mandag den 12. november 2018

11 tilfældige italienske horrorfilm ... kort fortalt

Jeg har en del italienske gysere liggende i mine "skal have set"-bunker. Nogle af dem har jeg set før, mens andre er helt nye for mig. Efterhånden, som jeg kommer igennem dem, skriver jeg lige et par ord om hver enkelt af dem - uanset om det er et gensyn eller ej og uanset om nogle af dem har været anmeldt her på bloggen før. Her er mine indtryk af 11 helt tilfældige spaghetti-gys.

A BLADE IN THE DARK (LA CASA CON LA SCALA NEL BUIO, Lamberto Bava, 1983). Der er ikke meget, der virker i denne enestående kedsommelige horror-thriller om en filmkomponist, der rodes ind i et morderisk drama, mens han arbejder på musikken til en gyserfilm. Det lyder spændende, men det er det slet ikke. Oprindelig produceret som en miniserie til TV. Instruktøren Michele Soavi er i øvrigt at finde på rollelisten.

ALL THE COLORS OF THE DARK (TUTTI I COLORI DEL BUIO, Sergio Martino, 1972). En ung kvinde slås med diverse traumer, der på ingen måde bliver bedre af, at hun kommer i kløerne på en djævelsk kult. Den skønne Edwige Fenech er omdrejningspunktet i Sergio Martinos stilfulde horror-thriller, og selv om hendes præstation som plaget kvinde er en smule endimensionel, så skader det bestemt ikke oplevelsen, at hun har svært ved at beholde tøjet på i flere scener. Værd at se.

ANTROPOPHAGUS (Joe D'Amato, 1980). Vi er i video nasty-land i denne fortælling om en gruppe turister, der sejler til en græsk ø, hvor alle indbyggerne tilsyneladende er forsvundet. De opdager hurtigt hvorfor. Filmen er berygtet for et par markante splatter-scener, men det meste ser nu ret fake ud, og alt i alt er det en uinspireret affære, der mangler dynamik og nerve.

BEYOND THE DARKNESS (BUIO OMEGA, Joe D'Amato, 1979). Nu bliver det makabert. Franks kæreste dør, og da Frank har en passion for at udstoppe dyr, ser han muligheden for at bevare sin elskedes lig for eftertiden. Efter en tur til kirkegården bliver vi vidne til, hvordan en krop tømmes for indvolde og væsker, så vi har på ingen måde at gøre med en rar film. Men selv om bizarro-faktoren er høj, er BUIO OMEGA særdeles fascinerende, så den er værd at se, hvis man ellers har en mavesæk af stål.

THE BLOODSTAINED SHADOW (SOLAMENTE NERO, Antonio Bido, 1978). Don Paolo er præst i Venedig-bydelen Murano, og han får en dag besøg af sin bror Stefano. De får dog ikke megen tid til at snakke om de gode gamle dage, da området pludselig hærges af en gal morder - og præsten får truende beskeder tilsendt. Antonio Bido stilfulde thriller er krydret med en passende mængde horror-elementer, og det er en stemningsfuld og fascinerende film. Den kan dog ikke holde tempoet hele vejen igennem, men det er et mindre problem. Man gætter også ganske hurtigt identiteten på morderen, men sådan er det.

COLD BLOODED BEAST (LA BESTIA UCCIDE A SANGUE FREDDO, Fernando Di Leo, 1971). På en klinik for rige kvinder med psykologiske problemer har patienterne svært ved at slippe derfra med livet i behold takket være en gal morder, der hærger på stedet. Mange af dem er dog mere optaget af deres sexliv end frygten for blive slagtet. Fernando Di Leos horror-thriller byder på masser af sleazy scener, og selv om manuskriptet har sine svagheder, er det en bizart underholdende film. Klaus Kinski er som sædvanlig et hit. Slutningen er i øvrigt forbløffende brutal.

