tirsdag den 24. maj 2016

Horror-legenden John Carpenter vender langt om længe tilbage til HALLOWEEN-serien

Gennem de senere år har vi hørt forskellige nyheder om, at nu var der altså en ny HALLOWEEN-film på vej. Det blev så aldrig rigtig til noget, og det har på en måde været ganske befriende, især efter de to makværker, som Rob Zombie fik kastet op på det hvide lærred.

Men nu sker der noget. Produktionsselskabet Blumhouse, der har stået bag bl.a. PARANORMAL ACTIVITY, SINISTER og INSIDIOUS, er gået sammen med Miramax, som sidder på rettighederne til HALLOWEEN-franchisen, og Trancas International. Og de har fået manden, der startede det hele, nemlig John Carpenter, med på vognen.

John Carpenter behøver ikke den store introduktion. Han er ganske enkelt en legende i skrækfilmens verden, og har lavet klassikere som HALLOWEEN, THE FOG og THE THING samt fremragende film som PRINCE OF DARKNESS, CHRISTINE og IN THE MOUTH OF MADNESS. Det er dog mange år siden, at hans navn har været tilknyttet noget virkelig godt, og man har i interview med ham fornemmet, at han var lidt bitter på hele branchen.

Men nu har han stor succes som musiker med sine LOST THEMES-plader, og han er på vej verden rundt med sit band for at spille numre fra disse plader, kombineret med tracks fra mange af de film, han har komponeret musik til. Men inden da nåede han lige at deltage i et pressemøde i Los Angeles, hvor Blumhouse-bossen Jason Blum var stolt over at kunne annoncere, at Carpenter skal være med til at producere den nye film, og hvis de ellers kan få det hele til at gå op i en højere enhed, så skal horror-legenden muligvis også komponere musikken. Det vil han i givet fald gøre sammen med sin søn Cody.

En instruktør er endnu ikke valgt, og den endelige premieredato kendes ikke, men i første omgang satses der på oktober 2017. Men vi krydser fingre for, at det bliver godt: "38 years after the original HALLOWEEN I'm going to help to try to make the 10th sequel the scariest of them all," siger den nu 68-årige John Carpenter i den pressemeddelelse, der er sendt ud om projektet. Og meget tyder på, at man vil vælge en instruktør, der har mindst et par film på sit c.v., hvilket også er en god ting.

Det var i 1978, at HALLOWEEN ramte horror-verdenen som en tsunami, og siden er der kommet et hav af sequels og remakes af blandet kvalitet. Her er alle filmene:
  • HALLOWEEN (1978, John Carpenter)
  • HALLOWEEN II (1981, Rick Rosenthal)
  • HALLOWEEN III: SEASON OF THE WITCH (1982, Tommy Lee Wallace)
  • HALLOWEEN 4: THE RETURN OF MICHAEL MYERS (1988, Dwight H. Little)
  • HALLOWEEN 5: THE REVENGE OF MICHAEL MYERS (1989, Dominique Othenin-Girard)
  • HALLOWEEN: THE CURSE OF MICHAEL MYERS (1995, Joe Chappelle)
  • HALLOWEEN H20: 20 YEARS LATER (1998, Steve Miner)
  • HALLOWEEN: RESURRECTION (2002, Rick Rosenthal)
  • HALLOWEEN (2007, Rob Zombie)
  • HALLOWEEN II (2009, Rob Zombie) 
Kilder: Dread Central, Halloweenmovies

søndag den 22. maj 2016

De bedste vampyrfilm: En hurtig liste

Jeg har endnu engang spurgt læserne på Skræk og Rædsels Facebook-side, hvilke film de holdt mest af i en bestemt genre: Denne gang lød spørgsmålet. En af de bedst kendte og mest benyttede figurer i skrækkens verden er vampyren; den umættelige blodsuger. Vi har fået hundreder af film med vampyrer, men hvad er dine favoritter? Hvordan ser din vampyrfilm Top 5 ud?

