lørdag den 28. marts 2015

Bare et par gamle gyser-hæfter

Flyttede rundt på bunkerne, og tog lige dette billede af nogle klassiske tegneseriehæfter. Vi lader billedet stå et øjeblik.

onsdag den 25. marts 2015

Nå, får du set nogle gyserfilm?

Sidste år nåede jeg at se 100 gyserfilm og andre horror-relaterede titler, hvilket var et fremskridt i forhold til året før, hvor jeg kun rundede 88 titler. I år går det meget bedre. Her ved udgangen af marts har jeg allerede rundet 50 film, kan se jeg på den liste på Letterboxd, hvor jeg holder styr på det meste af det, jeg ser (de har ikke TV-serier i deres database, så det noterer jeg et andet sted). På billedet kan du se de første 15 titler, jeg har tygget mig igennem i år. Det er ikke så tosset...

À L'INTÉRIEUR vender tilbage på dansk dvd; takket være Another World Entertainment

Alexandre Bustillo og Julien Maurys ekstremt brutale og væmmelige À L'INTÉRIEUR (eller INSIDE) har tidligere været udgivet på dansk dvd af Midget Entertainment. Men desværre er denne dvd nu udgået, og derfor skal man kigge sig lidt omkring for at finde dette enestående eksempel på ny fransk horror.

Heldigvis udkommer den igen her i Danmark, denne gang fra Another World Entertainment. Den 7. maj er en ny dvd-udgave på gaden, og i modsætning til udgivelsen fra Midget Entertainment, så kan man denne gang glæde sig over, at skiven også vil indeholde noget ekstramateriale. Du kan læse min anmeldelse af À L'INTÉRIEUR her.

lørdag den 21. marts 2015

GRIZZLY: Blodtørstig bjørn går amok

Bjørne er ikke blandt de dyr, der har gjort sig mest bemærket i skrækfilmens verden, men der findes dog eksempler så som William Girdlers GRIZZLY fra 1976. Et eller andet sted i mine bunker har jeg også den elendige TV-produktion GRIZZLY RAGE fra 2007 liggende, men nu er der kommet endnu en titel til. Den hedder også GRIZZLY, mens arbejdstitlen var ENDANGERED, og alternativt er den kendt som RED MACHINE. GRIZZLY er instrueret af David Hackl, der har arbejdet på flere af SAW-filmene og som var instruktør på kapitel fem i den blodige serie om Jigsaw. Men nu er han rykket ud i den vilde natur.

Rowan er blevet prøveløsladt, og vender hjem til byen i Alaska, hvor han voksede op. Her vil han prøve at finde en gammel kammerat, der er blevet væk i skoven. Rowans bror Beckett arbejder som vicesherif, og han bliver hurtigt involveret i eftersøgningen ude i vildnisset, fordi Becketts naturinteresserede kone Michelle heller ikke er vendt hjem. Og da de finder de flænsede rester af et par gutter, der ulovligt har forsøgt at fælde nogle træer, går det op for dem, at der er en blodtørstig grizzlybjørn løs i området.

Efter uanede mængder af billige dyregysere fra den amerikanske TV-kanal Syfy, er det lidt af en overraskelse at se en film i genren, der har kostet noget mere end en bøjet femøre at lave. Budgettet har efter sigende været omkring ti millioner dollar, og selv om det ikke er prangende, så er vi bare i en anden liga end f.eks. SHARKTOPUS. GRIZZLY leverer til en vis grad varen, og man er godt underholdt, selv om manuskriptet ikke helt hænger sammen og er læsset til med klicheer.

Det er især i scenerne med den blodtørstige bjørn, at filmen kommer op i gear, og så kan man leve med, at vi undervejs får lidt for meget sødsuppe-drama, hvor personerne kommer ind på livet af hinanden. Filmen er ikke vildt splattet (i USA har den fået en PG-13-rating), men der er et par effektive øjeblikke med blod og gru. Bjørnen spilles af den veltrænede Bart, der har medvirket i flere film, og først i det store klimaks må man for alvor gøre brug af computer-effekter; desværre af den knap så overbevisende slags.

Holdet af skuespillere er imponerende, hvor især Billy Bob Thornton stjæler alle de scener, han medvirker i. Scott Glenn kører lidt mere på autopilot, mens Thomas Jane er noget firkantet i begyndelsen af filmen, men han bliver mere fri og velfungerende i rollen i samme sekund, at handlingen rykker ud i den store skov. Som to stærke kvinder ses Michaela McManus og Piper Perabo.

