lørdag den 28. februar 2015

Et lille spørgsmål: Hvad er den mest væmmelige gyser, du nogensinde har set?

Nu skal jeg fortælle jer noget. Selv om jeg har set tusindvis af mennesker blive myrdet på bestialsk vis i hundredvis af horrorfilm, så er der nogle scener, jeg finder mere væmmelige end andre. Jeg har det lidt skidt med folk, der skærer sig eller bliver skåret i. Ikke alle disse scener er lige ubehagelige, men nogle af dem går rent ind og trykker på kvalme-knappen. En af de rigtig hårde er scenen fra SAW II, hvor en fyr skærer et stykke hud af sin egen nakke. Pyha, hvor er det grimt at kigge på.

Men der skal mere end enkelte ubehagelige scener til at give en samlet oplevelse af, at en gyser er væmmelig. Forleden stillede jeg dette spørgsmål i denne blogs Facebook-gruppe: Hvad er den mest væmmelige gyser, du nogensinde har set? Det kom der mange interessante bud på, hvoraf nogle var forventelige, mens andre var lidt mere overraskende; måske fordi ordet "væmmelig" ikke betyder det samme for alle mennesker.

Ifølge Den Danske Ordbog har "væmmelig" følgende betydning: "som fremkalder en stærk følelse af ubehag; meget ubehagelig". Horror-genren har til hensigt at forurolige og vække ubehag, så på den måde er væmmelig også et ord, der dækker bredt. Men mange bruger nok ordet i forbindelse med ulækre og frastødende ting - andre gør ikke. Nogle nævnte komedier som BRAINDEAD og BAD TASTE som det mest væmmelige, de havde set, mens andre kom ind på PARANORMAL ACTIVITY og THE WOMAN IN BLACK.

Måske ikke lige det, man forbinder med ordet "væmmelig", men filmene har i hvert fald gjort indtryk. Det gælder også for THE DESCENT, der fremhæves for de klaustrofobiske øjeblikke, der går lige i nervesystemet på mange. Nu kunne jeg have gjort mit spørgsmål lidt mere præcist, men mange af svarene gik dog på titler, der i mange år har været betragtet som nogle af de mest foruroligende og ubehagelige gysere, man kan forestille sig. En enkelt af dem optræder på Disturbo 13-listen, som genre-journalisten Stanley Wiater i sin tid lavede, og som jeg også har omtalt her på bloggen. Det drejer sig om CANNIBAL HOLOCAUST, som mange nævner.

Ellers er det nyere modbydeligheder som A SERBIAN FILM, MARTYRS, À L'INTÉRIEUR, THE HUMAN CENTIPEDE II (FULL SEQUENCE) og HOSTEL, der fremhæves - og det er alle film, der fra start til slut byder på en ubehagelig stemning og kvalmende højdepunkter. Men ellers var det en blandet landhandel af film, der blev foreslået, og I får dem lige her i tilfældig rækkefølge: ALIEN, STEPHEN KING'S IT, THE GRUDGE, THE SHINING, THE FLY (remake), HELLRAISER, RINGU, THE BIRDS, ANTICHRIST, THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE, THE CHILDREN, MY BLOODY VALENTINE, MURDER-SET-PIECES, THE CONJURING, PET SEMATERY, THE EXORCIST, THE SIXTH SENSE, THE UNNAMEABLE II: THE STATEMENT OF RANDOLPH CARTER, PLANET TERROR, THE THING, MISERY, SAW, HELLBOUND: HELLRAISER II, CANDYMAN, THE LAST EXORCISM, I SPIT ON YOUR GRAVE (remake), THE LAST HOUSE ON THE LEFT (remake), INBRED, BRAINSCAN og THE HILLS HAVE EYES.