CONTAMINATION (Luigi Cozzi, 1980). En skib fragtes ind til New Yorks havn, hvor hele besætningen findes døde. De er blevet flået op af en ukendt kraft. Lasten er nogle mystiske æg, der svulmer op og brister, og væsken indeni forårsager de blodige dødsfald. En strømer fra Bronx, en iskold kvindelig officer og en tidligere Mars-astronaut forsøger at løse gåden. Cozzis film er ekstremt ujævnt, og den låner flittigt sine ideer fra andre produktioner, men splatter-scenerne trækkes lidt op. Det gør det elendige skuespil og den middelmådige musik fra Goblin så ikke. Den forrygende danske titel er DØDSSMITTEN FRA MARS.

EMANUELLE AND THE LAST CANNIBALS (EMANUELLE E GLI ULTIMI CANNIBALI, Joe D'Amato, 1977). Journalisten Emanuelle kommer på sporet af en formodet uddød stamme af kannibaler og tager ud i junglen sammen med en ekspert i netop det emne. Andre støder til ekspeditionen undervejs, alt imens der knaldes til højre og venstre og imens de indfødte bliver stadigt mere sultne. Softcore erotik og splatter-effekter mikses sammen i en bizar pærevælling i denne mærkværdige film, der er momentvis underholdende, men i længden bliver den for ensformig og kedsommelig. Men Laura Gemser er på alle måder et hit.

THE LONG HAIR OF DEATH (I LUNGHI CAPELLI DELLA MORTE, Antonio Margheriti, 1964). Smukt filmet i sort/hvid og med Barbara Steele på rollelisten - det burde næsten ikke kun gå galt. Det gør det næsten heller ikke i denne "heks hævner sig fra graven"-fortælling, der foregår på et slot i det 15. århundrede, men den er lidt længe om at nå frem til pointerne. Der bliver løbet en del frem og tilbage, mens vi som tilskuere for længst har regnet ud, hvor historien vil hen. Men den er stemningsfuld og gotisk på den helt rigtige måde, selv om et skarpere tempo og en smule mere uhygge ville have klædt filmen.

NIGHT TRAIN MURDERS (ULTIMO TRENO DELLA NOTTE, Aldo Lado, 1975). De to piger Margaret og Lisa sætter sig i toget i München, fordi de skal fejre jul hjemme hos den enes forældre i Italien. Under turen møder de to bøller, men det er ikke de eneste trusler, og efterhånden som natten går, bliver tingene stadigt værre. Aldo Lados horror-thriller er lidt længe om at komme op i fart, men så er der ellers smæk for skillingen. Stemningen er grum og sleazy, og selv om filmen er voldsomt inspireret af blandt andet en Wes Craven-klassiker, er det en fin oplevelse - selv om den er ubehagelig. Indlednings-sangen "A Flower's All You Need" med Demis Roussos er dog ganske forfærdelig.

SEVEN DEATHS IN THE CAT'S EYE (LA MORTE NEGLI OCCHI DEL GATTO, Antonio Margheriti, 1973). Det kan kun gå galt for en familie, hvis man bærer efternavnet MacGrieff, og de dør som fluer på det skotske slot Dragonstone. Læg hertil en vampyr-legende og en tilsyneladende ustabil arving, der bor på slottet sammen med en orangutang. Gotisk stemning og giallo-gys mikses i denne rodebunke af en film, der underholder, selv om manuskriptet er meget løst skruet sammen. Gode navne på rollelisten er Jane Birkin og Serge Gainsbourg, mens Anton Diffring som altid er passende creepy-sleezy.

lørdag den 10. november 2018

Så fik jeg efter flere år endelig fat i THE AURUM FILM ENCYCLOPEDIA: HORROR

Når vi taler om fagbøger, der beskæftiger sig med horrorfilm, er der en lille håndfuld, som efter manges mening bør stå på enhver fans bogreol. En af dem er THE AURUM FILM ENCYCLOPEDIA: HORROR fra Aurum Press, redigeret af Phil Hardy. Første udgave udkom i 1984, og siden kom en udvidet version i 1993. Bogen er ganske enkelt en samling af anmeldelser/omtaler i kronologisk orden med LE MANOIR DU DIABLE fra 1896 som den første film og WAXWORK II: LOST IN TIME fra 1992 som den sidste.

