS og THE BABADOOK, der er blevet båret frem af hype. Noget af det kan skyldes smart markedsføring, men den har heller ikke fået for lidt på de sociale medier, og fans bider selvfølgelig mærke i, hvis en film bliver beskrevet som usædvanligt uhyggelig. Det må man så sige, at begge film er, men de er det bare på en måde, som ikke alle fans forventer.

Uhyggen er snigende og foruroligende i disse film, der er anderledes bud på, hvordan man kan skabe en horror-fortælling, der ikke skriger bøh i hovedet på dig hvert andet minut, men hvor du under rulleteksterne føler dig præcis lige så skræmt og udmarvet, som hvis filmene har skreget bøh hvert andet minut. En andet godt eksempel på en "hypet gyser" er THE VVITCH: A NEW-ENGLAND FOLKTALE, der nok på samme måde vil skuffe nogle fans, fordi den er noget helt andet end det, de regner med. Men tro mig; THE VVITCH er en ætsende intens oplevelse, du ikke lige vil kunne ryste af dig.

Vi er i 1600-tallet i New England. En familie, der er nybyggere fra England, bliver bortvist fra den menighed, hvor de har boet. Den stærkt troende William må nu finde et nyt sted at bo sammen med sin kone Katherine og børnene Thomasin, Caleb, Mercy og Jonas. På kanten af en skov bygger de en farm og begynder at dyrke majs. Katherine føder sønnen Samuel, men han forsvinder en dag, hvor Thomasin skal passe ham.

Katherine synker ned i en tilstand af sorg og bøn, og selv om familien har en mistanke om, at Thomasin ved mere om mysteriet, end hun vil fortælle, så har filmen afsløret for sit publikum, at den lille dreng er blevet bortført af en heks, der bor ude i skoven. I den efterfølgende tid rammes den lille familie af den ene ulykke efter den anden, og selv om de forsøger at søge trøst i deres tro, så bliver det hele bare værre. Tingene eskalerer, da "heksekunst" pludselig bliver noget de taler om, og Thomasin udpeges som den skyldige.

THE VVITCH er på alle planer en imponerende produktion. Ralph Ineson og Kate Dickie spiller fænomenalt som forældrene, men det her er i den grad Anya Taylor-Joys film. Hendes portræt af den både skrøbelige og rebelske Thomasin er helt fantastisk, Hele vejen rundt er der dog intet at udsætte på skuespillerne. Det samme gælder det realistiske set design, brugen af lyd, Mark Korvens flotte musik og de imponerende billeder, skabt af fotografen Jarin Blaschke. Hver eneste scene i filmen er som et maleri, der er blevet levende.

Stemningen er intens stort set hele vejen igennem, selv historien lige tager et dyk undervejs, hvor lidt for meget skal forklares og fortælles på en gang. Vi bombarderes ikke med jump scares, men man holdes fast som i en skruetvinge af den sitrende uro, der bærer hele filmen. THE VVITCH handler meget om tro, og man bliver både fascineret af og irriteret på den lille familie, fordi de oprigtigt mener, at alting giver mening på et højere plan - uanset om det går dem godt eller skidt. Derfor virker de i nogle situationer som om, at de er fuldstændig handlingslammede, og når de så endelig gør noget, så bryder de selvfølgelig deres egne regler.

Jeg skal ikke røbe noget om, hvorvidt de er oppe imod en overnaturlig trussel eller om familien er ofre for deres fastlåste trossystem, men klimaks er både rørende, gribende og storslået. THE VVITCH er på ingen måde en traditionel horrorfilm, men den lykkes til fulde med at gøre tingene på en anden måde. Og uanset hvad hypen siger om den, så er den værd at bruge tid på.

Jeg så THE VVITCH på den amerikanske region A-Blu-ray fra Lionsgate. Som ekstramateriale får man THE WITCH: A PRIMAL FOLKLORE, der er en af disse typiske bag kameraet-ting, hvor man får ultrakorte interview-klip med instruktøren og skuespillerne, krydret med klip fra filmen. Det bliver man ikke meget klogere af, og i øvrigt får man også spoilet slutningen. SALEM Q&A er til gengæld meget mere interessant. Her er instruktøren Robert Eggers sammen med hovedrolle-indehaveren Anya Taylor-Joy til en screening i Salem, Massachusetts, hvor de flankeres af et par hekse-eksperter på scenen, og her får man virkelig meget at vide. Rigtig god Q&A, der varer ca. 25 minutter. Der er også et lille design-galleri med fine tegninger samt et kommentarlydspor med Robert Eggers, men det har jeg nu ikke hørt.