GRIZZLY er en OK B-film, og den kan anbefales, hvis man lider af en overdosis SNARKNADO og andre film fra samme tilbudshylde. Jeg så GRIZZLY på den tyske Blu-ray fra Splendid Film, Der er ikke noget ekstramateriale på skiven.

GRIZZLY, USA-Canada, 2014. Instruktion: David Hackl. Medvirkende: James Marsden, Billy Bob Thornton, Piper Perabo, Thomas Jane, Scott Glenn. Musik: Marcus Trumpp.

fredag den 20. marts 2015

Beslutninger, beslutninger ... hvad er den næste gyser, man skal se?

Nu skal vi lige snakke nørd. I min Moleskine-notesbog har jeg en liste over de af min indkøbte gyserfilm, jeg ikke har set endnu. Den er selvfølgelig med små kryds-af-firkanter, og når siden er fyldt ud, så starter jeg forfra på en ny side med de titler, jeg stadig mangler at se. Ja, det er nemlig rigtig nørdet, men jeg ved, at det at lave den slags lister er udbredt blandt fans, og for nogle er disse lister nærmest en livsnødvendighed.

Listerne giver selvfølgelig et dejligt overblik (alt efter hvor læselig ens håndskrift er), men de er også med til at minde en om, at der er nogle film, man udsætter igen og igen. Nu har jeg f.eks. lige fået genset COMBAT SHOCK, som jeg købte på dvd for to og et halvt år siden. Jeg har den i en lækker dobbelt-disc-udgave, og i denne omgang nåede jeg kun at se selve filmen og ikke det alternative cut samt det omfattende ekstramateriale. Det må blive en anden gang.

Det er min erfaring, at man er mest fristet til at kaste sig over de helt friske indkøb (uanset om der er tale om nye film eller om spritnye udgaver af gamle klassikere). Problemet er, at der hele tiden kommer nyt, og det, der var fristende og spændende i sidste uge, kan nemt blive overhalet af noget fristende og spændende i denne uge. Så selv überlækre ting kan risikere at komme nederst i bunkerne.

Udsalg og film på tilbud er altid godt, men "ulempen" er, at man måske køber en håndfuld af de film, man i første omgang har undgået, fordi de ser lidt kedelige ud eller har fået dårlige anmeldelser - eller ganske enkelt fordi, der var noget mere interessant at bruge pengene på. Man kunne selvfølgelig bare lade være med at købe de film, men man er jo samler, og så må man leve med, at det kan tage evigheder, før man får smidt BLOOD RUNS COLD, SOME GUY WHO KILLS PEOPLE og MEGA PYTHON VS. GATOROID i maskinen.

Med i mine overvejelser er de film, jeg kunne finde på at anmelde her på bloggen, hvor jeg så skal sætte tid af til eventuelt ekstramateriale samt det at få skrevet anmeldelsen. Der er et par dokumentarer, jeg egentlig gerne ville have gjort noget ved, men jeg er strandet på, at de indeholder ekstreme bunker ekstramateriale, og derfor er de bare endt nederst i bunkerne. Nogle titler dropper jeg så at skrive en anmeldelse af, og ser dem bare ... sådan kan det også gå.

Netflix har dog lidt ændret min måde at se film på. Tingene er der bare, og man er mere tilbøjelig til at give dem en chance - man kan uden videre hoppe over på noget andet, hvis det ikke svinger. Ens samlede udbud af film vokser selvfølgelig, når man har adgang til en streaming-tjeneste, men jeg er så småt ved at betragte mine fysiske eksemplarer på samme måde som min Netflix-kø, og er i højere grad begyndt at se tingene fra en ende af. Det var blandt derfor, at jeg kastede mig over COMBAT SHOCK, som er blandt de af mine dvd'er, der har samlet mest støv, men nu skulle den altså ses, og den fik et lille kryds på min gyserliste.

torsdag den 19. marts 2015

One, two, Freddy's coming for you

I aftes var jeg i Cinemateket for at se den originale A NIGHTMARE ON ELM STREET, der blev vist som en af deres Ønskefilm, en serie, hvor filmhusets brugere byder ind med titler, der er et gensyn værd. Og det er Wes Cravens mareridts-klassiker i den grad. Herligt at opleve Robert Englund som en rigtig ond Freddy, og skønt at se alle de syrede og elegante drømmesekvenser.