Ja, der er mange bud på væmmelige gysere. Hvad er den mest væmmelige gyser, du nogensinde har set?

fredag den 27. februar 2015

Kult-klassikeren WITHOUT WARNING er tilbage på sporet fra Another World Entertainment

I juni 2011 var det meningen, at Another World Entertainment skulle have udgivet Greydon Clarks kult-klassiker WITHOUT WARNING fra 1980 på dvd, men udgivelsen blev udskudt på ubestemt, fordi det materiale, der var til rådighed, ikke var af en tilfredsstillende kvalitet. Nu er udgivelsen tilbage på sporet igen med den 30. april som den nye dato. Filmen er sidste år blevet udgivet på Blu-ray i USA, så der burde være gravet materiale af en passende kvalitet frem.

torsdag den 26. februar 2015

NR. 7: Dansk gyser-serie er RIGET for børn

Der holdes seance i den skumle gymnastiksal. Foto: Martin Dam Kristensen/DR
Tegneren, forfatteren og instruktøren John Kenn Mortensen er en flittig herre, der tilmed er vild med gyserfilm - så vild, at han har skabt en horror-serie for børn til DR Ultra. Den hedder NR. 7. Selv om vi her ikke møder de ekstremt skræmmende og fascinerende monstre, der befolker tegnerens post-it-blokke, så er der alligevel garanti for både chok og gåsehud, når man ser de seks afsnit, serien består af.

Ole bor sammen med sin mor og sin autistiske lillesøster Agnes et sted i Danmark. Ole bedste ven Jamie er besat af det overnaturlige, og da Agnes en morgen proklamerer, at der vil ske en ulykke i "det store rum", tager Jamie det som et varsel. Samme dag eksploderer et gasrør i skolens gymnastiksal, og det skal selvfølgelig undersøges nærmere. Jamie mener at have set - og filmet - et spøgelse i gymnastiksalen, men da beviset befinder sig på en mobiltelefon, der bliver overpisset og smadret af nogle bøller, må der tages andre metoder i brug for at komme ind på livet af skolens hemmeligheder.

Det er især karakteren Ole, der filmer hele tiden. Foto: Martin Dam Kristensen/DR
Det er altid en balancegang at lave gys til børn. Selv om mange børn elsker en god skrækfortælling, så kan det på en ene side hurtigt blive for plat og på den anden side blive alt for voldsomt. Nogle har måske sneget sig til at se SAW og mere fra samme blodige skuffe, og det er fint nok, hvis de kan holde det ud. Men for en del betyder det nok noget, at gyset har et passende niveau, og at de kan se det uden hele tiden at skulle holde øje med om deres forældre opdager, at de ser det. NR. 7 befinder sig i hvert fald i den mildere ende af skalaen, men serien har bestemt sine skræmmende højdepunkter.

Ole har masser af seje filmplakater på sit værelse. Foto: Martin Dam Kristensen/DR
NR. 7 er lavet som found footage, hvor det især er drengen Ole, der leverer optagelserne, fordi han er ved at lave en dokumentar om livet i Udkantsdanmark. Hans værelse er i øvrigt plastret til med filmplakater. Jamie drømmer til gengæld om at kunne dokumentere de paranormale fænomener, og her får han god hjælp fra Ole, der er velforsynet, når det gælder aflagte kameraer og mobiltelefoner. Undervejs får vi selvfølgelig en del hvorfor filmer du det?-replikker, men det kan nok ikke undgås. Skuespillerne gør det godt - både de store og de små, selv om Martin Hempel Barkholt måske lige kammer lidt over i rollen som Jamie. Men børnene er under alle omstændigheder skildret væsentlig mere realistisk og nuanceret, end man oplever det i f.eks. KRUMMERNE eller Dennis Jürgensens bøger.

Skolens kælder gemmer på mange hemmeligheder. Foto: Martin Dam Kristensen/DR
Store dele af handlingen i NR. 7 foregår i en kælder, og i begyndelsen af hvert afsnit dukker John Kenn Mortensen op med en lille intro, mens han går i en skummel gang. Det virker helt Lars von Triersk, og man får en oplevelse af, at dette er en slags RIGET for børn; især fordi instruktøren bruger en sætning som "mig bekendt er der i hvert fald aldrig nogen, der er døde af et enkelt lille mareridt" som et gennemgående slogan. Det er rigtig fint. Og så skal jeg lige nævne, at selv om NR. 7 ikke er proppet med lårklaskende humor, så glæd dig til scenen med nødderne - den er ganske enkelt verdensklasse.
 