THE VVITCH: A NEW-ENGLAND FOLKTALE, USA-England-Canada-Brasilien, 2015.  Instruktion: Robert Eggers. Medvirkende: Anya Taylor-Joy, Ralph Ineson, Kate Dickie, Harvey Scrimshaw, Ellie Grainger. Musik: Mark Korven.

lørdag den 11. juni 2016

SÅLEDES FORGÅR ALVERDENS HERLIGHED: 12 makabre og stemningsfulde gys

Der har i de senere år været god gang i den danske horror-litteratur med mange spændende udgivelser. Talentmassen er stor, og der ingen grund til per automatik at hive en Stephen King-gyser ned fra hylden, hvis man skal have lidt skræmmende læsning. Man kunne f.eks. snuppe en bog af Lars Kramhøft. Han er nemlig aktuel med novelle-samlingen SÅLEDES FORGÅR ALVERDENS HERLIGHED, der over knap 300 sider byder på 12 uhyggelige, makabre og væmmelige historier - og det er god læsning.

Undertitlen er "12 aspekter af ny, nordisk horror", hvilket er en smule misvisende, da Lars Kramhøft henter inspiration fra hele genren med tråde tilbage til gotisk skræk, pulp-gys og klassiske horror-film - men han bruger det hele på sin helt egen måde. Bogen lægger ud med den opfindsomme novelle "Fairbanks", der i den grad handler om farlig litteratur. Stemningen bliver slået fint an lige fra starten, og vi er godt i gang.

"Forandringer" foregår i Nevadas ørken i 1959, og handler om hemmelige og mystiske eksperimenter - et tema, der også bruges i et par af bogens andre noveller. Her oplever et par forskere, at deres arbejde har en ganske alvorlig pris. Slangen Ouroboros, der spiser sin egen hale, bliver nævnt i "Fairbanks", men er også titlen på bogens tredje novelle. Her møder vi i en mand, der ikke har det godt med sig selv, og det gør han så noget ved - på en ganske dramatisk måde. Det bliver blodigt, og Kramhøft viser, at han ikke viger tilbage, når det gælder de kvalmende virkemidler.

"Dans med mig" er bogens absolut bedste novelle. En mand med særlige evner har mistet sin elskede, men i forbindelse med en sag om nogle uforklarlige dødsfald, kommer han måske tættere på en afklaring. En mesterlig fortælling. I "Cestoda" er vi tilbage ved eksperimenterne i en historie om tre unge på et resocialiserings-center, der kommer på kant med en af deres undervisere. Her diskes der mere op med chok-effekter end egentlig uhygge, og det er ikke helt så stærkt.

"Aftenrøde" foregår på et plejehjem, hvor beboerne som sådan ikke bare venter på at dø. Der er helt andre ting på spil. En rigtig cool variant over et af de mest populære aspekter af horror-genren i disse år. I "Jakes far" er handlingen rykket til USA, og vi er samtidig også lidt i H.P. Lovecraft-land. En fin novelle, selv om slutningen er lidt bleg.

Der er fuld power på novellen "Sic transit", der handler om kampen mellem det gode og det onde. Især slutningen er ekstremt filmisk beskrevet, og den indeholder i øvrigt lige et lille hint til THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE. Fint lavet uden at være påtrængende eller fanboy-agtigt. "Den udvalgte" er samlingens tredje historie, der foregår i USA: En mand samler to blaffere op - det skulle han ikke have gjort!

"Søde døde piger" handler om en politimand, der har et alt andet end sundt forhold til sit arbejde - en grum, men meget effektiv fortælling. At ugeblade frister med perfekte billeder af perfekte mennesker i perfekte miljøer ved vi godt, men i "Pygmalion hader dig" får vi indblik i, at der måske gemmer sig noget uhyggeligt under det glittede papir. Samlingen rundes af med den lange novelle "I mørket visner alle engle og dør", hvor beboerne i Narvik prøver at overleve efter at dunkle skyer i månedsvis har skjult Solens stråler. En dag kommer en fremmed til byen med viden om det, der huserer ude i mørket. En flot finale.
Lars Kramhøft henter inspiration fra hele genren med tråde tilbage til gotisk skræk, pulp-gys og klassiske horror-film - men han bruger det hele på sin helt egen måde
Det er en glimrende lille bog, som Lars Kramhøft har skrevet. Som i enhver novellesamling, så er det ikke alle historier, der er helt oppe at ringe, men der er ingen af dem, der falder helt igennem. Bogen er illustreret af Mark Tholander, og selv om det altid er cool med illustrationer i en bog, så synes jeg, at tegningerne er en anelse anonyme.

