fredag den 28. august 2015

Vis mig hvilke gyserfilm, du har liggende i din Netflix-kø, og jeg skal fortælle dig, hvem du er

Ovre på Skræk og Rædsels Facebook-side har folk spurgt, om jeg vil afsløre hvilke horrorfilm, jeg har liggende i min Netflix-kø. Og det vil jeg da meget gerne. Problemet er så, at den næppe vil være særlig anvendelig eller inspirerende for de fleste gyser-fans. Fidusen er nemlig den, at min aktuelle horror-Netflix-kø indeholder alt det gys (og det, der ligner), der pt. er tilgængeligt på den danske udgave af streaming-tjenesten, som jeg ikke har set endnu. Revl og krat; helt uden filter eller med tanke for om filmene har en enestående kvalitet, fordi de har fået gode anmeldelser eller fordi jeg har fået dem anbefalet af andre.

Det er ikke fordi, jeg er en ukritisk fan, der er lykkelig over enhver form for halvanden times flimrende billeder foran mine øjne, men jeg ser meget, og jeg ser også en del bras. Men jeg ser også et væld af fremragende ting, og det er da som oftest det, jeg går efter, når husalteret varmes op, og der skal horror-(u)hygges. Men af nysgerrighed bruger jeg også tid på de tvivlsomme ting, og af og til finder man overraskelser blandt de titler, der ses ned på af flertallet.

Som sagt, så dynger jeg bare på fra en ende af i min Netflix-kø, og så snupper jeg lidt engang imellem. Det er nemt, at man bare kan bladre igennem udvalget med sin fjernbetjening, og så smide ting ind på listen, man gerne vil se på et senere tidspunkt. Og jeg har f.eks. ingen illusioner om, at en horror-"komedie" som STAN HELSING er værd at bruge tid, men nu ligger den der. Måske får jeg den set - måske når Netflix at kyle den ud af sortimentet inden da.

Eftersom jeg troligt sletter de sete film fra min liste, så er nedenstående som sagt det, jeg ikke har fået konsumeret endnu, og det skal på ingen måde opfattes som min anbefaling af det bedste horror, man kan finde på Netflix. Det bliver måske temaet for et senere indlæg. Så uden flere omveje ... her er min horror-Netflix-kø:

Film
  • 2:13
  • ARCTIC OUTBREAK (Originaltitel: THE THAW)
  • BLOOD AND CHOCOLATE
  • CASE 39
  • COCKNEYS VS ZOMBIES
  • THE DARK
  • DEVIL’S BACKBONE, TEXAS
  • FEAR OF THE DARK
  • GODSEND
  • THE HAUNTING OF MOLLY HARTLEY
  • HOOD OF HORROR
  • HUSH
  • I, FRANKENSTEIN
  • THE JERSEY DEVIL (Originaltitel: THE BARRENS)
  • KISS OF THE DAMNED
  • OUTPOST: BLACK SUN
  • RISE
  • SATAN’S LITTLE HELPER
  • SILK (Originaltitel: GUI SI)
  • STAN HELSING
  • TIMBER FALLS
  • VINYAN
TV-serier
  • AMERICAN HORROR STORY (3 sæsoner)
  • BATES MOTEL (2 sæsoner)
  • FROM DUSK TILL DAWN (1 sæson – sæson 2 er lige startet)
  • GOOSEBUMPS (1 sæson)
  • HEMLOCK GROVE (2 sæsoner)
  • SLEEPY HOLLOW (1 sæson)

torsdag den 27. august 2015

FEAR THE WALKING DEAD: De levende døde kommer langsomt vaklende i Los Angeles

Mens TV-serien THE WALKING DEAD går sin sejrsgang med en sjette sæson på vej, og det originale tegneserie-hæfte stille og roligt nærmer sig nummer 150, er det nu blevet tid til spin-off-TV-serien FEAR THE WALKING DEAD. Den har intet med Robert Kirkmans oprindelige historie at gøre, men foregår i det samme univers - denne gang lige før hele verden bliver rendt over ende af de levende døde. Hvor store dele af den originale historie foregår i Georgia, er vi denne gang i Los Angeles, så fokus er et helt andet.