De mange input har jeg samlet i denne handy liste, som måske kan være til inspiration, når du har lyst til at se en god vampyrfilm. I modsætning til zombiefilm-listen, så er her en større variation, og flere titler blev nævnt.
  • 1 DRACULA/BRAM STOKER'S DRACULA (Francis Ford Coppola, 1992)
  • 2 LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN (Tomas Alfredson, 2008)
  • 3 FRIGHT NIGHT (Tom Holland, 1985)
  • 4 30 DAYS OF NIGHT (David Slade, 2007)
  • 5 THE LOST BOYS (Joel Schumacher, 1987)
De øvrige titler:
  • NOSFERATU, EINE SYMPHONIE DES GRAUENS (F.W. Murnau, 1922)
  • DRACULA/HORROR OF DRACULA (Terence Fisher, 1958)
  • FROM DUSK TILL DAWN (Robert Rodriguez, 1996)
  • LA MASCERA DEL DEMONI/BLACK SUNDAY (Mario Bava, 1960) 
  • LES LÈVRES ROUGES/DAUGHTERS OF DARKNESS (Harry Kümel, 1971)
  • DANCE OF THE VAMPIRES/THE FEARLESS VAMPIRE KILLERS (Roman Polanski, 1967)
  • NOSFERATU: PHANTOM DER NACHT (Werner Herzog, 1979)
  • DRACULA (Tod Browning, 1931)
  • CAPTAIN KRONOS - VAMPIRE HUNTER (Brian Clemens, 1974)
  • NEAR DARK (Kathryn Bigelow, 1987) 
  • INTERVIEW WITH THE VAMPIRE (Neil Jordan, 1994)
  • STAKE LAND (Jim Mickle, 2010)
  • BLADE (Stephen Norrington, 1998)
  • THE NIGHT FLIER (Mark Pavia, 1997)
  • THE HUNGER (Tony Scott, 1983)
  • ONLY LOVERS LEFT ALIVE (Jim Jarmusch, 2013)
  • BUFFY THE VAMPIRE SLAYER (Fran Rubel Kuzui, 1992)
  • DRÁCULA (George Melford, Enrique Tovar Ávalos, 1931)
  • TASTE THE BLOOD OF DRACULA (Peter Sasdy, 1970)
  • VAMPIRE CIRCUS (Robert Young, 1972)
  • AFFLICTED (Derek Lee, Clif Prowse, 2013)
  • TROUBLE EVERY DAY (Claire Denis, 2001)
  • VAMPYR (Carl Th. Dreyer, 1932)
  • BLADE II (Guillermo del Toro, 2002)
  • DRACULA A.D. 1972 (Alan Gibson, 1972)
  • SON OF DRACULA (Robert Siodmak, 1943)
  • HOUSE OF DRACULA (Erle C. Kenton, 1945)
  • DRACULA: DEAD AND LOVING IT (Mel  Brooks, 1995)
  • WHAT WE DO IN THE SHADOWS (Jemaine Clement, Taika Waititi, 2014)
  • BYZANTIUM (Neil Jordan, 2012)
  • MARTIN (George A. Romero, 1977)
  • THE BRIDES OF DRACULA (Terence Fisher, 1960)
  • DUGO NG VAMPIRA/BLOOD OF THE VAMPIRES (Gerardo de Leon, 1970)
  • BLOOD FOR DRACULA (Paul Morrissey, 1973)
  • DRACULA (John Badham, 1979)
  • LIFEFORCE (Tobe Hooper, 1985)
TV- og mini-serier:
  • BUFFY THE VAMPIRE SLAYER (1997-2003)
  • SALEM'S LOT (Tobe Hooper, 1979)

fredag den 20. maj 2016

FÆRGEN: Døden sejler med i ekstremt underholdende svensk horror-roman

Du har set det hundredvis af gange i amerikanske slasherfilm. En gruppe unge mennesker tager ud til en hytte i skoven eller i vildmarken, hvor mobildækningen er ad helvede til, og hvor der er uendelig langt til den nærmeste nabo. Så da ondskaben slår til - ofte i form af en maskeret galning - så er de helt isoleret. Ingen kan hjælpe dem, ingen kan høre deres skrig og nødråb.

Når man ser sådan en film får man den tanke, at det ikke kan passe, at folk kan blive isoleret på den måde. Men vi tænker måske ikke så meget på, at der rent faktisk findes miljøer, der er mere eller mindre afskåret fra omverdenen - også selv om det kun er i ganske få timer. Sådan er det eksempelvis på en færge, der i et kort tidsrum bliver et lukket univers, hvor passagererne og besætningen er sammen på et begrænset areal. Så kan alt jo ske.

Det gør det så sandelig også i den svenske forfatter Mats Strandbergs skrækroman FÆRGEN, der foregår ombord på Baltic Charisma, en færge, der ligger i evig pendulfart mellem Stockholm i Sverige og Åbo i Finland. Midtvejs ligger Åland, der af told-tekniske årsager får besøg af færgen, men ellers er man overladt til sig selv - midt i en kæmpe-buffet, karaokebar, taxfree-butik og alt det andet, der kan få passagererne til at glemme den travle hverdag.

Blandt de mange, vi møder, er den ensomme Marianne, der er tidligere lægesekretær, veninderne Madde og Zandra, der har været med færgen mange gange før, det 12-årige adoptivbarn Albin, der skal på tur med sine forældre, men som ser mere frem til at kunne møde sin elskede kusine Lo igen, den håndfaste sikkerhedsvagt Pia, bartenderen Filip, den kyniske forhenværende Melodi Grand Prix-stjerne Dan Appelgren og den tidligere færge-ansatte Calle, der har taget sin kæreste Vincent med på turen. Og så er der to mystiske passagerer, der holder sig for sig selv, og som har deres helt eget formål med at tage færgen til Finland.