NR. 7, Danmark, 2015. Instruktion: John Kenn Mortensen. Medvirkende: Albert Rudbeck Lindhardt, Martin Hempel Barkholt, Emma Emilia Carla Rasmussen, Liv Brandorf, Trine Appel.

mandag den 23. februar 2015

THE PURGE: ANARCHY: Slå din nabo ihjel og gør noget godt for dit land

Mange har nok en ide om, at de til hver en tid vil forsvare deres familie, hvis det skulle blive nødvendigt - endda også med voldsomme midler, hvis situationen krævede det. Nogle har måske haft lyst til at hævne sig på en person, der har gjort dem ondt eller uret, og muligvis har disse tanker været krydret med fantasier om at gøre det på en voldelig måde.

Men ville du kunne gå over og skyde din nabo, fordi hans hund skider på din græsplæne? Sikkert ikke. Hvad nu hvis du fik at vide, at du kunne gøre det helt uden konsekvenser? Ingen retssag og ikke noget med at komme i fængsel. Du kunne ganske enkelt vade derover, sætte en pistol for panden af idioten og trykke af... Der er så lige den lille hage ved det hele, at naboen kunne finde på at gøre det samme ved dig, hvis du tøver med at trykke på aftrækkeren.

Sådan er virkeligheden i THE PURGE-filmene, hvor man i et fremtidens USA én gang om året har en periode på et halvt døgn, hvor stort set al kriminalitet er tilladt. Den første film blev et hit, og den blev meget naturligt fulgt op af en 2'er, hvor vi får endnu mere at vide om dette fascinerende og forfærdende koncept. Hvor den første film stort set foregik i det samme hus, så er vi i THE PURGE: ANARCHY ude på gaderne, hvor alt kan ske.
Det er kulsort og pænt creepy, og på trods af skønhedsfejlene, så var jeg godt underholdt af THE PURGE: ANARCHY
I timerne op til det lovløse vanvid følger vi servitricen Eva, der prøver at få tingene til at hænge sammen økonomisk for sin lille familie, der består af datteren Cali og den syge far Papa Rico. Vi møder også det unge par Shane og Liz, der i deres bil er på vej i sikkerhed, mens de diskuterer problemerne med at få deres ægteskab til at fungere. Vores sidste hovedperson er en svært bevæbnet politimand, der har udset sig et bestemt mål, der skal elimineres. Da sirenerne lyder, og den årlige udrenselse er i gang, varer det ikke længe før disse personers veje krydrer hinanden.

Der er noget absurd fascinerende ved THE PURGE-serien, selv om ingen af de to film er perfekte. På flere punkter er 2'eren bedre end 1'eren, men man har alligevel lidt på fornemmelsen, at det enorme potentiale, der er i selve konceptet, endnu ikke er kommet 100 procent til udtryk. THE PURGE: ANARCHY-manuskriptet lider under, at der er for mange sammentræf og tilfældigheder undervejs, og her ville det have klædt filmen, at man havde skåret noget af det fra. Holdet af skuespillere gør sig ikke specielt bemærket, bortset fra et par enkelte undtagelser, som f.eks. Frank Grillo i rollen som den barske politimand, men der er omvendt heller ingen af dem, der falder helt ved siden af.

Undervejs er der lidt meget urban thriller og actionfilm over begivenhederne på skærmen, men der er ingen tvivl om, at THE PURGE: ANARCHY tager udgangspunkt i horror-genren. Især i den første halvdel er stemningen iskold, og de mange mennesker, der jager rundt på gaderne, skildres nærmest som monstre. Mange af disse monstre var for få timer siden helt almindelige borgere, men nu er de blevet forvandlet til frådende vilddyr. Der er også en scene med et par store køretøjer (der spiller en afgørende rolle i handlingen), der næsten er filmet som om de var et par glubske hajer, der glider gennem vandet. Og så afslører filmen mere af de kyniske politiske tanker bag den årlige udrenselse. Det er kulsort og pænt creepy, og på trods af skønhedsfejlene, så var jeg godt underholdt af THE PURGE: ANARCHY.