Vi følger familien Clark, der består af gymnasielæreren Madison Clark, datteren Alicia og sønnen Nick. Madison er kæreste med kollegaen Travis Manawa, der har bøvl med ekskonen om at få samkvems-weekenderne med sønnen Chris til at gå op. Det hele starter dog med Nick, der er junkie, og som efter et dårligt trip ser en af hans veninder fra narko-miljøet, der har ædt et par andre personer.

Han flygter fra stedet, og bliver kørt ned. Turen går til hospitalet, hvor den sammenbragte familie Clark samles om ham, mens Nick er ved at gå ud af sit gode skind: Var det virkeligt, det han så, eller var det bare stofferne, der udløste nogle vanvittige hallucinationer? Imens melder flere og flere sig syge af influenza. Der er en virus i omløb.

I og med at man har valgt at starte fra begyndelsen, så får man ikke horder af zombier i det første afsnit. Der bygges langsomt op, og vores hovedpersoner har endnu ikke fattet omfanget af den katastrofe, der er på vej. Tempoet er derfor langsomt, hvilket sådan set er fint nok, hvis det ikke var fordi, at der er flere problemer med pilot-afsnittet.

Den dysfunktionelle familie, vi følger, er ikke rasende interessant, og vi når ikke for alvor at føle sympati med nogle af dem. Især er moderen Madison- spillet af Kim Dickens - lidt af en kold fisk, mens der er lidt flere nuancer at hente hos hendes lærer-kæreste Travis (spillet af Cliff Curtis). Og så er det noget af en udfordring at have en junkie som en af hovedpersonerne, nemlig sønnen Nick, men det kan selvfølgelig skabe nogle interessante situationer i de kommende afsnit. Han spilles af Frank Dillane, der lidt ligner en bleg kopi af Skeet Ulrich, der jo ligner en bleg kopi af Johnny Depp. Så er niveauet ligesom lagt.

Mange serier slås med det første afsnit, fordi vi skal nå at lære en masse personer at kende, men dramaet introduceres. Det første afsnit af FEAR THE WALKING DEAD virker mere kluntet fortalt end de fleste moderne TV-serier, men den kan selvfølgelig nå at komme op i gear i de kommende episoder. Værst er nok, at den ser lidt billig ud, men nu har jeg fulgt for lidt med i hovedserien til at vide, om den lider af det samme problem.

Den samlede dom: En klodset start, men den skal da have en chance. FEAR THE WALKING DEAD kan ses på HBO Nordic.

FEAR THE WALKING DEAD: Sæson 1, afsnit 1. Instruktion: Adam Davidson. Medvirkende: Kim Dickens, Cliff Curtis, Frank Dillane , Alycia Debnam-Carey, Elizabeth Rodriguez. Musik: Paul Haslinger.

fredag den 21. august 2015

Nu kan du snart få THE WALKING DEAD sæson 5 hjem på hylden

Mens vi venter på sæson 6 af THE WALKING DEAD, der får premiere i USA den 11. oktober, så er der sikkert mange fans, der er ivrige efter at få sæson 5 hjem og stå på hylden. Det kan lade sig gøre her i landet fra den 28. september, hvor den udkommer fra SF Film - og det bliver både på dvd og Blu-ray. Førstnævnte boks indeholder fem skiver, men der er tre styk i Blu-ray-udgaven. På begge udgivelser  finder man omkring tre timers ekstramateriale - ved første øjekast ser det ud til, at det er det samme - uanset hvilket format, man køber.

søndag den 16. august 2015

Ja, jeg har en CARRIE-T-shirt, så deal med det!