Forfatteren Mats Strandberg (Foto: Henric Lindsten)
Mats Strandberg bygger stille og roligt op, og giver sig god tid med at lade læseren lære personer at kende. Han skriver i et ekstremt flydende sprog med mange detaljer, og han klipper ubesværet mellem de forskellige karakterer, uden at vi for alvor mister overblikket over, hvor de befinder sig. Der er en form for bestseller-feeling over den måde, som FÆRGEN er skruet sammen på, og man stryger igennem de knap 500 sider på ingen tid. Her er et afsnit fra tidligt i bogen, hvor skibet præsenteres:

"Baltic Charisma blev bygget i Split i Kroatien i 1989. Hun er 170 meter lang, 28 meter bred og har plads til over 2.000 passagerer. Men det er længe siden, at den svenskflagede færge har været helt fyldt op. I dag er det torsdag, og der er knap tolv hundrede passagerer, som lige nu strømmer om bord. Ikke mange af dem er børn. Det er i begyndelsen af november, og efterårsferien er forbi. Om sommeren er det øverste dæk fyldt med liggestole, men nu er der tomt på nær nogle af de passagerer, der gik om bord i morges i Finland. De ser ud over det efterårskølige Stockholm, som solens sidste stråler ikke formår at varme op. Nogle venter utålmodigt på, at Charisma skal lægge fra land, så barerne åbner igen".

Så enkelt kan det gøres. Men nu læser man også FÆRGEN på ingen tid, fordi den ganske enkelt er spændende. Da de mystiske passagerers sande væsen afsløres, begynder Baltic Charisma langsomt at forvandle sig fra at være en flydende fest til at være en dødssejler. Og jeg kan godt røbe, at det bliver virkelig blodigt.

Til gengæld vil jeg ikke afsløre hvilket monster, vi har med at gøre. Selv om man kan google sig til det på ingen tid, og selv om forfatteren i interview om bogen selv kommer ind på, hvad de stakkels passagerer må kæmpe imod, så er det fascinerende at læse historien uden at vide noget om det. Nok er det et klassisk monster, der er løs på Baltic Charisma, men Mats Strandberg har sit helt eget fascinerende twist.
Der er en form for bestseller-feeling over den måde, som FÆRGEN er skruet sammen på, og man stryger igennem de knap 500 sider på ingen tid
Forfatteren, som herhjemme er kendt for Engelsfors-trilogien, der er skrevet sammen med Sara B. Elfgren, skal have ros for at komme i land med et ekstremt ambitiøst projekt, hvor en sublim person- og miljø-skildring går hånd i hånd med nådesløse beskrivelser af ufattelige rædsler. Garvede gyser-læsere vil måske ikke opleve bogen som helt oppe at ringe på uhygge-skalaen, men den er nervepirrende, og de sidste 100 sider er vildt intense.

FÆRGEN er horror-underholdning i topklasse, og nu er det bare at vente på den lovede filmatisering - og på den næste roman fra Mats Strandberg. Jeg håber, at han holder fast i gyset, for han virker som en fortæller, der kan forankre sig i læsernes mareridt de næste mange år.

Mats Strandberg: FÆRGEN. Forlaget Modtryk, 474 sider, indbundet, vejledende pris: 299,95 kr. Oversat af Allan Hilton Andersen. Omslag: Pär Åhlander. Omslagsfoto: Kim Petersen. Udkommer også som e-bog og lydbog. FÆRGEN er venligst stillet til rådighed af forlaget.

lørdag den 14. maj 2016

Okay, så fik jeg bestilt THE VVITCH på Blu-ray, men det var altså ikke helt billigt

Hvis man har set Kevin Costners filmatisering af David Brins postapokalyptiske roman THE POSTMAN, så vil man vide, at det at få post er noget af det, der er med til at holde en civilisation sammen. Ganske vist sender vi ikke så mange breve mere, og ifølge den nye postaftale vil mange breve være længere undervejs og postbuddet vil kigge forbi færre af ugens dage.

Men i disse år er post - og ikke mindst pakkepost - blevet en livline for mange samlere af film og musik, ganske enkelt fordi de fysiske butikker lukker. Vi har blandt andet mistet Guf, Stereo Studio, TP Musik, Fona og nu er det Rock Uglen, der snart siger farvel. Derfor er vi nødt til at orientere os mod online-butikkerne for få ting hjem til samlingen.