Jeg så THE PURGE: ANARCHY på den amerikanske Blu-ray fra Universal, men indholdet skulle være det samme som på den danske udgivelse. Der er nogle slettede scener, som jeg godt kan forstå er blevet slettet, samt et ultrakort bag kameraet-program, der er så kort, at det næsten er overflødigt. Men det er fint nok lige at få sat ansigter på nogle af kræfterne bag projektet.

THE PURGE: ANARCHY, USA, 2014. Instruktion: James DeMonaco. Medvirkende: Frank Grillo, Carmen Ejogo, Zach Gilford, Kiele Sanchez, Zoë Soul. Musik: Nathan Whitehead.

fredag den 20. februar 2015

STARRY EYES på vej fra AWE

Jeg nåede ikke at se STARRY EYES, da den kørte på efterårets Blodig Weekend-festival, men filmen er siden blevet fremhævet på den ene liste efter den anden over årets bedste gysere, og derfor glæder jeg mig i høj grad til at se den. Fra den 12. marts kan den købes på dvd fra Another World Entertainment.

onsdag den 18. februar 2015

HONEYMOON: En uhyggelig bryllupsrejse

Mens det etablerede Hollywood virker noget rådvilde, når det gælder horror-genren, og helst vil bruge tid, penge og kræfter på remakes og sequels, så sker der heldigvis mange spændende ting ude blandt de mindre filmselskaber. Selv om budgetterne ofte er små, er der ingen grænser for iderigdommen, og vi får mange seværdige independent-produktioner i disse år. En af dem er HONEYMOON fra den debuterende kvindelige instruktør Leigh Janiak.

Det unge par Bea og Paul er lige blevet gift, og deres bryllupsrejse går op til Beas families sommerhus ved en sø i Canada. Sæsonen er ikke i gang endnu, så de er stort set alene i området. Dog oplever de noget underligt i en restaurant, hvor en af Beas gamle bekendte er voldelig og afvisende. En nat forsvinder Bea ud i skoven, og efter lang tids søgen finder Paul hende nøgen og forvirret. I første omgang bliver episoden stemplet som søvngængeri, men i de kommende dage bliver Bea stadigt mere fraværende og underlig. Paul føler et stik af jalousi og tror, at hun i hemmelighed ser sin gamle bekendte fra restauranten - men han må snart erkende, at der foregår mere uhyggelige ting.

Der er reelt kun fire medvirkende i HONEYMOON, hvoraf vi ser de to hovedpersoner det meste af tiden. Heldigvis spilles de af gode navne som Rose Leslie og Harry Treadaway, der begge disker op med et ekstremt nærvær og derfor kommer til at virke meget troværdige. Rose Leslie vil mange kende som den stærke og selvstændige Ygritte i TV-serien GAME OF THRONES, mens vi her ser hende i en mere sårbar rolle. Det klarer hun perfekt.

Selve mysteriet i HONEYMOON byder ikke på de store overraskelser, men det gør ikke så meget, fordi selve historien er så creepy. Der er hele vejen igennem en foruroligende og nervepirrende stemning, der ikke kræver billige snyde-chok og andre tarvelige tricks. Nogle vil måske mene, at der sker for lidt, men sådan oplever jeg det slet ikke. HONEYMOON leverer i den grad varen, men den gør det på en måde, som vi ikke ser det i de trætte Hollywood-produktioner.

Læg hertil, at det tekniske niveau hele vejen rundt er tårnhøjt på trods af det beskedne budget, og at den fine musik af Heather McIntosh også er et plus. Jeg så HONEYMOON på dansk Netflix.