Jeg blev for nogle uger siden drillet på Facebook, fordi jeg ejer en T-shirt med et motiv fra det seneste CARRIE-remake ... uden at have set filmen! I dag kan jeg med fred i sjælen sige, at jeg har tygget mig igennem den nævnte film, så nu kan jeg på forhånd svare på det spørgsmål, der umiddelbart presser sig på: Nå, var den ikke så jammer-elendig, at det aldrig kunne falde dig ind at gå med den T-shirt?

Næ, det synes jeg ikke - den var på sin egen måde ganske OK. Holdet af skuespillere med Chloë Grace Moretz og Julianne Moore i spidsen gør det glimrende, og historien er opdateret på en måde, der ikke virker påtrængende. Instruktøren Kimberly Peirce har godt styr på sine virkemidler, og det er faktisk kun det blodige drama under skolefesten, der virker noget tandløst sammenlignet med Brian De Palmas klassiske udgave.

At det så er en forholdsvis overflødig film, er en helt anden snak, men den er ikke et makværk. Jeg kommer dog nok ikke til at gense den lige med det samme, men det er nu mest fordi jeg synes, at historien om den stakkels Carrie White er så ekstremt trist og sørgelig.

Bed du mærke i, at jeg skrev det seneste remake? Mange glemmer, at Stephen Kings roman er blevet filmatiseret hele tre gange. Ud over den nye 2013-udgave, så har vi selvfølgelig 1976-versionen med Sissy Spacek i titelrollen, og så er der TV-filmen fra 2002 med Angela Bettis. Sidstnævnte er aldeles forfærdelig, og det kunne aldrig falde mig ind at eje en T-shirt med et motiv fra den.

tirsdag den 11. august 2015

Velkommen til indlæg nr. 4000 på Skræk og Rædsel

Forleden genså jeg Sam Raimis DRAG ME TO HELL, fordi jeg lige skulle tjekke noget til et indlæg, jeg har undervejs. Jeg fik ikke rigtig bekræftet min teori, men det var nu fint at se filmen igen, selv om jeg stadig ikke synes, at den er specielt god. Hvad i alverden kan du bruge det til, spørger du sikkert, og jeg kan med åben pande sige: Ikke en bjælde. Men det gav mig i det mindste en undskyldning for at skrive dette indlæg, der er nummer 4000 på den blog.

Ja, det lyder vildt, men der ligger simpelthen 4000 forskellige indlæg her på Skræk og Rædsel. I april 2010 rundede jeg de 2000 indlæg, og nu er der dobbelt op. Det er mange ord om horror, og jeg vil gerne takke alle, der gennem årene har læst mine skriverier om denne fantastiske genre ... og bare rolig: Selv om min ide om en kobling til DRAG ME TO HELL faldt til jorden, så bliver det planlagte indlæg alligevel til noget en dag. Så kommer jeg i hvert fald op på 4001.

søndag den 9. august 2015

Ny dansk komedie-gyser på vej i bogform ... den mangler bare lige din støtte

Den 29-årige forfatter Bo Sejer har skrevet romanen DEAD WORLD, der beskrives som en komedie-gyser til læsere med "drengede" sind i aldersgruppen 18 til 35 år med hang til popkultur, spil og B-film. Bogen er færdigskrevet, redigeret og korrekturlæst, og nu mangler den bare at blive trykt. Og det er her, at du kan give en hånd (i form af klingende mønt). Forfatteren har nemlig søsat et crowdfunding-initiativ for at få bogen på gaden.

Målet er at samle 5000 kroner ind, hvilket vil dække 100 paperback-eksemplarer samt en limited edition i hardcover. Alt efter hvor meget, man støtter med, kan man få diverse ting og sager. Kampagnen løber til slutningen af september. Her er forfatterens egen beskrivelse af bogen:

Dette er den (næsten) sande historie om tre unge mænd, i starten af tyverne, der til en fest i Esbjerg tilfældigvis kommer i kontakt med noget, der bedst kan beskrives som et “Lovecraftiansk”, LSD-lignende stof, der åbner deres sind for verden, som den faktisk er: Verden er fuld af dæmoner, og de tre unge herrer er de eneste, der kan se dem, og (uheldigvis for verden) de eneste, der kan stoppe dem. Kom med på en adrenalinpumpende, stenet og fordrukken rejse ind i Esbjergs skyggesider, der både inkluderer Moustache-monstre, tidsrejser, blod og gru og flere grin, end noget andet dansk litteratur har kunnet byde på i mange år. Kan Jordens mest forvirrede antihelte nå at redde os og, måske vigtigere endnu, går det op for dem, hvad det er, de skal redde os fra? 

tirsdag den 4. august 2015

Du kan lige så godt vænne dig til det: En god gyser får dig ikke altid til at hoppe i sædet

For mange horror-fans er det en fornøjelse at sætte sig ned og se klassikere som PSYCHO, THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE, JAWS, THE EXORCIST, NIGHT OF THE LIVING DEAD, ROSEMARY'S BABY og alle de andre gode. Men for nogle er disse film ganske værdiløse, og de betragtes som gammelt lort, der ikke er skræmmende. Det er kun de nye film, der kan få disse fans til at hoppe i sædet. Samtidig er der en del, der mener, at nyere film som THE BABADOOK og IT FOLLOWS ikke er en bjælde uhyggelige, og så er der ikke ret meget tilbage, der kan formodes gøre indtryk på disse mennesker.

For min skyld må folk gerne betragte genrens klassikere som "gammelt lort", men nogle går skridtet videre, og bliver nærmest fornærmede, hvis man kalder f.eks. stumfilmen NOSFERATU, EINE SYMPHONIE DES GRAUENS fra 1922 for en gyser. Den er jo ikke uhyggelig, lyder klagesangen. Meget muligt, men en film falder ikke bare ud af genren, fordi den har nogle år på bagen og ikke har den samme effekt på et moderne publikum som på de biografgængere, der i 1920'erne indløste en billet til at se Max Schreck som vampyr. Og flere af filmens scener er vildt creepy; også den dag i dag.

Horror-genren har til hensigt at skræmme og forurolige sit publikum, at chokere, forfærde og måske endda at vække ubehag. For mange fans er en gyser dog kun noget værd, hvis den har fået dem til at hoppe i stolen flere gange undervejs. Det er kun sådan nogle film, der er uhyggelige. Her kunne man f.eks. pege på en nyere film som THE BOOGEYMAN, der indeholder absurd mange chokscener. Det ændrer dog ikke meget ved, at filmens manuskript er en sløj omgang, men der diskes op med chok på chok på chok.

På engelsk kalder man den slags scener for "jump scares", og de er en del af den værktøjskasse, som instruktøren kan trække på i forsøget på at fortælle en nervepirrende og skræmmende historie. Brugt med intelligens og omtanke, kan disse chokscener højne oplevelsen af en skrækfilm, men de kan også blive trættende, hvis vi ikke får andet.

Mange af chokscenerne er hentet direkte fra Den Store Manual For Horror-Instruktører, og et genre-vant publikum kender de fleste af dem. Som f.eks. når en person står i køkkenet og stirrer ind i køleskabet, og i samme sekund vedkommende lukker køleskabsdøren, står der en anden person bag den. Eller når vi ser en eller anden, der åbner et skab ude på badeværelset, og netop som skabet lukkes igen, ser man enten en anden person eller et monster i spejlet på lågen. Og hvad er det lige for noget med, at katte altid gemmer sig i klædeskabe, så de kan hoppe ud i hovedet på folk?

I mange tilfælde viser det sig, at chokscenen er bygget op omkring en ganske harmløs situation, som f.eks. når fyren bag køleskabsdøren (BØH!!!!) blot viser sig at være pigens kæreste. Man kan kalde disse chokscener for "snyde-gys". De er OK op til en grænse, men hvis første halvdel af en film er spækket med dem, så risikerer instruktøren, at publikum er helt bedøvet, når rædslerne kommer fra det monster eller den motorsavs-svingende galning, som historien i virkeligheden handler om.