I mange år stod THE AURUM FILM ENCYCLOPEDIA: HORROR i en god håndfuld boghandler i specielt København, hvor jeg ofte bladrede i den. Og bogen var også et fast indslag i samlingerne hos de horrorfans, jeg besøgte. Men bogen fik jeg aldrig købt dengang. Nu står den så endelig på mine egne hylder - takket være en fin handel for et par uger siden, hvor jeg fik den for 100,- kroner.

Og det er virkelig en herlig bog fra en tid, hvor internettet ikke var en fast del af vores hverdag. Den har dog den store svaghed, at de enkelte anmeldelser spoiler slutningen, hvilket er noget bøvl. Nu er det selvfølgelig ikke nødvendigvis en bog, man læser fra start til slut, så indtil videre har jeg læst om de film, jeg har set, siden jeg købte bogen så som CITY OF THE DEAD, ANTROPOPHAGUS og PSYCHO II. På et senere tidspunkt kommer jeg til at tygge den mere grundigt igennem og så læse om de film, jeg har set - og notere mig de gysere, jeg bestemt bør få set. Og under alle omstændigheder er det cool endelig at have bogen stående.

torsdag den 8. november 2018

Fy, slemme nonne! Horrorfilm, der ligner THE NUN

Jeg var bestemt ikke begejstret for THE CONJURING-spinoff-gyseren THE NUN, men man kan ikke tage fra den, at filmen er et hit. 365 millioner dollar har den i skrivende stund omsat for på verdensplan. Derfor er det ikke så underligt, at der dukker film op, der på den ene eller den anden måde minder om - eller som pludselig kommer til at minde om, fordi folkene bag laver en lidt smart markedsføring.

En af disse film er den engelske THE BAD NUN, instrueret af Scott Jeffrey. Han har tidligere været producent på mesterværks-klingende titler som MANDY THE DOLL, MOTHER KRAMPUS, HOUSE ON ELM LAKE og BRIDE OF SCARECROW. THE BAD NUN startede egentlig sit liv med titlen THE WATCHER, men nu kan den altså findes under et mere "salgbart" navn.

CURSE OF THE NUN er en amerikansk produktion, instrueret af Aaron Miertes. Han har blandt andet instrueret CLOWNTERGEIST, så vi har næppe at gøre med en person, der er en seriøs kandidat i Oscar-kapløbet. Af alternative titler på CURSE OF THE NUN lister IMDb THE NUN, NUNTERGEIST og THE NUN POSSESSION, men det kan muligvis være arbejdstitler.

Jeg er på ingen måde ivrig efter at se hverken THE BAD NUN eller CURSE OF THE NUN, og jeg har på fornemmelsen, at jeg vil bryde mig endnu mindre om dem end THE NUN. Men det er lidt sjovt med dette kopi-fænomen.

mandag den 5. november 2018

Masser af H.P. Lovecraft-udgivelser på vej i Danmark

Den amerikanske forfatter H.P. Lovecraft er udkommet på dansk siden 50'erne, hvor hans noveller gennem årene er blevet oversat til diverse antologier. Siden kom mere markante udgivelser, hvor FRYGTENS HERRE fra Aarsleffs Forlag i 1983 nok er en lille bog, som mange fans har bidt mærke i (det er den med den grønne forside). I 90'erne kom tre bøger fra Interpresse - RÆDSLEN FRA DUNWICH, VANVIDDETS BJERGE og SKYGGEN OVER INNSMOUTH - der nok også har stået på hylderne hos en del horror-interesserede danskere, og siden var det blandt andet Science Fiction Cirklen, der sørgede for at få Lovecraft ud på vort modersmål.