Lars Kramhøft har tidligere gjort sig bemærket med manuskriptet til tegneserien MADE FLESH, hvor Tom Kristensen stod for tegningerne. Herhjemme fik den titlen FORDÆRVET. I 2014 blev den hædret med Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse. Personligt var jeg ikke så vild med den, men SÅLEDES FORGÅR ALVERDENS HERLIGHED er af en helt anden kaliber, og den anbefales på det kraftigste.

Lars Kramhøft: SÅLEDES FORGÅR ALVERDENS HERLIGHED. Udgivet 2016 på Forlaget Calibat. 294 sider. Illustreret af Mark Tholander. Bogen er venligst stillet til rådighed af forfatteren.

fredag den 10. juni 2016

Tre bøger om musik i skrækfilm

Læsere af denne blog vil vide, at jeg er glad for horror-soundtracks, og nu skal jeg altså også have læst den bog om emnet, jeg købte for et par år siden. Den er redigeret af Philip Hayward, og den hedder TERROR TRACKS: MUSIC, SOUND AND HORROR CINEMA (Equinox Publishing, UK, 2009). En tilfældig søgning på Amazon afslørede dog, at der måske er et par titler mere, jeg burde føje til mit bibliotek. Det drejer sig om:

Neil Lerner (redaktør): MUSIC IN THE HORROR FILM: LISTENING TO FEAR (Routledge Music and Screen Media, UK, 2010). Bogen indeholder en samling af essays.

J. Blake Fichera: SCORED TO DEATH: CONVERSATIONS WITH SOME OF HORROR'S GREATEST COMPOSERS (Silman-James Press, USA, 2016, udkommer 1. juli). Den indeholder interviews med John Carpenter, Alan Howarth, Claudio Simonetti og Maurizio Guarini fra Goblin, Christopher Young, Tom Hajdu fra tomandandy, Charles Bernstein, Jay Chattaway, Nathan Barr, Fabio Frizzi, Simon Boswell, Joseph Bishara, Jeff Grace og Harry Manfredini.

torsdag den 9. juni 2016

Skræk og Rædsel runder de 10 år

Hold da op! Skræk og Rædsel har nu eksisteret i 10 år. Det var fredag den 9. juni 2006, at jeg skrev det allerførste indlæg, hvor jeg annoncerede, at jeg gik i gang. Samme dag blev det til et lille indlæg om THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE-filmene. Dengang havde jeg nok ikke forestillet mig, at bloggen skulle holde så længe, men nu er vi her altså ... ti år senere.

Gennem årene har jeg skrevet om stort og småt i genren. Dette er indlæg nr. 4065, så der er blevet sprøjtet nogle ord ud. Da Skræk og Rædsel i nogen grad har været en nyhedsbaseret blog, så er mange af indlæggene formentlig forældede, men sådan er det. Men rub og stub ligger der, og jeg fik for nogle år siden en kommentar fra en læser, der havde tygget sig igennem det hele fra en ende af. Måske skulle jeg selv prøve det en dag.

Selvfølgelig kigger jeg på besøgstal, for de færreste gider at skrive ud i et tomrum. Tallene afslører, at Skræk og Rædsel ikke er så velbesøgt som tidligere, og det er der nok flere forklaringer på. En af de oplagte er, at jeg ikke skriver så meget til bloggen som tidligere. Det kommer lidt i perioder, hvor meget jeg får tæsket i tasterne, men det har f.eks. kostet en del tid og kræfter, at jeg flyttede lejlighed her i foråret. Også andre ting i det virkelige liv kræver opmærksomhed, men det er jo en del af gamet.