Filmen blev vist i en meget flot digital kopi, og der var god power på den ikoniske musik af Charles Bernstein. Fantastisk. Det er i øvrigt ikke første gang, at jeg ser A NIGHTMARE ON ELM STREET i Cinemateket. For otte år siden havde de den på programmet i en slidt 35mm-kopi, og det var en stor oplevelse at se den dengang. Det var det også i går - den film kan man bare ikke blive træt af.

tirsdag den 17. marts 2015

Nu også med gys på en Kindle

Jeg læser desværre alt for få bøger, og er blevet en meget utålmodig læser de senere år. Har for anden gang opgivet at læse WORLD WAR Z af Max Brooks - den er simpelthen så jammerkedelig, og jeg gider ikke bruge mere tid på den bare for at have læst den. Der er dog stadig bøger, der interesserer mig, og som jeg gerne vil have fat i, men nu kommer mange af dem primært som e-bøger.

Derfor har jeg købt en Amazon Kindle. I første omgang har jeg investeret i deres absolut billigste model, en såkaldt Kindle Touch; bare for at komme i gang. Så kan jeg opgradere senere, hvis det er et hit. Første bog, jeg vil kaste mig over, bliver en fagbog om SCREAM-filmene, som jeg netop har købt for 35 kroner.

mandag den 16. marts 2015

Man bliver nærig, gør man...

I går var jeg i Fona på Strøget, fordi jeg skulle have fat i STARRY EYES, der udkom på dvd i sidste uge fra Another World Entertainment. Den kostede 100,- kroner, hvilket er meget sympatisk, men nu har AWE altid været rimelige med deres priser. Andre har så ikke den samme politik. Overvejede et øjeblik at købe THE TAKING OF DEBORAH LOGAN på dvd, men jeg havde altså ikke lyst til at betale 170,- kroner for den.

Endte så med at supplere stakken med MORITURIS og RABIES på dvd til 20,- kroner stykker og INBRED på Blu-ray til 60,- kroner. Det er lidt mere til at have med at gøre.

søndag den 15. marts 2015

Kan du huske de gode gamle dage ... dengang vi ikke vidste, at SAW-filmene ville blive et fænomen?

Jeg bladrede igennem en stak ca. ti år gamle numre af FANGORIA, og faldt over denne annonce, der reklamerer for SAW II. I det samme nummer kunne man læse de første nyheder om filmen, der skulle have premiere lidt senere på året. Dengang var der nok ikke nogle, der havde forestillet sig, at serien ville ende med at blive en af de mest populære og succesfulde horror-franchises med en ny film hvert eneste år og en astronomisk omsætning i biograferne.

Nu er SAW lidt unik, fordi filmene kom som på samlebånd, indtil folkene bag blev fanget i deres egen fælde og måtte erkende, at de havde slidt serien op med stadigt mere absurde manuskripter, men filmene fik en enorm indflydelse. Det kan man blandt andet se på de mange gysere, der læner sig op ad SAW-filmenes succes ved at være inspireret af dem eller ved direkte at kopiere dem.

Det kunne man så ikke vide der for ti år siden, hvor man blot var nåede til 2'eren, og selvfølgelig er det umuligt at forudsige hvilke film, der pludselig bider sig fast og bliver spyttet ud i en lind strøm med tal eller romertal i titlerne. Men i dag kan vi nok ikke forestille os en verden, hvor de ikke eksisterede. Nogle fans kan sagtens undvære de makabre SAW-film, men hvad nu hvis vi f.eks. aldrig havde fået FRIDAY THE 13TH, HALLOWEEN eller A NIGHTMARE ON ELM STREET og alle deres efterfølgere? Eller hvis Universal aldrig var begyndt at lave monsterfilm i 30'erne, eller hvis Hammer ikke havde kastet sig over gyset i 50'erne. Så havde meget set anderledes ud.

En overgang så det ud som, at det var PARANORMAL ACTIVITY-serien, der ville overtage førertrøjen fra SAW, men den har lidt mistet pusten, fordi premieredatoen på kapitel 5 rykkes rundt hele tiden. INSIDIOUS er nået til kapitel 3, men vil nok aldrig komme til at dominere. Men ellers kan vi bare gætte på hvilke film, der om ti år vil have en lang række af fortsættelser, vi kan stille op på hylden.