Men interessen er på ingen måde aftaget, og den indflydelsesrige forfatter oversættes stadig, selv om hans værker absolut må være en udfordring for de fleste oversættere. Forlaget Kandor er på banen med moppedrengen CTHULHU KALDER: FORTÆLLINGER 1926-28 - en hardcover på mere end 600 sider fra Lovecrafts afgørende periode, hvor en stribe af de bedste og mest kendte historier blev til. 12 fortællinger får man alt i alt, oversat af Jakob Levinsen. Kandor har åbenbart planer om at udgive masser af Lovecraft i de kommende år.

Et andet initiativ kommer fra forlaget HN Publishing, der går kronologisk til værks, og derfor er startet med Lovecrafts første noveller fra 1917. Formatet er e-bog og siden lydbog, men det er også tanken, at teksterne skal komme i fysisk form. Man kan i øjeblikket købe GRAVEN, DAGON, ERINDRINGER OM DR. SAMUEL JOHNSON og POLARIS, alle oversat af Klaus Elmer. Du kan løbende følge med på denne Facebook-side.

søndag den 4. november 2018

Når man køber en horrorfilm på Blu-ray smider man selvfølgelig sin gamle dvd-udgave ud ... eller hvad?

Jeg skal have ryddet lidt op på mine filmhylder, fordi jeg har fået en håndfuld titler på Blu-ray, jeg allerede har stående på dvd. Som udgangspunkt skal dvd'erne bare videre i systemet, men så enkelt er det ikke altid. Et eksempel er ALICE SWEET ALICE (eller COMMUNION), der er udgivet af engelske 88 Films. De stod også bag den dvd-version, jeg har i forvejen, men det luskede er, at netop den udgave indeholder en booklet - og det gør Blu-ray'en ikke!

Muligvis er vi ude i småtingsafdelingen, men det er nu alligevel lidt irriterende. Man kunne være kynisk og beholde bookletten, og så bare sende dvd'en videre. Men alligevel ... man kan ikke forvente, at ekstramaterialet går igen på udgivelser fra forskellige selskaber, men her har vi trods alt med den samme udgiver at gøre. Nå, jeg finder ud af det. Det er ingen, der siger, at det skal være nemt at være fan.

lørdag den 3. november 2018

Steen Langstrup-filmatiseringen FINALE bliver vist på den finske horror-festival Night Visions

Det går voldsomt for sig i FINALE. Foto: Tobias Scavenius
Det er meget længe siden, at der har været nyt om filmatiseringen af Steen Langstrups roman ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD, der i 2012 blev hædret med prisen som Årets Danske Horrorudgivelse. Filmen, der har titlen FINALE, er instrueret af Søren Juul Petersen og har blandt andet Anne Bergfeld, Karin Michelsen, Kim Sønderholm og Mads Koudal på rollelisten, stod en overgang til at få dansk biograf-premiere, men det blev der ikke noget af.

Enkelte PR-pip har der været undervejs, men nu sker der noget. FINALE bliver nemlig vist på den finske filmfestival Night Visions, der foregår i perioden den 21. november til og med den 25. november i Helsinki. Her kan man opleve over 40 nye og gamle genrefilm, og FINALE bliver altså en af dem. Det sender i hvert fald et tydeligt signal om, at filmen er på vej ud til et publikum, og så må vi bare afvente en dansk dato. Filmens officielle handlingsreferat lyder som følger:

Danmark spiller finale, og hele nationen ligger øde hen. På en gammel landevej tæt på grænsen til Tyskland, ligger en lille tankstation, der selv på denne aften skal være bemandet. Her er det Agnes og Belinda, der har vagten. De to piger har ikke meget tilfælles og ønsker i realiteten bare at aftenen skal gå hurtigt.