Her er det selvfølgelig udbuddet og servicen, der betyder noget, men i længden spiller portoen også en rolle. Hertil kommer hvor hurtigt varen bliver leveret. Nu har jeg ikke den store erfaring med de danske online-forhandlere endnu, så jeg må vende mig mod det store udland for at komme med et eksempel på, at man som kunde er nødt til at træffe nogle valg.

En af de bedst anmeldte og mest hypede gysere det seneste års tid er THE VVITCH af Robert Eggers. Det blev aldrig til noget med en dansk biografpremiere, og nu udkommer den så rent fysisk på dvd og Blu-ray i USA den 17. maj (den har allerede haft premiere digitalt, men jeg vil gerne have en skive i hånden). Man kan selvfølgelig vente til den 18. juli, hvor filmen udgives i England - endda med danske undertekster - men nu vil jeg altså se den, og derfor har jeg bestilt den.

I skrivende stund koster filmen 16,99 dollar, knap 112 kroner, på amerikansk Amazon. Men så kommer porto og forsendelse. Man kan vælge standard international forsendelse, så den samlede pris bliver omkring 160 kroner, men så skal man regne med, at filmen er 18-32 arbejdsdage undervejs. Hvis man vælger en lidt hurtigere model, ryger prisen op på 255 kroner, men så er man også sikker på, at der bliver betalt told og moms, når pakken rammer Danmark. Det tager 9 til 14 arbejdsdage.

Er man virkelig ivrig efter at få filmen hjem, så kan man vælge en lynhurtig model, der tager 2 til 4 arbejdsdage, men så er prisen også hele 392 kroner. Jeg valgte den mellemste løsning, og så er det bare at vente. Nu kan man internationalt shoppe mange forskellige steder, og jeg har næppe valgt den billigste, men i længden skal man holde øje med prisen for porto og forsendelse - netop fordi man kan komme til at betale mere end det, som filmen rent faktisk koster. Og det kan hurtigt blive en stor post på budgettet - især i en verden, hvor vi stort set ikke kan gå ind i en fysisk butik og shoppe.

fredag den 13. maj 2016

Så blev det fredag den 13. igen

Fredag den 13. er en af de mere uhyggelige datoer i kalenderen, og i år får vi kun en enkelt af dem. Jeg er ofte på arbejde på fredage, så det med at fylde dagen med gyserfilm er sjældent en mulighed - men jeg kan da styre min garderobe, så jeg skal selvfølgelig have denne Jason-T-shirt på.

søndag den 8. maj 2016

De bedste zombiefilm: En hurtig liste

For et stykke tid siden stillede jeg dette spørgsmål på Skræk og Rædsels Facebook-side: De levende døde er her og der og alle vegne. Men hvad er godt i den uendelige horde af fortællinger om de menneskeædende lig? Hvad er din personlige Top 5, når det gælder zombiefilm?

Det kom der pænt mange reaktioner på. Ikke alle havde en egentlig Top 5, men listede titlerne i tilfældig rækkefølge, mens andre havde enten færre end fem eller mere end fem film på deres favorit-liste. Enkelte TV-serier blev også nævnt.

Nu vil jeg ikke gå ind i en diskussion om, hvorvidt det er zombier vi oplever i f.eks. 28 DAYS LATER, så jeg har taget det hele med, og der er i sidste ende også kommet en Top 5 ud af det, nemlig med de film, som folk nævnte mest eller likede mest. Resten af titlerne er prioriteret på samme måde, så her har du under alle omstændigheder et bud på nogle zombiefilm, du kan kaste dig over, hvis du har lyst til en omgang blodig menneskegnasker-underholdning. 
  • 1 NIGHT OF THE LIVING DEAD (George A. Romero, 1968)
  • 2 SHAUN OF THE DEAD (Edgar Wright, 2004)
  • 3 DAWN OF THE DEAD (George A. Romero, 1978)
  • 4 ZOMBI 2 /ZOMBIE FLESH EATERS (Lucio Fulci, 1979)
  • 5 DAWN OF THE DEAD (Zack Snyder, 2004)
De øvrige titler:
  • BRAINDEAD / DEAD ALIVE (Peter Jackson, 1992)
  • 28 DAYS LATER (Danny Boyle, 2002)
  • THE RETURN OF THE LIVING DEAD (Dan O'Bannon, 1985)
  • DAY OF THE DEAD (George A. Romero, 1985)
  • ZOMBIELAND (Ruben Fleischer, 2009)
  • NIGHT OF THE LIVING DEAD (Tom Savini. 1990)
  • THE LIVING DEAD AT MANCHESTER MORGUE (Jorge Grau, 1974)
  • WORLD WAR Z (Marc Forster, 2013)
  • DØD SNØ 2 (Tommy Wirkola, 2014)
  • THE DEAD (Howard J. Ford, Jonathan Ford, 2010)
  • [REC] (Jaume Balagueró, Paco Plaza, 2007)
  • I AM LEGEND (Francis Lawrence, 2007)
  • 28 WEEKS LATER (Juan Carlos Fresnadillo, 2007)
  • THE BEYOND (Lucio Fulci, 1981)
  • RE-ANIMATOR (Stuart Gordon, 1985)
  • PET SEMATARY (Mary Lambert, 1989)
  • WHITE ZOMBIE (Victor Halperin, 1932)
TV-serier:
  • THE WALKING DEAD
  • FEAR THE WALKING DEAD
  • Z NATION
  • DEAD SET