På den samme hylde vil selvfølgelig også være alle de mange enkeltstående film, der aldrig får og som slet ikke har brug for fortsættelser. Dem laves der heldigvis rigtig mange af, og det er en god ting. Ingen ved deres fulde fem tror vel på, at en fremragende film som THE BABADOOK får en fem-seks sequels. Men hvem ved ... måske er den næste gyser, du ser, lige præcis den, der sætter sig solidt på tronen, og som du i de kommende år kan se den ene fortsættelse efter den anden til.

fredag den 13. marts 2015

OUIJA: Dødbringende brætspil

Enhver, der har set blot en håndfuld gyserfilm, ved, at det kan være farligt at tage kontakt til de døde. Endnu farligere kan det blive, hvis man leger ånden i glasset eller tager et åndebræt til hjælp i sine forsøg på at kommunikere med dem, der befinder sig på den anden side. Mest kendt er vel et scenarie med en gruppe mennesker, der sidder og forsøger at tale med ånder ved hjælp af et Ouija-bræt, hvor personerne holder fingrene på en planchette, der kører rundt på brættets bogstaver og op på ordene ja og nej.

Hvad mange måske ikke ved, så er Ouija et registreret varemærke, der i dag ejes af firmaet Hasbro. Selv om brættet har rødder i gamle traditioner, så tog den amerikanske forretningsmand Elijah Bond i 1890 patent på et bræt med påtrykt alfabet samt en tilhørende planchette. Navnet 'Oiuja' dukkede op i 1901, og i dag er det altså Hasbro, der sælger disse populære "selskabsspil" - også selv om nogle mener, at det, man kan risikere at komme i kontakt, er alt andet end for sjov.

Selv om Ouija-brættet er blevet brugt i flere gysere, så har det sjældent været omdrejningspunktet for hele handlingen. Man kan dog nævne Kevin Tenneys WITCHBOARD fra 1986 som en undtagelse, og nu har vi så fået "den officielle film", nemlig OUIJA, der er lavet i samarbejde med Hasbro. Det skulle egentlig have været et mega-projekt med et budget på mindst 80 millioner dollar, men det blev siden skåret ned til blot fem millioner dollar og manuskriptet blev rettet til. Det færdige resultat er alt andet end imponerende.

Laines bedste veninde hedder Debbie, og hun har været lidt fjern på det seneste, muligvis fordi hun har leget med det Ouija-bræt, som de to piger brugte, da de var mindre. En aften smider hun brættet ind i pejsen, men det dukker op igen, uskadt. Der sker også andre mystiske ting i huset, og aftenen ender med, at Debbie begår selvmord. Laine er selvfølgelig i chok, og hun er desperat efter at få en forklaring - så desperat, at hun overtaler sine venner til at holde en seance, hvor de bruger Ouija-brættet til at få kontakt med Debbie. Det skulle de aldrig have gjort.

I USA fik OUIJA en PG-13-rating, hvilket i sig selv ikke er skidt - der findes en del effektive og uhyggelige gysere med en 13 års-aldersgrænse. Men denne her er nærmest blottet for gys, og man får lidt en mistanke om, at den egentlig burde have været en børnefilm. Ja, der er da et par snydechok undervejs og enkelte andre øjeblikke med en gnist af lidt skræmmende energi, men ellers er det en ekstremt poleret og glat omgang Hollywood-underholdning, vi udsættes for. Harmløst og helt uden nerve.

De unge skuespillere lever sig nu pænt ind i deres roller, og replikkerne serveres med stor overvisning. Men det er bare ikke godt nok til at overbevise et moderne horror-publikum. OUIJA blev dog en stor succes i biograferne, og den vil formentlig gå rent ind hos folk, der gerne vil skræmmes lidt, men helst ikke alt for meget. Pænt og nydeligt, tak... Men det kan også blive for søvndyssende, og OUIJA er tæt på at være den ultimative sovepille. Og så virkede det en anelse forstyrrende på mig, at Lin Shaye dukker op i en mindre rolle, der virker lidt som et svagt ekko af hendes optræden i de to INSIDIOUS-film. Til gengæld er musikken af Anton Sanko meget stemningsfuld.

Jeg så OUIJA på den engelske Blu-ray fra Universal, der er udstyret med danske undertekster. Det samme skulle i øvrigt også gælde den engelske dvd-udgave. Dog er der tre korte bag kameraet-programmer på Blu-ray'en, der ikke findes på dvd'en. Titlerne er The Spirit Board: An Evolution, Icon of the Unknown og Adapting the Fear, og de er på knap fire minutter hver. De er særdeles overfladiske, men man får dog set mange af de vigtigste personer, der har arbejdet på projektet, og man får en smule at vide om Ouija-bræt-fænomenet.