Psykologi-studerende Agnes regner med at kunne arbejde på sit speciale under den stille aftenvagt, mens Belinda keder sig bravt og prøver at få kæresten Kennys opmærksomhed over mobilen. Men aftenen bliver langt fra så begivenhedsløs, som de to piger regner med ... For ingen kunder betyder ingen vidner - og de er udset til at spille hovedrollerne i en helt anden finale.

fredag den 2. november 2018

Choktober 2018: Jeg nåede 13 film i denne omgang

Efteråret har for mit vedkommende budt på rigtig mange udfordringer (for nu at udtrykke mig på moderne marketing-dansk), og derfor har jeg på ingen måde kastet mig ud i den klassiske oktober-udfordring for horror-fans, nemlig at nå at se 31 gysere i løbet af måneden. Mit tal endte nu alligevel på 13 styk, hvilket er meget pænt. Sidste år nåede jeg 19 film.

Af månedens 13 film så jeg de to i biffen, nemlig THE NUN og HELL FEST, men jeg ignorerede komplet CPH PIX, der trods et tyndt program diskede med enkelte horrorfilm, der på papiret lød interessante. Den nye HALLOWEEN har jeg heller ikke set, og jeg nåede ikke ind til THE EVIL DEAD, der ellers kørte landet over på Halloween-aften. Men sådan er det, når livet trænger sig på. Du kan se, hvilke 13 film jeg nåede igennem på ovenstående billede.

torsdag den 1. november 2018

Fanzine-flashback: 17 billetter til spøgelsestoget

Gennem årene har jeg leveret tekster til diverse fanzines, men det er langt fra det hele, jeg har gemt eller måske selv fået eksemplarer af. Ved et tilfælde har jeg fået Klaus Johansens AMAZING SPACE nr. 55/56 fra vinteren 1990/91 foræret. Det indeholder en artikel om horror-bøger, skrevet af undertegnede, og den får I nu her; bevaret i den elektroniske tidsalder. Jeg ved ikke, om jeg længere er enig med det i omegnen af 28 år yngre jeg, der i sin tid skrev denne tekst, men her er den altså (med enkelte sproglige rettelser):

For nogle år siden forærede jeg en novellesamling af den amerikanske fantasy-forfatter Stephen Donaldson til en sød pige, jeg lige havde mødt. Da jeg senere spurgte hende, hvad hun syntes om den, svarede hun, at det var den mest uhyggelige bog, hun nogensinde havde læst. Et blik på hendes reoler fortalte hvorfor - de var spækket med moderne kvinde-litteratur.

Ikke to læsere reagerer ens på den samme bog, og derfor er det en næsten umulig opgave at anbefale gode bøger til andre mennesker. At en fantasy-bog skræmmer en pige, der aldrig før har læst den slags, er én ting - det er noget helt andet at give en horror-roman til en person, der i forvejen har læst nogle hundrede stykker af slagsen. Eller at give den til en uforbederlig realist, der på hver anden side minder sig selv om, at den slags alligevel ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.

Jeg vil her vove både det ene og det andet øje og anbefale en stak nyere horror-bøger, der har gjort indtryk på mig i det seneste års tid. Jeg kan ikke garantere, at de alle vil spolere din nattesøvn, men du vil i det mindste ikke komme til at kede dig på din tur rundt i rædslernes dystre spøgelsestog. God fornøjelse!

Clive Barker: THE GREAT AND SECRET SHOW (1989). Allerede romanerne WEAVEWORLD (1987) og CABAL (1988) antydede, at Clive Barker var på vej væk fra den rå og nådesløse horror, der gjorde THE BOOKS OF BLOOD (1984-85) til så rystende læsning. THE GREAT AND SECRET SHOW er en moderne fabel om kampen mellem det gode og det onde. Arenaen er Hollywood, USA, og aktørerne er Barkers sædvanlige blanding af grumme monstre og magtliderlige mænd, der trækker helt uskyldige mennesker ind i en voldsom og dramatisk handling. En underholdende bog, der i øvrigt er første bind i en trilogi. (Note anno 2018: Bogen blev siden fulgt op af EVERVILE, mens det tredje bind endnu ikke er udkommet).

Robert Bloch: FEAR AND TREMBLING (1989). Genrens grand old man Robert Bloch har altid været god til noveller, og her serveres 13 af de bedste fra hele hans lange karriere. Her går kulsort humor hånd i hånd med iskolde rædsler, og som altid hos Bloch afsløres novellernes djævelske pointer først i de allersidste linjer.