HONEYMOON, USA, 2014. Instruktion: Leigh Janiak. Medvirkende: Rose Leslie, Harry Treadaway, Ben Huber, Hanna Brown. Musik: Heather McIntosh.

mandag den 9. februar 2015

Disse fem titler er med i opløbet om at blive Årets Danske Horrorudgivelse

I weekenden den 21. og 22. marts slår fængslet i Horsens endnu en gang portene op for en krimimesse, og især om lørdagen vil der være et tætpakket horror-program. Det indebærer blandt andet, at Dansk Horror Selskab kommer på scenen for at kåre Årets Danske Horrorudgivelse. Disse fem titler er med i opløbet:
  • Jonas Wilmann: FRYGT-FILERNE II (Forlaget Kaos).
  • Nikolaj Højberg (red.): VARULV (Forlaget Kandor).
  • Tatiana Goldberg: ANIMA (Forlaget Tellerup).
  • Ukendt redaktør: DE ANDRES BLOD (Forlaget Valeta).
  • Teddy Vork: SPRÆKKER (Forlaget Kandor).
Det er altså to novellesamlinger, to antologier og en tegneserie, der skal kæmpe om prisen. Nu har jeg selv kun nået at læse en enkelt af dem, og jeg har ingen ide om, hvorvidt der sidste år udkom en roman, der måske kunne have gjort sig bemærket i feltet. Anyway, held og lykke til alle fem titler, og må den grummeste af dem vinde.

Tidligere vindere:
  • 2012: Steen Langstrup: ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD (roman).
  • 2013: Jonas Wilmann: FRYGT-FILERNE (novellesamling).
  • 2014: Tom Kristensen og Lars Kramhøft: MADE FLESH (tegneserie).

søndag den 8. februar 2015

GRACE: THE POSSESSION er værd at bruge tid på, men du bliver ikke besat af den

Vi har gennem årene fået så mange film om dæmon-besættelser og eksorcisme, at det kan være svært at skelne dem fra hinanden. Derfor er det fint, når instruktører leger med genren og forsøger at gøre tingene på en anden måde. Det kan man opleve i GRACE (eller GRACE: THE POSSESSION) af Jeff Chan. Resultatet er interessant uden at være helt oppe at ringe, men det er bestemt ikke spild af tid at se en film som GRACE.

18-årige Grace er lige startet på universitetet. Med sig hjemmefra har hun en bibel og strenge instrukser fra sin bedstemor om at undgå sex og andre former for synd. Graces mor døde i barselssengen, og den unge pige har aldrig rigtig fundet ud af, hvad der skete med hende. Nervøs og naiv prøver hun at begå sig på universitetet, men hun plages af en indre uro og har mange hallucinationer. Det ender galt, og snart er hun hjemme igen hos sin dybt religiøse bedstemor. Så kører tingene endnu mere af sporet.

Det fascinerende ved GRACE er, at det meste af filmen er skudt fra Graces point of view. Vi er altså ikke i found footage-land, men man har lidt den samme oplevelse, dog uden at billederne er helt så kaotiske. Man ser stort set hovedrolleindehaveren Alexia Fast, når hun kigger sig i spejlet, hvilket umiddelbart virker underligt, men det fungerer faktisk. Det gør så også, at man hen mod slutningen får en fænomenal variant af de ellers så fortærskede eksorcisme-scener - og helt til sidst afsløres det hvis point of view, vi i virkeligheden har set.

GRACE har dog lidt problemer med at komme op i gear, og der mangler noget gedigen uhygge undervejs. En lille håndfuld chokscener er ikke nok, og stemningen bliver ikke så intens og truende, som man kunne ønske det. Den er dog værd at se, fordi den er så anderledes, og med fine skuespillere som Lin Shaye og Joel David Moore er man i godt selskab.

Forsiden af den danske dvd-udgivelse fra Sony Pictures Home Entertainment lokker med, at filmen er "from a producer of SINISTER and executive producer of INSIDIOUS", hvilket virker en kende desperat, når man i stedet kunne have fremhævet skuespillerne. Ganske vist har producenten Brian Kavanaugh-Jones lavet en del gysere, men man kunne måske i stedet have skrevet "med Lin Shaye fra horror-successerne INSIDIOUS og A NIGHTMARE ON ELM STREET" eller noget i den stil. Men nu ved jeg selvfølgelig ikke en bjælde om at markedsføre film. Der er ikke noget ekstramateriale på dvd'en.