fredag den 29. april 2016

MARERIDTSFABRIKKEN OG ANDRE RÆDSLER af John Kenn Mortensen: Skræmmende digte og endnu mere uhyggelige tegninger

Der findes en floskel, der lyder: Ubeskrivelige rædsler. Den bruges ofte i forbindelse med reportager fra krigszoner eller katastrofer; sjovt nok gerne med udpenslede gengivelser af netop de rædsler, der ikke umiddelbart kunne beskrives. I forfatteren H.P. Lovecrafts skriverier kan man støde på ord som immemorial, indescribable, nameless, unmentionable, unnamable og unutterable - ord, der alle antyder, at man står over for rædsler af uhyrlige proportioner.

Men så er der jo en anden floskel, der påpeger, at et billede siger mere end tusind ord, og ved at bruge billeder kan man måske komme tættere på en forståelse af de rædsler, der ikke alene omgiver os i virkelighedens verden, men også af dem, der findes i fantasiens univers. Og i de senere år har vi haft en helt unik adgang til de ubeskrivelige rædsler, nemlig i kraft af John Kenn Mortensens fænomenale tegninger. Han brød igennem med de fascinerende POST-IT MONSTRE, hvor en ganske almindelig kontorartikel blev vakt til live på den mest skræmmende facon.

Nu er han aktuel med MARERIDTSFABRIKKEN OG ANDRE RÆDSLER, der er noget så usædvanligt som en illustreret digtsamling, hvor små uhyggelige vers er krydret med endnu mere uhyggelige tegninger. En tekst lyder f.eks:

Der dukker en lille pige op i elevatoren efter et strømsvigt
hun står lige bag dig og hun har ikke noget ansigt

Kort, kontakt og creepy som bare pokker - og når vi så får illustrationen oveni, så kan man godt mærke de små nakkehår rejse sig. Det fantastiske ved John Kenn Mortensens arbejde er den enorme variation. Ikke to tegninger ligner hinanden, og uhyggen, monstrene og situationerne varieres i det uendelige. Enkelte steder er der små referencer til horrorfilm, så undervejs i læsningen kan man f.eks. støde på en Jason-maske.

Men ellers er John Kenn Mortensen helt sin egen, og selv med blot to linjers tekst og en tegning, kan han skabe en fortælling, hvor man sagtens kan forestille sig det, der skete før, og det, der vil ske lige om lidt. Og selv om dette måske kan opfattes som en børnebog, så er der solidt stof til de værste mareridt for både store og små. Der er f.eks. en tegning med edderkopper, der næsten ikke er til at ryste af sig.

MARERIDTSFABRIKKEN OG ANDRE RÆDSLER indeholder 34 rædselsdigte i alt, hvoraf de 33 præsenteres på hvert deres opslag. Det 34. fungerer som en slags rammefortælling, der indleder og afslutter bogen - og det er selvfølgelig med en isnende kold og makaber pointe. Så hvis du har smag for rædsler - både de unævnelige og dem, der kan sættes ord på - så er dette en bog for dig.

MARERIDTSFABRIKKEN OG ANDRE RÆDSLER, 104 sider, hardcover, pris: 149,95 kr. Udgivet af forlaget Carlsen, der venligst har stillet bogen til rådighed til denne anmeldelse.

søndag den 24. april 2016

Ramt af en mur af væmmelse: Dengang jeg så DEN PUKKELRYGGEDE GÅR AMOK

Der har været en håndfuld episoder, hvor jeg har måtte forlade en biograf, fordi filmen var for væmmelig eller ubehagelig. Den mest skelsættende var uden tvivl mit første møde med THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE, som påvirkede mig så stærkt, at jeg nok samlet set kun så 50-60 procent af filmen. Jeg var kun 14, og havde aldrig set noget lignende før.

I andre genrer fik operationsscenen i Nicolas Roegs BAD TIMING mig til at tjekke tidligt ud af en københavnsk biograf-forestilling, og indianer-ritualet i THE RETURN OF A MAN CALLED HORSE gav også anledning til at holde en lille pause udenfor biografens mørke. Og så skal det nævnes, at min soldatertids "instruktive" film om skyttegravsfødder og operationer på sønderskudt personel på ingen måde var en rar oplevelse.