Ramsey Campbell: THE HUNGRY MOON (1986). Prædikanten Godwin Mann kommer til den lille nordengelske by Moonwell for at sætte en stopper for befolkningens hedenske ritualer. Hvert år dekorerer de en dyb hule som en del af en ældgammel, næsten glemt, tradition, men Manns indgriben vækker onde kræfter på egnen, og snart afsløres det, hvad der gemmer sig på hulens bund. THE HUNGRY MOON er en velskrevet gyser af denne dygtige engelske forfatter, der desværre er alt for overset her i landet. Denne bog er en fin måde at lære ham at kende på.

Jeff Gelb & Lonn Friend (red): HOT BLOOD (1989). 1989 blev et stort år for horror-antologier, og HOT BLOOD er en af de bedste. Temaet for samlingen er sex og horror, og hvert eneste af de 24 bidrag fra genrens mest kendte navne syder af hedt begær og ubeskrivelig angst. Bogen er ikke bare skrevet til ensomme mænd på jagt efter lidt ophidsende læsning - disse noveller er både tankevækkende og provokerende. Men det er ikke en bog, man lader ligge frit fremme på sofabordet. Antologien blev en så stor succes, at redaktørerne er ved at samle noveller til HOT BLOOD 2. (Note anno 2018: Der nåede at komme hele 13 HOT BLOOD-bøger).

Shaun Hutson: ASSASSIN (1988). Denne roman er nok noget af det nærmeste, man kommer pulp-horror i vore dage: en tynd, men dramatisk handling med personer lavet af pap. Men det er heller ikke for sin evne som fortæller, at Hutson er blevet en af de mest solgte horror-forfattere i England. Hans styrke er stærkt visuelle beskrivelser af brutal vold. Hutson griber dig i kraven og brækker sig i fjæset på dig. Det er måske ikke så elegant, men det virker, og ASSASSIN er hverken bedre eller dårligere end Hutsons øvrige bøger. Ikke en bog for tøsedrenge!

Stephen King: THE DARK HALF. En af de bedste King-bøger i mange år. En rå historie om forfatteren Thad Beaumont, der har skrevet en række kriminalromaner under pseudonymet George Stark. Men en dag afslører Thad sin hemmelige forfatter-identitet, og går i gang med at skrive en seriøs roman. Men George Stark nægter at dø! Historien bygger på Stephen Kings egne erfaringer med Richard Bachman-bøgerne, og det er især glædeligt at se, at han stadig formår at skrive lige så gode bøger som dem, han blev berømt på i midten af 70'erne.

Dean R. Koontz: MIDNIGHT (1989). En gal mands plan om at forbedre den menneskelige psyke går amok, da forsøgspersonerne opdager eksperimentets mørke bagside. Som sædvanlig henlægger Koontz sin handling til en pæn og nydelig amerikansk by, hvor rædslerne smyger sig rundt om de trimmede hække og hen over de perfekte græsplæner. En åndeløst spændende roman om grusom kybernetik og moderne varulve on-the-loose. Som den eneste bog her på listen er MIDNIGHT udkommet på dansk - titlen er MIDNAT. (Note anno 2018: Også Stephen Kings THE DARK HALF er blevet oversat under titlen MØRKETS HALVDEL).

Joe R. Lansdale: THE DRIVE IN (1988). 4000 biler spærret inde i drive in-biografen The Orbit, der på seks kæmpelærreder viser splatterfilm døgnet rundt. Det er kulissen for Joe R. Lansdales forrygende horror-komedie, der er skrevet med stor respekt for og kærlighed til horror-genren. Dette er en af de bøger, man ikke læser i toget eller bussen - det er noget så pinligt at sidde der og skrige højt af grin. Bogen blev fulgt op af en sequel, THE DRIVE IN 2, men den kommer slet ikke på højde med den første bog. (Note anno 2018: Siden kom der også en 3'er i serien).