GRACE, USA, 2014. Instruktion: Jeff Chan. Medvirkende: Alexia Fast, Lin Shaye, Joel David Moore, Alan Dale, Brett Dier. Musik: Joseph Bishara.

fredag den 6. februar 2015

Mørkets gerninger

For mange år siden læste jeg en novelle af Jules Faye, der hed "A Light From Out Of Out Heart", hvor man fik at vide, at mørke ikke er fravær af lys; det er et væsen i sig selv. Det er en sætning, jeg har taget til mig - ikke alene fordi, den er ganske creepy, men også fordi mørket er et så væsentligt element i horror-genren. De uhyggelige ting og sager har det med at ske, når solen er gået ned, og flere af de monstre og andre skumle væsener, der befolker historierne, tåler ikke dagslys.

Derfor er det meget naturligt, at horror-fans elsker mørket, og for mange giver det den helt rette stemning at vente med at se skrækfilm, til det er bælgmørkt udenfor. At det i mange hjem først er hen på aftenen, at der er helt ro i huset, betyder selvfølgelig også noget.

Der er mange film, jeg helst ser om aftenen, men omvendt må man indrette sig, hvis man skal komme igennem bunkerne. Mine arbejdstider betyder, at jeg oftest møder midt på eftermiddagen, og derfor er det for sent at se en film, når jeg kommer hjem. Det betyder i praksis, at jeg ser en del af filmene om formiddagen, når det er lyst udenfor. Nu synes jeg ikke nødvendigvis, at det ødelægger stemningen, men der nu alligevel noget ved mørket, der passer til skrækfilm.

For en del år siden gik jeg til en del presseforestillinger, og de starter typisk klokken 9.30. Inde i biografen er man selvfølgelig omsluttet af mørket, men det kan i nogle tilfælde være en lidt bizar oplevelse at vælte ud på gaden igen ved 11.30-tiden efter at have set en uhyggelig gyser. Men som sagt ... man indretter sig, og det vil jo altid være sådan, at mørke ikke er fravær af lys; det er et væsen i sig selv!

mandag den 2. februar 2015

De danske zombier har det godt, og lever i bedste ... øh, værste ... velgående

De er alle vegne, de levende døde. En ulækker, ildelugtende og menneskeædende hær af zombier vælter ind over genren med tegneserien og tv-serien THE WALKING DEAD som det mest oplagte eksempel. Men vi finder zombierne overalt, og det er ikke så underligt, at vi også her i Danmark kan se frem til film om og med levende lig. Her er nogle af dem.



ZOMBIEHAGEN
Jonas Ussings 25 minutter lange korfilm handler om en kvinde i København, der midt under zombie-apokalypsen leder efter en anden person. Filmen havde i efteråret premiere i Konserthuset Malmö med symfoniorkester og det hele, men det er uklart, hvornår den kommer ud til et større publikum. Det bliver formentlig i filmfestival-sammenhæng, men nu får vi se. ZOMBIEHAGEN kan du følge på denne Facebook-side.



ESCAPING THE DEAD
Inspireret af det dødsensfarlige narkotika "krokodill" fortæller Martin Sonntag og Bastian Brinch Pedersens film om hashpusheren David, der en dag kommer til at handle med noget stof, der har nogle ganske ubehagelige bivirkninger. Filmen, der har været nogle år undervejs, har bl.a. den myreflittige Kim Sønderholm på rollelisten sammen med Troma-kongen Lloyd Kaufman. Planen er, at filmen vil være færdig omkring Halloween i år. Der er mere info på denne Facebook-side.