Få gysere er dog så mekaniske i deres opbygning, men det gælder om at dosere effekterne, så man ikke bare har en film, der siger BØH-BØH-BØH. Og for mange instruktører handler det om at skabe en nervepirrende stemning, hvor publikum langsomt glider ud på kanten af sædet og griber fat i armlænet, mens de overvejer om de tør se mere. At man undervejs kan få nogle solide chok, er bare en bonus.

Som sagt kan jeg godt leve med, at folk betragter gysere, der har nogle år på bagen, som noget kedeligt, gammelt bras. At de afskærer sig selv fra at se nogle af genrens klassikere, er deres tab. Men det er disse skrækfilm, som nyere instruktører er vokset op med, og som har formet den måde, som moderne gysere bliver lavet på. Og her får vi på den ene side film som THE CONJURING, der egentlig er en ret traditionel sag, men som alligevel formår at være sjaskhamrende uhyggelig.

På den anden side får vi eksperimenterende og afdæmpede gysere som HONEYMOON, THE BABADOOK, OCULUS og IT FOLLOWS, der er holdt sammen af en ekstremt nervepirrende stemning, og hvor chok-effekterne er ikke er den motor, der får filmene til at fungere. Jeg oplever IT FOLLOWS som noget af det mest forfriskende, vi har set i genren i årevis, og den tillader sig endda at servere det største chok godt og vel halvvejs inde i filmen. Resten er stemning, men sikke da en stemning.

Mange synes, at IT FOLLOWS er kedelig, men efter min mening har vi brug for film som denne, hvis ikke genren skal ende i et stadigt mere hysterisk og mekanisk effekt-jageri, hvor man får smidt et BØH i hovedet hvert andet minut. Uhygge er mange ting, og det er ikke altid lig med, at man skal sidde og spjætte i sofaen, som om man havde fået et stød fra en kvægstav.

mandag den 3. august 2015

Så er Skræk og Rædsel tilbage efter sommerferien ... nå, hvad pokker skal man så skrive om?

Her i sommerferien bladrede jeg igennem min notesbog og fandt ovenstående liste over hængepartier på Skræk og Rædsel - emner, jeg tidligere har skrevet meget om, og som jeg så aldrig rigtig kom videre med. Nu tror jeg ikke, at folk har savnet alle disse ting, og jeg har aldrig fået nogle henvendelser om, at jeg skylder at skrive en anmeldelse af f.eks. TRUE BLOOD sæson 4. Derfor er der reelt ikke så meget hængeparti og to-do-liste over disse noter, og jeg har reelt for længst droppet at få skrevet det alt sammen. Men listen skal lige have et par ord med på vejen.
TRUE BLOOD-TV-serien og Sookie Stackhouse-bøgerne
Jeg har været ekstremt godt underholdt af de tre første afsnit af TRUE BLOOD-serien, men det er tre år siden, jeg har set den sidst. TV-serier er det, jeg har sværest ved at finde tid til at se, men jeg skal nok nå til de sidste fire sæsoner. På det tidspunkt giver det ikke rigtig mening at skrive anmeldelser af dem - det kan man finde i bunker andre steder.

Jeg har læst og anmeldt syv af Charlaine Harris' Sookie Stackhouse-bøger, senest ALL TOGETHER DEAD. Bøgerne blev gradvist svagere, og derfor kom jeg aldrig videre, selv om jeg også har de sidste otte bind stående på hylden. Måske høvler jeg dem igennem en dag, men det bliver ikke lige med det samme.

THE WALKING DEAD-TV-serien og tegneserien
Som sagt, så kniber det med at få set TV-serier, og det gælder også THE WALKING DEAD. Faktisk er jeg kun kommet igennem sæson 1, og selv om jeg har sæson 2, 3 og 4 liggende på dvd og Blu-ray samt 5'eren på harddisk-optageren, så har tiden bare ikke været til det. Tager nok en ordentlig tørn og prøver og komme igennem det hele her i løbet af efteråret, men jeg satser ikke på at skrive anmeldelser af de enkelte sæsoner.