Nu fik jeg over tid mere hård hud på øjnene, og har gennemlevet alskens makabre ting og sager på det store lærred - det er jo en del af genren at skubbe til grænser og udfordre publikum på den ene eller den anden måde. Sådan oplevede jeg det også, da jeg i mine unge dage så Javier Aguirres spanske EL JOROBADO DE LA MORGUE fra 1973 med Paul Naschy i hovedrollen.

Internationalt er den kendt som HUNCHBACK OF THE MORGUE, mens den her i landet fik titlen DEN PUKKELRYGGEDE GÅR AMOK. Ifølge IMDb havde filmen dansk premiere den 29. februar 1980, men det har jeg ikke kunnet bekræfte fra andre kilder, men jeg kan grave frem, at den blev distribueret af B.F.U. Film, og at det tilsyneladende var den første film, de havde på programmet.

I pressematerialet kan man læse følgende: "Den ene mere grusomme scene end den anden følger slag i slag. Det er absolut ikke en film for folk med sarte nerver. Filmen er i al sin gru et mesterværk i sin genre". Jo, der lægges bestemt op til, at det er en oplevelse af de mere grumme, og jeg skulle da i sin tid også ind og se den.

Dengang boede jeg i Odense, og filmen gik i Imperial Teatret i bydelen Dalum. Jeg er ret sikker på, at det har været til en eftermiddagsforestilling, og at den blev vist i den store sal. Lærredet var 18 meter, så det har været vildt. Der var dog ikke mere end en halv snes mennesker til stede, så der var pænt tomt på de 360 pladser.

Nu er det altså længe siden, jeg så den, og jeg vil ikke spoile for meget, men jeg husker forholdsvis tidligt i filmen en scene, hvor et lig bliver parteret. Der er vist noget med nogle fødder, der bliver skåret af. Pyha, det syntes jeg godt nok var væmmeligt, og jeg overvejede om DEN PUKKELRYGGEDE GÅR AMOK var en film, jeg skulle se til ende. Ovre på den anden side af biografens midtergang sad tre gutter ved siden af hinanden, og de havde det heller ikke alt for godt med det, der foregik på lærredet.

Men ubehaget fortog sig hurtigt, og snart skete der andre ting i handlingen, så jeg stod det igennem og følte mig samlet set ganske godt underholdt, da vi nåede frem til rulleteksterne. Om jeg dengang mente, at det var en god film, husker jeg ganske enkelt ikke, men det var under alle omstændigheder makabert, bizart og grænseoverskridende. 

Hvis jeg så EL JOROBADO DE LA MORGUE i dag, vil jeg næppe opleve den som udpræget chokerende, men det gjorde jeg altså i 1980 ... og jeg så den til ende!

onsdag den 20. april 2016

En boganmeldelse fra arkivet: Kunsten at skrive den sidste linie

Den amerikanske forfatter Robert Bloch vil af de fleste være kendt som forfatteren til romanen PSYCHO fra 1959, der blev til Alfred Hitchcocks sort-hvide mesterværk fra 1960. Men Bloch har skrevet et væld af romaner, noveller, screenplays og TV-manuskripter, og har markeret sig som en forfatter, de andre ser op til og beundrer.

Som ung korresponderede Bloch med H.P. Lovecraft, og hans første noveller var stærkt inspireret af denne Cthulhu-historier og andre dystre skriverier. I dag er der næppe den store forfatter i genren, der ikke på et tidspunkt har forsøgt at skrive som Robert Bloch.

Fælles for alle Blochs fortællinger er den store kærlighed til sindrige plot-konstruktioner. Bloch kender hvert eneste overraskende plot i genren, og har sikkert opfundet de fleste af dem selv. At finde på et indviklet plot er måske ikke den store bedrift, men styrken ved Blochs forfatterskab er, at han kan aflevere disse overraskende pointer i historier af en hvilken som helst længde. Han kan suge læseren lige så dybt ind i en 15 siders novelle som en 250 siders roman - en kunst de færreste andre forfattere mestrer.

Novelle-samlingen FEAR AND TREMBLING (1989, Tor Books, 309 sider) byder på 13 højdepunkter fra Blochs karriere. "The Brood of Bubastis" fra 1937, hentet fra det legendariske WEIRD TALES, er et godt eksempel på Blochs Lovecraft-inspirerede historier. Novellen "A Most Unusual Murder" byder på en anden Bloch-specialitet, nemlig Jack the Ripper, hvis identitet vi måske får afsløret denne gang. Eller har Bloch en djævelsk trumf i ærmet?