UDBRUD
Filmen her er skabt af Henrik Andersen, der har stor erfaring med at lave special effects. I UDBRUD kæmper en ung pige mod en sværm af de levende døde, og det bliver selvfølgelig en blodig affære. Filmen skulle være omkring 40 minutter lang, og den får gallapremiere i Aarhus den 14. marts i Biocity. Samme dag udkommer den også på dvd, krydret med en masse ekstramateriale, men jeg tror, at der også skal være andre visninger af den rundt om i landet. UDBRUD har sin egen Facebook-gruppe, og du kan se den seneste trailer her.



SORGENFRI
Det mest ambitiøse af projekterne er biograf-filmen SORGENFRI, der instrueres af Bo Mikkelsen med Mille Dinesen, Troels Lyby og Benjamin Engell blandt de medvirkende. Plottet lyder som følger: Vi følger en familie på fire i den idylliske forstad Sorgenfri. Familiens liv tager en drastisk ændring, da en mystisk virus bryder ud i byen. Pludselig handler det om rå overlevelse, og spørgsmålet er om vores families sammenhold er stærkt nok til at klare sig igennem krisen. Filmen har fået støtte fra Det Danske Filminstitut, og får premiere den 8. oktober.

Der sker uhyggelige ting i villakvarteret. Foto: SF Film/Christian Geisnæs
 ...OG HVAD HAR VI ELLERS?
En af de film, vi næppe får at se, er Jonas Kvist Jensens zombie-parodi på nytårsklassikeren DINNER FOR ONE eller 90 ÅRS FØDSELSDAGEN. Filmen er nemlig blevet truet med et sagsanlæg af den advokat, der repræsenterer arvingen til den oprindelige rettighedsindehaver til DINNER FOR ONE. Parodien er ellers optaget, og det ser muntert ud, hvilket man kan fornemme på dette klip fra TV 2 Østjylland.

Lad mig runde af med ZOMBIE-MASSAKREN, der sendes på online-TV-kanalen Tellymo. Det er ikke fiktion, men et lille program, hvor to gutter, Mads og Simon, tester effektiviteten af nogle af de våben, der er blevet brugt mod de levende døde i diverse film.

torsdag den 29. januar 2015

Flere grumme fødselsdagsgaver

Selv om min fødselsdag var for flere dage siden, så er det ikke slut med gaverne. Noget kom senere med posten, og noget skulle byttes. Men her er endnu en bunke: GROTESK på dvd og WHAT WE DO IN THE SHADOWS på Blu-ray, filmmusikken fra DEEP RISING og [REC] 4 på cd, horror-romanerne NO ONE GETS OUT ALIVE af Adam Nevill og SNOWBLIND af Christopher Golden samt en SCREAM-T-shirt. Good stuff!

lørdag den 24. januar 2015

En masse grumme fødselsdagsgaver

Jeg har fødselsdag i dag, og min søde familie har begavet mig med en masse grumme ting til samlingen; de kender jo mine skumle interesser. På dvd har jeg fået OCULUS, KIDNAPPED, DARK TOUCH, DEVIL'S DUE og SLEEP TIGHT, mens det Blu-ray blev til NURSE, THE PURGE: ANARCHY og DELIVER US FROM EVIL. Og så har jeg fået en Chucky-T-shirt.

fredag den 23. januar 2015

THE GREEN INFERNO-udgivelse udskydes igen

I skrivende stund lister den tyske udgave af Amazon stadig Eli Roths kannibalfilm THE GREEN INFERNO til at få dvd- og Blu-ray-premiere den 5. februar, men meget tyder på, at den dato ikke kommer til at holde. Sådan lyder rygterne i hvert fald på diverse tyske hjemmesider. Det frustrerende er så, at den nye dato er ukendt. Allerede i november skulle filmen være udkommet i Tyskland, men blev så rykket til februar i år - og den går så heller ikke.

THE GREEN INFERNO har været vist til festivaler rundt om i verden, og har fået ganske pæne ord med på vejen. Uenighed om fordelingen af udgifterne til markedsføringen af filmen (og formentlig andre økonomiske spørgsmål) har dog resulteret i, at alt står stille. Så vi venter stadig på THE GREEN INFERNO...