Når det gælder den uendelige tegneserie, så strandede jeg efter bind 16, men den skal jeg da også have samlet op. Kan dog heller ikke her forestille mig, at hvert bind får sin egen anmeldelse - det bliver nok til en mere samlet artikel på et tidspunkt.

Horror-dokumentarer
Det er enormt berigende at skrive anmeldelser af horror-dokumentarer, men det skal gøres ordentligt, og da mange af dem er spækket til randen med ekstramateriale, kan det være noget af at omfattende projekt at kaste sig ud i. Vi får se...

Det der TWILIGHT
Jeg har fået mange tæsk for, at jeg har skrevet om TWILIGHT-bøgerne og filmene her på bloggen, men jeg synes, at fænomenet var interessant, og både bog nr. 1 og film nr. 1 er efter min mening ganske OK. Siden gik det stærkt ned ad bakke, og jeg mangler stadig at se de to sidste film. Bare rolig ... I skal nok slippe for anmeldelser af dem, når jeg en dag får dem set. Fænomenet døde mere eller mindre ud efter den sidste film, og selv om bøgerne og filmatiseringerne formentlig stadig sælger godt, så er mange Twilighters nok hoppet videre til andre. Forhåbentlig har nogle af dem fået god inspiration af at have været en tur forbi Skræk og Rædsel.

Der ligger et hus i Amityville
Et af de første større projekter her på bloggen var anmeldelser af alle de Amityville-film, der eksisterede på det tidspunkt. Siden er der kommet en håndfuld mere til, og det bliver helt klart noget, jeg skal have set på.

mandag den 13. juli 2015

Sommerferie! Vi ses den 3. august

Billedet siger det hele; Skræk og Rædsel går på sommerferie. Selv om bloggen opdateres ganske ujævnt efterhånden. så har jeg for alvor aldrig givet den helt fri. Men det får den altså nu. Skriverierne ligger af den grund ikke stille, så måske er der lidt ekstra stof på lager, når jeg vender tilbage her på kanalen mandag den 3. august. Facebook-siden vil dog stadig være aktiv i sommerferien, så kig endelig over på den. Hav en rigtig god og grum sommer!

lørdag den 11. juli 2015

En masse horror-nyt fra Comic-Con

Selv om Comic-Con i San Diego umiddelbart mest lyder som om, at det er en tegneserie-messe, så bruges den også til at lancere en helt masse ting og sager fra filmens og TV-skærmens verden - og sådan er det også i år. Her er lige en håndfuld af de ting, der er braget ud med levende billeder i forbindelse med denne weekends Comic-Con.

THE WALKING DEAD - Sæson 6
Den uendelige zombie-serie får endnu en runde på TV-kanalen AMC, hvor første afsnit løber over skærmen den 11. oktober.



FEAR THE WALKING DEAD - Sæson 1
Nu kan man opleve zombie-apokalypsen fra en helt anden synsvinkel, når spin-off-serien ruller over skærmen. Det sker på AMC fra den 23. august.



SCREAM-serien får en sæson mere
Trods de lunkne anmeldelser er seertallene åbenbart gode nok til, at der kommer en omgang mere. Her er den trailer, der er kommet ud under Comic-Con.



Groovy - ASH VS. EVIL DEAD
Så skal der kæmpes mod de onde døde med en über-sej Bruce Campbell i titelrollen. Premiere i USA den 31. oktober.