Godt halvdelen af novellerne er typisk Bloch: Iskold og brutal horror, der pirrer nakkehårene. Men der er også flere eksempler på Bloch som humoristisk og satirisk forfatter. Historien "ETFF" handler om et væsen fra det ydre rum, der interesserer sig for science fiction-fandom, og vi følger hans oplevelser på sin første World-Con. "ETFF" byder på så mange "in-jokes", at sf-fans må grine sig en mavepine til over denne historie, der når at gøre grin med alt og alle.

FEAR AND TREMBLING er en flot og underholdende samling, som vil glæde Robert Blochs mange fans. Det kan dog anbefales at læse bogen i små doser. Man kan godt sammenligne bogen med en liter Mövenpick-is med chokoladesmag. Jeg kan sagtens spise et eller to stykker af denne vidunderlige is, men så heller ikke mere. Den kraftige chokoladesmag overvælder ens smagsløg så meget, at man må stoppe resten af isen i fryseren. Det er på samme måde med Blochs fornemme historier. Læs en novelle eller to om dagen. Så "smager" de bedst.

Denne anmeldelse blev første gang bragt i mit horror-nyhedsbrev EVIL MAIL. Det var i nr. 9 i 1989.

fredag den 15. april 2016

Lidt nyt gys med posten

Jeg er stadig ikke helt oppe i gear med at få set gyserfilm efter vores flytning, men tingene er da kommet i orden på hylderne. Forleden kom en pakke fra Amazon med lidt blandet gys, jeg også skal have plads til. For det første har jeg købt CHILDREN OF THE CORN TRILOGY i Blu-ray-udgaven fra engelske 88 Films.

De tre film er udgivet i deres Slasher Classics Collection, og som jeg tidligere har nævnt, så er 88 Films så "luskede", at der er numre på ryggen af Blu-ray-æskerne, og så er man jo nødt til at købe dem alle for at have en komplet stribe stående på hylden. CHILDREN OF THE CORN-filmene har nr. 13, 14 og 15. Også i Slasher Classics Collection fik jeg fat i SCALPS, der har nr. 19.

Note til samlere: DRIVE IN MASSACRE skulle blive nr. 16, men den har ikke fået en udgivelsesdato endnu. Nr. 2 og 3 i SLEEPAWAY CAMP-serien udkommer sidst på måneden, og de har nr. 17 og 18 på ryggen.

Pakken fra Amazon indeholdt også et par titler fra Arrow Films, nemlig MADMAN, som jeg vist aldrig har set, og så Lucio Fulcis über-gustne og makabre ZOMBI 2. Jo, der er nok at kigge på.

fredag den 1. april 2016

Så gav jeg lige en skærv til dansk horror: SORGENFRI kan nu ses i bifferne

I går havde den danske zombie-gyser SORGENFRI premiere, og den måtte jeg selvfølgelig købe en billet til. I ugerne op til premieren blev der i diverse medier skrevet om, at filmen på forhånd ville floppe, fordi den kun kom op i ganske få biografer og derefter straks blive tilgængelig som video-on-demand. Man havde fra de højere magters side vurderet, at denne model ville være det rigtige for en horrorfilm som SORGENFRI.

Det kaldes i branchen for "event-visninger", og det har været et markedsførings-trick, der har været brugt i nogen grad i USA. Få filmen ud i en håndfuld biografer, få nogle anmeldelser, få lidt omtale og så ... kapow ... smid filmen ud på nogle digitale leje-platforme, som et enormt publikum har adgang til. Om det så også kan omsættes til danske forhold, vil tiden vise, men det interessante ved SORGENFRI er, at den det seneste døgns tid eller to har fået en masse omtale og nogle ganske pæne anmeldelser, hvilket bl.a. fremgår af denne annonce:

Meget tyder da også på, at interessen for filmen har fået den lille håndfuld biografer, der har SORGENFRI på plakaten, til at smide nogle ekstra forestillinger ind i skemaet, så på den måde kan man sige, at det bliver til en event, og at "markedsføringen" i nogen grad har virket.

Nu skal det siges, at jeg faktisk ikke var inde at se SORGENFRI i går, selv om jeg havde købt en billet. Min kalender er tæppebombet med andre ting den kommende uges tid, og jeg har ikke umiddelbart tid til at komme i biffen. Men jeg betaler gerne 90,- kroner for at støtte, at der er kommet en ny dansk horror-film.

Og nu så jeg faktisk SORGENFRI for et halvt års tid siden til Blodig Weekend-festivalen. Nu skal jeg være ærlig og sige, at jeg på ingen måde er så vild med den som de anmeldere, der citeres i ovenstående annonce, og derfor kan det virke mærkeligt, at jeg gør så meget ud at skrive om den, og endda efterlader et tomt biografsæde, selv om jeg har købt billet til en visning af filmen. Men hvis vi på nogen måde skal gøre os håb om, at der i de kommende år gøres forsøg på at lave danske gysere, så må vi troppe op i biografernes billetsalg, når de nye titler får premiere. Det er da det mindste, vi kan gøre.

tirsdag den 15. marts 2016

Streaming er cool, men de fysiske medier vil aldrig dø ... så jeg skriver lige en gyser på indkøbslisten

Okay, note til mig selv: Jeg skal have købt THE CONJURING på Blu-ray. Jeg har den ganske vist på dvd, men en så fænomenal film må man eje i det bedst mulige format, så nu skriver jeg den lige på indkøbslisten. Og så er det værd at tage med, at Blu-ray-udgaven indeholder mere ekstramateriale end dvd'en.

Men det er nu ikke den primære grund til, at jeg skal have købt THE CONJURING. Tanken slog mig, da jeg tilfældigvis bladrede igennem Blockbusters udbud af gyserfilm. Her undrede jeg mig over, at flere af de nyere film ikke kunne lejes, men kun købes. I de "gode gamle dage" stod filmene i det uendelige på videobutikkernes hylder - indtil VHS-båndet eller dvd-skiven var slidt op.

Men i denne nye streaming-verden er rettighederne åbenbart skruet sammen på en helt anden måde, så i skrivende stund er den ikke tilgængelig på Blockbuster, mens den stadig kan lejes på iTunes (dog til 49,- kroner, hvilket er samme pris som den nye James Bond-film, så det er lidt i overkanten). Om den er på andre leje-tjenester, ved jeg ikke, men nu bruger jeg især Blockbuster.

Samtidig er det værd at bide mærke i, at filmen pt. ikke er tilgængelig på f.eks. dansk Netflix, Viaplay eller C More. Så man kan ikke bare klikke ind på en af de tjenester, man eventuelt abonnerer på, og så se den der. Det sætter en tyk streg under, at streaming-tjenesterne kun kan være et supplement til ens horror-samling, men de kan endnu ikke erstatte dem.

Det er ikke for at pege fingre af online-leje-tjenesterne eller streaming-tilbuddene, for jeg ser rigtig meget her, jeg ellers ikke ville få set, og heraf flere titler, jeg nok i længden ikke gad eje. Men der er en del, man gerne vil eje, og det fysiske eksemplar kan man bare hive ned fra hylden og smække i maskinen, når man har lyst. Det kan man nyde, indtil Solen brænder ud ... eller mere realistisk; indtil katten får fat i Blu-ray-skiven, og bruger den til at hvæsse kløer på.

Men det er ikke bare gjort med at anskaffe sig skiverne. Presset fra streaming-markedet påvirker hvor mange titler, der når at udkomme i fysisk form - og under alle omstændigheder har Blu-ray-markedet aldrig været det helt store i Danmark, og oplagene er næppe de vilde. Har f.eks. lagt mærke til, at den første PARANORMAL ACTIVITY-film er vanskelig at opdrive på Blu-ray her i landet. Ja, det er ikke nemt, men nu skal jeg under alle omstændigheder have købt THE CONJURING.

søndag den 13. marts 2016

SORGENFRI kommer snart op i bifferne

Den danske zombie-gyser SORGENFRI har haft en noget bumpet vej til de danske biografer. Forskellige premiere-datoer har været i spil, men nu dukker den så endelig op torsdag den 31. marts. Desværre ser den forestående premiere ikke ud til at blive fulgt op med det store reklame-apparat. Nu skal jeg indrømme, at det er længe siden, jeg selv har været i biffen, så jeg aner ikke i hvor høj grad, at der gøres reklame for den ude i biograferne eller hvor ofte forfilmen vises. 

Men på nettet sker der ikke det store. SORGENFRI's officielle Facebook-side er en temmelig død affære, og jeg kan ikke finde en officiel hjemmeside, men det bruger man måske ikke mere. Man kan selvfølgelig håbe, at publikum kan finde frem til filmen alligevel, men jeg forstår ikke, at der ikke gøres mere ud af en film, der trods alt har fået 8,5 millioner i produktionsstøtte.

Man kan frygte, at SORGENFRI drukner i biograf-udbuddet, og ender med at sælge billetter på niveau med varulve-filmen NÅR DYRENE DRØMMER. 3661 billetter endte den med at sælge, hvilket er alt andet end imponerende; især når man tænker på filmens kvaliteter. SORGENFRI er desværre ikke helt så god som NÅR DYRENE DRØMMER, men det skal jo ikke afholde folk fra at gå ind og se den - det er alt for lidt gys i spillefilms-længde, der produceres i Danmark, og ethvert initiativ fortjener al mulig opbakning. Men det ville hjælpe, hvis der blev buldret lidt mere på reklame-trommerne, når en ny dansk gyser var på vej til de danske biffer.