OUIJA, USA, 2014. Instruktion: Stiles White. Medvirkende: Olivia Cooke, Daren Kagasoff, Bianca Santos, Douglas Smith, Lin Shaye. Musik: Anton Sanko.

torsdag den 12. marts 2015

CPH PIX er sjasket til med horror

Jeg har det lidt underligt med filmfestivalen CPH PIX. Ikke forstået på den måde, at programmet er dødssygt eller at jeg har en fobi mod festivaler, men der plejer bare at være så meget andet i kalenderen i den periode, hvor den kører - krydret med det faktum, at jeg arbejder om aftenen, så reelt når jeg sjældent at se noget af det, de disker op med. Der er dog altid guf for horror-fans, og her har jeg gravet de mest spændende af titlerne og arrangementerne frem fra den - som altid - komplet uoverskuelige programavis.

  • Torsdag den 9. april kl. 20.00: Event: A NIGHTMARE ON ELM STREET - I ELMEGADE. Se Wes Cravens klassiker privat hjemme hos en af beboerne i Elmegade.
  • Fredag den 10. april kl. 22.30. Event: MIDNATSMARATON. Se fire gys i Empire Bio, nemlig IT FOLLOWS, TUSK, HELLIONS + SÆRLIG SURPRISEFILM.
  • Lørdag den 11. april kl. 19.30: Event: HOUSE OF HORROR - DOUBLE FEATURE. Villaen på Krausevej 3 er stedet, hvor man kan opleve filmene HOUSEBOUND og HELLIONS.
  • Mandag den 20. april kl. 21.30. Event: MOVIE BATTLE. Årets emne er slasherfilm, og deltagerne Jesper Pedersen, Kim Sønderholm & Martin Sonntag, Andrea Lund & Anne Stenspil, Stefano Gonzales, Daniel Bødker Sørensen og Svend Ploug Johansen dyster om at vinde prisen for årets bedste film.
Der vises selvfølgelig også en pokkers masse film ved helt almindelige forestillinger i løbet af perioden fra den 9. april til den 22. april, hvor CPH PIX kører. Det er blandt andet...
  • CREEP (Instr.: Patrick Brice, USA 2014) (Vises torsdag den 9. april kl. 22:30 i Empire, fredag den 17. april kl. 21:30 i Gloria og mandag den 20. april kl. 21:30 i Palads).
  • WELP (aka CUP) (Instr.: Jonas Govaerts, Belgien 2014) (Vises mandag den 13. april kl. 22:30 i Empire og søndag den 19. april kl. 21:30 i Dagmar).
  • ICH SEH, ICH SEE (aka GOODNIGHT MOMMY) (Instr.: Veronika Franz, Severin Fiala, Østrig 2014) (Vises mandag den 13. april kl. 19.15 i Cinemateket og lørdag den 18. april i Empire).
  • HELLIONS (Instr.: Bruce McDonald, Canada 2015) (Vises fredag den 17. april kl. 23.30 i Gloria og tirsdag den 21. april kl. 21.30 i Palads).
  • HOUSEBOUND (Instr.: Gerard Johnstone, New Zealand 2014) (Vises torsdag den 16. april kl. 23.30 i Vester Vov Vov og tirsdag den 21. april kl. 21.30 i Dagmar).
  • IT FOLLOWS (Instr.: David Robert Mitchell, USA 2014) (Vises søndag den 19. april kl. 21.30 i Grand).
  • KUIME (aka OVER YOUR DEAD BODY) (Instr.: Takashi Miike, Japan 2014) (Vises søndag den 12. april kl 22:30 i Empire og lørdag den 18. april kl. 23.45 i Grand).
  • STUNG (Instr.: Benni Diez, Tyskland/USA 2014) (Vises mandag den 20. april kl. 22:30 i Empire og onsdag den 22. april kl. 21.30 i Palads).
  • GUDSFORLADT (Instr.: Kasper Juhl, Danmark 2014) (Vises søndag den 19. april kl. 19.00 i Cinemateket og onsdag den 22. april kl 21:15 i Vester Vov Vov).
  • TUSK (Instr.: Kevin Smith, USA 2014) (Vises onsdag den 15. april kl. 21.30 i Grand og søndag den 19. april kl. 21.30 i Palads). 
...men du kan sikkert finde mere i programavisen og på festivalens hjemmeside.