TALES OF HALLOWEEN
Et hav af genre-navne er gået sammen om denne antologi-film, der ser vildt spændende ud. Premiere: 16. oktober.

fredag den 10. juli 2015

THE HUMAN CENTIPEDE III (FINAL SEQUENCE) snart på dvd og Blu-ray i England

Tom Six' THE HUMAN CENTIPEDE III (FINAL SEQUENCE) har fået så mange tæsk af anmelderne, og i øjeblikket har den en score på 3.1 ud af 10 mulige på IMBd, så er heller ikke en film, der imponerer publikum. Men selvfølgelig skal man da se det sidste kapitel i den provokerende "mund-syet-fast-til-røv"-serie, og det kan f.eks. lade sig gøre fra den 20. juli, hvor filmen udkommer på dvd og Blu-ray i England. Og alt tyder på, at det bliver i en ucensureret version.

lørdag den 4. juli 2015

SCREAM-TV-serien prøver desperat at være smart

På et tidspunkt i SCREAM 4 spørger journalisten Gale Weathers "how meta can you get?", hvilket hendes småbøvede ægtefælle, politibetjenten Dewey Riley, ikke fatter en bjælde af. Han vil nok heller ikke fatte ret meget af den nye SCREAM-TV-serie, der svælger i moderne underholdnings-teknologi og intertekstuelle referencer på en måde, der næsten er absurd.

Tidligt i det første afsnit kan man opleve skolens nørd Noah udbrede sig om, at "you can't do a slasher movie as a TV series", hvilket måske kan virke über-cool, når man nu netop sidder og kigger på en TV-serie, der er baseret på en stribe slasher-gysere, men på den anden side er det også lidt desperat og på ingen måde så elegant, som man har oplevet det i Wes Cravens fire biograffilm.

Man kan dog se TV-serien uden på noget tidspunkt at have stiftet bekendtskab med filmene. Vi er i Lakewood, hvor mange af gymnasieleverne har grotesk rige forældre (der aldrig er hjemme), og derfor bor i kæmpehuse med enorme swimmingpools og dyre biler i garagen. Og alting kan selvfølgelig styres via talegenkendelsen i ens smartphone. Jo, det er tjekket.

Hele byen er i oprør over en hemmelig videooptagelse af pigen Aubrey, der kysser med en anden pige. Blot få øjeblikke efter, at videoen er gået viralt, bliver en af ansvarlige myrdet ved sin swimmingpool af en maskeret morder (sjovt nok svigter hendes iPhone, da hun gisper til den, at den skal ringe 911). Så er vi i gang.

Jeg elsker de fire SCREAM-film, men TV-serien er slet ikke på samme niveau; i hvert fald ikke bedømt ud fra det første afsnit. Serien virker alt for ivrig efter at være smart og moderne, men personerne mangler kant (eller er irriterende), og dialogen er kunstig. Vi får en smule blod, men ikke så meget uhygge, og morderen er slet ikke blevet introduceret stærkt nok som en figur, vi skal være bange for. Og så kan jeg hverken li' den nye maske eller den nye stemme.

I glimt er der scener, der fungerer fint, og jeg har da også tænkt mig at se et par afsnit mere. Man kan kun håbe, at serien kommer lidt op i gear - ikke mindst fordi man klart har meldt ud, at der ikke kommer flere SCREAM-biograffilm. Vi får se.

SCREAM, USA, 2015, pilot-afsnit. Instruktion: Jamie Travis. Medvirkende: Willa Fitzgerald, Bex Taylor-Klaus, John Karna, Amadeus Serafini, Connor Weil. Musik: Jeremy Zuckerman.

onsdag den 1. juli 2015

Så rundede jeg 100 gysere i år

I aftes genså jeg remake-udgaven af A NIGHTMARE ON ELM STREET (ja, den er stadig sjov at se), og dermed er status for mit skrækfilm-kiggeri i første halvdel af 2015, at jeg har rundet de 100 titler. Det er ikke tosset, især når man sammenligner med sidste år, hvor det samlede tal var netop 100.

Her er et screendump fra min gyserliste på Letterboxd, hvor du kan se de seneste ti film, jeg har været igennem. I øjeblikket har jeg 23 gysere stående i min Netflix-kø og 38 film liggende på dvd/Blu-ray, så der er nok at tage fat på ... og så har jeg endda ikke talt TV-serier og dokumentarer med.