Robert R. McCammon: SWAN SONG (1987). USA er lagt i ruiner efter en atomkrig, og de få overlevende forsøger at skabe et nyt samfund. Blandt dem er bryderen Black Frankenstein, posedamen Sister og pigen Swan, der har et ganske særligt magisk talent. Men atombomber skelner ikke mellem gode og onde mennesker, og blandt de onde findes en mand, der helst ser kaos bevaret - og den største trussel mod kaos er Swan, og så går den vilde jagt. Plottet kan minde en smule om Stephen Kings THE STAND, men McCammon skriver med en noget mere kulørt pen, og SWAN SONG er først og fremmest god underholdning. Men den over 900 sider lange roman byder på så mange facetter, at hele følelsesregistret kommer i sving. En flot præstation.

Robert R. McCammon: THE WOLF'S HOUR (1989). En hemmelig agent, der er varulv. En desperat nazistisk plan, der med ét slag skal standse de allieredes invasion. Tilføj dertil en smuk kvindelig spion, en brutal storvildtjæger, en gal videnskabsmand og en flok sadistiske nazister, så har man en af de mest underholdende bøger i mange år. THE WOLF'S HOUR er som en kulørt TV-serie i 14 afsnit, skrevet med utrolig sikker hånd. En bog til en lang togrejse eller en uges tid i hængekøjen.

Rex Miller: SLOB (1987). Miller er en af de forfattere, man som regel placerer i den genreskuffe,. hvor der står "splatter-punk" - et begreb kritikerne elsker, men som ingen egentlig ved, hvad dækker over. Bøger med blod og indvolde er ikke noget nyt, men SLOB når alligevel langt ind i tabuland med sine nådesløse beskrivelser af den psykopatiske morder Chaingangs udskejelser. Bogen er camoufleret som en kriminalroman, men lad det ikke narre dig. SLOB er en syg og ubehagelig, men meget dragende, historie om en Vietnam-veterans krig mod det moderne amerikanske samfund.

Alan Ryan (red): THE PENGUIN BOOK OF VAMPIRE STORIES (1987). Samlingen her er et "must" for vampyrfans. 32 mere eller mindre klassiske noveller fra perioden 1816-1984. Lige fra "The Vampyre" af John Polidori, "Carmilla" af J. Sheridan Le Fanu og "Dracula's Guest" af Bram Stoker til moderne mesterværker som "Shambleau" af C.L. Moore, »The Girl With the Hungry Eyes" af Fritz Leiber og "The Living Dead" af Robert Bloch. Dette er uden tvivl den mest stemningsfulde bog, jeg læste sidste år, og den er et usædvanligt godt eksempel på, hvad der kan opnås, når redaktøren ved, hvad han vil. Det er en virkelig fremragende antologi.

John Skipp & Craig Spector (red): BOOK OF THE DEAD (1989). Denne bog er en af de første 'shared world'-antologier i horror-genren. Og dog ... Udgangspunktet for de medvirkende forfattere har været George A. Romeros tre legendariske zombiefilm, og man kan vist roligt sige, at det har fået inspirationen til at sprudle. Her får man den ene brutale zombie-novelle efter den anden, mens paranoiaen sænker sig omkring lænestolen, og man synes efterhånden, at naboen er lidt grå i ansigtet og han ser svært sulten ud. Kendte navne som Stephen King, Robert R. McCammon og Ramsey Campbell er med på løjerne, og man bør næsten købe denne bog bare for at læse Joe R. Lansdales vidunderlige "On the Far Side of the Cadillac Desert With Dead Folks". Sidste års mest blodige bog. (Note anno 2018: George A. Romero lavede siden tre film mere i sin zombie-serie. BOOK OF THE DEAD blev fulgt op af STILL DEAD: BOOK OF THE DEAD 2 og MONDO ZOMBIE).