onsdag den 11. marts 2015

...og så har jeg også fået denne her og denne her og denne her. Samlere viser deres indkøb frem



På YouTube kan man opleve en ganske særlig form for samler-ekshibitionisme, hvor horrorfans filmer sig selv, men de viser deres seneste Blu-ray- og dvd-indkøb frem. Det er ofte meget imponerende bunker, disse mennesker får skrabet sammen, og derfor er nogle af videoerne ganske lange. Jeg har valgt to af de aktive på området, nemlig Moodz616 og Horror's Ball, der på hver deres måde er vildt underholdende.



Her kan du se to af de herrers seneste videoer, og man får på fornemmelsen, at de ikke bare køber til bunke - de når rent faktisk også at få set en del. Ud over at producere videoer med deres nyindkøb, så laver de også anmeldelser og Top (indsæt et tilfældigt tal)-lister over det bedste, genren har at byde på. Hvad de to egentlig laver til daglig, har jeg ingen ide om, men det er heller ikke så vigtigt. Underholdende er det i hvert fald at kigge på.

tirsdag den 10. marts 2015

CLOWN: Verdens ondeste klovn

Det vides ikke med sikkerhed hvor mange mennesker, der lider af en sygelig angst for klovne, men coulrofobi synes at være en ganske udbredt fobi. At Pennywise fra Stephen Kings IT og andre skræmmende klovne-figurer fra horror-genren måske har været med til at udvikle denne frygt, er så en anden snak, men det ændrer ikke noget ved, at både børn og voksne kan føle ubehag, angst og panik ved synet af en ganske almindelig cirkus-klovn.

Det gælder så ikke drengen Jack, som vi møder i skrækfilmen CLOWN. Han er pjattet med klovne, og glæder sig til at få besøg af en af slagsen til sin fødselsdagsfest. Gode råd er derfor dyre, da klovnens bureau aflyser, men samme dag er Jacks far Kent ude i et af de huse, han som ejendomsmægler har til salg. I en mystisk kasse finder han et klovne-kostume, som han tager på og skynder sig hjem til sin søns fest. Alt går godt, men underligt nok kan Kent bagefter ikke få kostumet af, og det er som om at parykken er smeltet sammen med hans hår. I de kommende dage udvikler Kent en voldsom appetit, mens han stille og roligt ændrer personlighed.

CLOWN begyndte sit liv som en trailer, skabt af instruktøren Jon Watts og manuskriptforfatteren Christopher Ford. Makkerparret havde dog den frækhed at skrive i traileren, at filmen var instrueret af Eli Roth. Deres frækhed blev belønnet, fordi Roth var vild med traileren og var ivrig efter at hjælpe de to med at få en rigtig film ud af deres ide om en mand, der ikke kunne slippe ud af det klovne-kostume, han havde taget på.

Filmen starter i femte gear, og det er kun ganske få øjeblikke, vi når at se hovedrolle-indehaveren Andy Powers uden makeup, før han tager kostumet på. Så er vi i gang. CLOWN disker op med en stribe herlige scener i den første halve times tid, og selv om tingene er lidt absurde og THE TWILIGHT ZONE-agtige, så er man ekstremt godt underholdt. Derefter går det desværre hurtigt ned ad bakke.

Manuskriptet er ganske enkelt for tyndbenet til at kunne holde til halvanden times spilletid, og der er meget fyld undervejs. Kents forvandling fra familiefar til frådende monster er troværdig nok - og ganske skræmmende - men især midterdelen af filmen har store problemer med tempoet, og vi kommer ikke for alvor ind under huden på personerne, selv om de fleste af skuespillerne gør det fint nok. Peter Stormare er dog fuldstændig fejlcastet.

CLOWN er OK på sin egen måde, og klovne-dæmonen til sidst er ganske creepy, men det burde have været en bedre film. Men hvis du lider af coulrofobi, så er der helt sikkert noget at komme efter. Den engelske dvd fra StudioCanal byder på intet ekstramateriale, end ikke en trailer, og der er heller ingen undertekster.

CLOWN, USA-Canada, 2014. Instruktion: Jon Watts. Medvirkende: Andy Powers, Laura Allen, Christian Distefano, Peter Stormare, Chuck Shamata. Musik: Matt Veligdan.