Nu er Skræk og Rædsel under alle omstændigheder en niche-blog og som sådan en gammeldags en af slagsen, så den vil aldrig komme i nærheden af de læsertal, som mode-skribenter og kendisser kan diske op med. Og horror-fandommen er nok skruet sådan sammen, at det i nogen grad er INFERNO-generationen, der læser blogs som denne; altså fans, der kan huske fanzinet INFERNO og nogle af de andre skumle blade, der kom i sin tid. Andre er så til de mere hurtige platforme, hvor man deler og liker.

Siden oktober 2010 har Skræk og Rædsel også været på Facebook, og den side har fået sit helt eget liv. Facebook er god til de hurtige nyheder, og meget af det stof er derfor flyttet fra bloggen og over på FB. Det giver selvfølgelig mindre at skrive om her, men sådan er det. Jeg har nok ikke helt fundet den rette fordelingsnøgle endnu, men nu får vi se.

I skrivende stund har Skræk og Rædsels Facebook-side 2135 følgere, hvilket er et vildt tal. Mange af dem er kommet til, fordi jeg har smidt nogle annoncekroner efter Facebook, men det interessante er selvfølgelig, at de fleste bliver hængende. Kun få trykker på "synes ikke godt om denne side længere", så interessen for genren er stor - også selv om de 2135 ikke nødvendigvis klikker ind her på bloggen.

Men tak til alle, der kigger forbi og er med til at holde liv i Skræk og Rædsel. Jeg har ikke planer om at lukke ned endnu, og selv om vi oplever dramatiske ting i markedet, hvor butikker drejer nøglen om og de fysiske medier kommer under pres, så er der stadig utroligt meget liv i genren, både når det gælder film, litteratur, spil og tegneserier. Og den ene klassiker efter den anden bliver hevet frem fra arkiverne, og får den store deluxe-behandling. Jo, der er nok at kaste sig over. Vi ses derinde i rædslernes verden.

Læs også:
Skræk og Rædsel har ni års fødselsdag
Skræk og Rædsel fylder otte år
Skræk og Rædsel fylder syv år i dag
Skræk og Rædsel fylder seks år i dag
Skræk og Rædsel fylder fem år i dag
Skræk og Rædsel fylder fire år
Skræk og Rædsel fylder tre år
Happy Birthday Dear Blog...
I dag er det bloggens fødselsdag...

onsdag den 8. juni 2016

Creepy gensyn med THE CONJURING

Min kalender er tætpakket den kommende uges tid, så jeg ved ikke lige hvornår eller om jeg kan nå ind og se THE CONJURING 2. Men den har fået fænomenale anmeldelser, så den skal bestemt tjekkes ud. Her til aften genså jeg lige 1'eren, som jeg har fået på Blu-ray. For pokker, hvor er det bare en fremragende film.

Jeg huskede den som ekstremt nervepirrende, men havde lidt glemt hvor nådesløst uhyggelig, den er. Det bliver bare ved og ved, og først i den store finale kammer det helt over, så den mere bliver basalt spændende end egentlig uhyggelig. Absolut et godt gensyn ... glæder mig til 2'eren.

Gys ... GOOSEBUMPS!

Nej, jeg har ikke fået set GOOSEBUMPS-filmen endnu, men jeg får hellere får det gjort, selv om mange siger, at den er ringe. Men her er en af de nyere bøger fra den myreflittige R.L. Stine. Cool forside, må man sige ...

søndag den 5. juni 2016

Få tjek på skræmmende begivenheder i Skræk og Rædsels nye horror-kalender

Inspireret af en amerikansk horror-kalender har jeg eksperimenteret med at lave en dansk udgave, hvor man kan tjekke særforestillinger, conventions, oplæsninger og andre events, der kan have interesse for skræk-fans. Nu er det ikke fordi, der sker vildt meget, men der er dog nogle ting. Indtil videre er det dog mest tænkt som et eksperiment, og foreløbig har jeg kun plottet fire ting ind. Horror-kalenderen finder du her

lørdag den 4. juni 2016

JAWS på blå: - og vi som nu troede det var sikkert at bruge blu-ray-afspilleren igen ...

Jeg ved godt, at de ikke er lige gode alle tre, men det frister bestemt, at de tre sidste JAWS-film nu er på vej på Blu-ray. Universal udgiver dem i England den 11. juli, og en dansk udgave er på gaden den 14. juli - og 3'eren har endda en 3D-version, hvis man synes den slags er sjovt.