Chet Williamson: SOULSTORM (1986):  Jeg vil ikke gøre krav på at have opdaget Chet Williamson, men efter min mening er han den bedste horror-forfatter overhovedet i 80'erne - og han er først lige begyndt at skrive romaner. Hans debutroman SOULSTORM fortæller en af de ældste historier, vi kender: Tre nætter i et spøgelseshus. Tre barske mænd går med til at lade sig spærre inde i en måned i stort afsidesliggende hus. Med dem er rigmanden David Neville, der er døden nær, og derfor forventer et finde løsningen på spørgsmålet om liv efter døden i det store hus. For i huset er samlet sjælene fra hver eneste galning, der nogensinde har levet på denne jord. Det udvikler sig til at blive et nervepirrende og klaustrofobisk kammerspil, hvor intet er afgjort før sidste side. Og bagefter er der tre andre bøger af Williamson at tage fat på!

Chet Williamson: ASH WEDNESDAY (1987). Denne bog er intet minde end et mesterværk. I den lille by Merridale er alle de døde vendt tilbage i form af tavse blå spøgelser, der står eller ligger de steder, hvor de døde. Det er helt umuligt at komme i kontakt med spøgelserne - de står der bare, helt stille og gør ingenting. Men med ét slag er alt forandret i Merridale. Folk går på jagt efter deres afdøde slægtninge for at forsone sig med dem, mens andre langsomt synker ned i vanviddet. Jeg tror aldrig, at jeg har læst en bog, der har rørt mig så dybt som denne, og den vender igen og igen tilbage til mine tanker. Læs den!

Chet Williamson: LOWLAND RIDER (1988). Jesse Gordon er en mand, der har mistet alt - hans far blev slået ned, hans kone voldtaget og hans barn skudt gennem hovedet. Derfor flygter han ned i New Yorks subway, og lever døgnet rundt i de skramlende tog. Her møder Jesse alle de andre, der er flygtet fra livet, og han slår sig sammen med Rags, der ved alt om, hvordan man overlever nede i undergrundsbanens evige nat. Men natten har en fyrste, den mystiske mand, de kalder Enoch - en engel og en djævel i samme person, og Jesse opdager et nyt mål med sit liv. LOWLAND RIDER er måske ikke så dyb og tankevækkende som Williamsons andre bøger, men det er alligevel en uhyggelig tur i et virkeligt spøgelsestog.

Chet Williamson: DREAMTHORP (1989). Dreamthorp er en af de byer, som folk flytter til for at nyde deres alderdom - en fredelig by, hvor alle kender alle, og hvor der aldrig sker forbrydelser. Men da byens teater styrter sammen under en forestilling, er det blot den første af en lang række grusomme begivenheder, der forvandler Dreamthorp til et helvede. Overnaturlige kræfter synes at være sluppet løs i byen, men rædslerne har også en fysisk form: en sexgal morder, der er på vej til Dreamthorp for at hævne sig på den kvinde, der skød kønsdelene af ham. Og alle tråde samler sig i et voldsomt klimaks. Endnu en vinder fra genrens mest spændende forfatter

onsdag den 31. oktober 2018

Rigtig god og grum Halloween

Skrækfans i hele verden glæder sig på denne dag, hvor spøgelser, zombier, uhyrer, monstre, vampyrer og varulve er i centrum, og hvor det bare gælder om at (u)hygge sig så meget som muligt. Glædelig Halloween til alle Skræk og Rædsel-læsere.

tirsdag den 30. oktober 2018

Det kunne være, at jeg endelig skulle få set disse to horror-dokumentarer

Jeg har lige opdateret min liste over de dvd'er og Blu-rays, jeg har liggende, som jeg ikke har fået set endnu. I de seneste par år har det været sådan, at netop disse to dvd'er på billedet er de første titler på listen; altså dem, der har samlet mest støv. Det drejer sig om NEVER SLEEP AGAIN: THE ELM STREET LEGACY og THE PSYCHO LEGACY - altså dokumentarer om horrorfilm. Dem holder jeg ellers meget af, men lige de her er jeg ikke nået til endnu. Det skal nok komme. Ellers har jeg set nogle stykker af slagsen, hvilket du kan tjekke ud her: