Stephen King går i søvne

Forleden genså jeg Stephen Kings SLEEPWALKERS fra 1992, som jeg ikke har set siden den danske biografpremiere. Det er godt nok en underlig film. Tilsyneladende er det en ikke-udgivet historie, der ligger til grund for filmen, der handler om Mary og Charles, mor og søn. De er begge Søvngængere, en slags overnaturlige væsener, der har brug for at suge livskraften ud af jomfruer for at kunne overleve. De har eksisteret i århundreder, men er hele tiden på flugt, ikke mindst fra katte, som er deres eneste naturlige fjende. De er netop kommet til Indiana, hvor den smukke Tanya bliver udset til at være deres næste offer.

Instruktøren Mick Garris har lavet en forholdvis enkel gyser, der gør brug af den sædvanlige kombination af billige chok-effekter og en smule splatter. At Stephen King, Clive Barker, Joe Dante, Tobe Hooper, John Landis og Mark Hamill dukker op i cameo-roller giver den en bismag af kult, men det er ikke nok til at redde filmen. Dertil er den alt for samlebånds-agtig. Læg i øvrigt mærke til, at samtlige politifolk skildres som om de nærmest er retarderede - og en enkelt af dem, Andy Simpson (spillet af Dan Martin), virker som et levn fra 30'ernes "Yes, Massa"-udgave af en sort mand. Mick Garris har i øvrigt siden lavet en del Stephen King-filmatiseringer, primært til TV, men jeg har ikke set ret meget af det. Måske er jeg blevet skræmt væk af SLEEPWALKERS.

SLEEPWALKERS, USA, 1992. Instruktion: Mick Garris. Medvirkende: Brian Krause, Mädchen Amick, Alice Krige, Jim Haynie, Cindy Pickett. Musik: Nicholas Pike.

Gensyn med 'Rage'

Jeg kunne meget godt li' Danny Boyles 28 DAYS LATER..., en rå og vild film om en virus kaldet 'Rage', der forvandler mennesker til voldelige og blodtørstige galninge. Det var en frisk variant af den klassiske zombie-historie (selv om de smittede ikke er zombier), og filmen blev en solid succes verden rundt. I år får vi så fortsættelsen, 28 WEEKS LATER..., instrueret af spanske Juan Carlos Fresnadillo. Traileren er nu at finde på Apple, og den er ganske flot. Stilen er mere poleret end i Boyles film og den virker forholdsvis traditionel, men energien synes intakt.

Argento-aften

I aftes hyggede jeg mig med Dario Argentos IL GATTO A NOVE CODE (aka THE CAT O' NINE TAILS) fra 1970, hans anden film som instruktør. Det er en klassisk giallo med en kompleks historie og masser af Argentos overlegne leg med kameraet. Som krimi-gyser betragtet er den ikke helt oppe at ringe, men jeg havde det fint med den. Og så er brugen af humor ret forfriskende.

Horror i en box

I forlængelse af mit køb af JURASSIC PARK-boxen kiggede jeg lidt på nettet efter endnu flere horror-boxe, hvor man kan få stort set alle film i en serie på én gang. Her er en foreløbig liste, der på ingen måde skal forestille at være komplet - den er blot tænkt som inspiration (og som et bud på en indkøbsliste, der kan sønderbombe ethvert budget):

ALIEN: QUADRILOGY. Box med de fire film i to forskellige versioner samt tonsvis af ekstramateriale. Man kan være heldig stadig at finde eksemplarer til 300,- kroner. Boxen er fra Fox.

CHILDREN OF THE CORN COLLECTION. Billig æske fra danske On Air Video, der samler de tre første film. Udgaverne er ikke optimale, men det kan fixes via engelske Anchor Bays box. Er man alligevel i gang med at bestille hjem fra England, byder Buena Vista Home Entertainment på en box med film nr. 4 til 7 i serien!

CRITTERS - THE ULTIMATE COLLECTOR'S EDITION. Alle fire film samlet fra engelske Entertainment in Video.

THE EXORCIST - THE COMPLETE ANTHOLOGY. Flot æske fra engelske Warner med alle fem film. THE EXORCIST er her i den originale biograf-version.

CLIVE BARKER'S HELLRAISER COLLECTION. Billig box fra danske On Air Video med de fire første film. Er man mere kræsen har engelske Anchor Bay en box med de tre første film i luksus-udgaver med en del ekstramateriale. Den kan også fås i en limited edition, hvor dvd-æsken er formet som æsken i filmene.

HOUSE COLLECTION. Alle fire film i en kasse fra On Air Video. Engelske Anchor Bay udgav også en samlet box på et tidspunkt, men den er vist udgået nu.

I KNOW WHAT YOU DID LAST SUMMER - THE COLLECTION. Tre gange teenage-gys fra Sony Pictures.

JAWS 2-4: SEQUELS BOX SET. Den første JAWS er ude i utallige udgaver, hvor filmen er den samme fra disc til disc, men hvor omfanget af ekstramaterialet varierer. Så kan man snuppe de tre øvrige film i denne engelske box fra Universal.

JURASSIC PARK: THE ULTIMATE COLLECTION. Denne her kan man få billigt i Danmark for tiden, hvis man er til dino-gys. Selskabet er Universal.

LEPRECHAUN - THE BOX SET. Denne serie er efterhånden nået op på seks film, men med boxen fra engelske Prism Leisure kan man komme i gang med de første fire.

THE NIGHTMARE ON ELM STREET COLLECTION. Den danske udgave udgave fra Sandrew/Metronome er vist svær at opspore, men det skulle være til finde den engelske eller den amerikanske box.

THE OMEN: ULTIMATE COLLECTOR'S EDITION. De tre originale biograffilm, TV-filmen samt det nye remake samlet i en handy kasse fra Fox.

PHANTASM. Alle fire film i serien fra engelske Anchor Bay. Er udkommet som en normal digipack-box og som en deluxe-udgave, hvor dvd'erne er placeret i en af de morderiske flyvende kugler.

PROM NIGHT - THE HAMILTON HIGH COLLECTION. Network i England har lavet denne kasse med de fire film i serien. Efter sigende skulle film nr. 3 være censureret i denne udgave.

PSYCHO COLLECTION I-IV. Engelsk box fra Universal, der kun er interessant, fordi den indeholder PSYCHO IV: THE BEGINNING, der ikke kan fås som enkelt-disc. Desværre er både PSYCHO II og PSYCHO III i fullscreen-versioner i denne box. Universal har også lavet en box med både 1960- og 1998-udgaverne af PSYCHO.

SCANNERS COLLECTION. On Air Video har samlet de tre film i en box, der for tiden kan købes billigt i TP Musik (30 kroner).

TREMORS - ATTACK PACK. Engelsk box fra Universal med de fire film i serien om de underjordiske monstre.

WISHMASTER. Mosaic Movies i England har samlet de fire film om den ondskabsfulde djinn.

Endelig skal jeg selvfølgelig nævne Universals LEGACY COLLECTION-boxe med de klassiske monstre. Der er udkommet seks styk i alt: DRACULA, FRANKENSTEIN og THE WOLF MAN i Europa samt THE MUMMY, CREATURE FROM THE BLACK LAGOON og THE INVISIBLE MAN kun som region 1.

Skrækfilm med Lordi

Det finske monster-band Lordi, der lagde det europæiske Melodi Grand Prix ned sidste år med sangen "Hard Rock Hallelujah", går nu til filmen. Den finske producent Markus Selin fra Solar Films står bag projektet DARK FLOORS, der får et budget omkring de 30 millioner kroner. Lordi har været med til at skrive manuskriptet sammen med Veli-Pekka Hänninen, de skal optræde i filmen og naturligvis kommer de også til at bidrage med en del af musikken. DARK FLOORS foregår på et hospital og skulle være inspireret af både amerikanske slasherfilm og den nye japanske bølge. Instruktøren er Pete Riski, der tidligere har lavet alle Lordi musikvideoer. Gruppen giver koncert under filmfestivalen i Cannes d. 20. maj for at reklamere for DARK FLOORS, der får premiere i Finland d. 21. december.

Sejt zombie-soundtrack

Det er helt fantastisk at få fingre i noget, man længe har ledt efter. I flere måneder har jeg været på jagt efter Tyler Bates' musik til 2004-udgaven af DAWN OF THE DEAD. Soundtracket nåede aldrig at udkomme på et officielt pladeselskab, men som en slags reklame for sig selv stod Bates for en promo-udgivelse i et forholdsvis beskedent oplag.

Problemet med disse promo-ting er selvfølgelig at få fat i dem, fordi de som udgangspunkt ikke kommer til salg. Enkelte titler dukker op hos soundtrack-forhandlere på nettet, men denne her har jeg aldrig set udbudt til salg via de sædvanlige kanaler.

Så må man en tur omkring eBay, hvor jeg tirsdag aften scorede et nyt og forseglet eksemplar hos en amerikansk forhandler. Yes! Postbudet havde cd'en med i dag, og det er en helt fantastisk plade! Musikken veksler imellem det elektroniske og det orkestrale og er præget af en enorm variation. Især er nogle af de første tracks med Annas flugt igennem det voldshærgede landskab og ankomsten til indkøbscenteret vildt flotte. Undervejs er der mange seje tracks med percussion og elektroniske rytmer. Selv om det er en promo-cd er der tale om en fuldt ud professionel produktion med trykt booklet, fabrikspresset cd og mere end en time af den mest forrygende horror-musik, jeg længe har hørt. Yes, jeg er en meget glad mand i dag!

Japanske monstre

Amerikanske Classic Media har en lidt vild ting kørende med en håndfuld kaiju eiga-udgivelser, altså japanske monsterfilm. Indtil videre er det blevet til:

* GORIJA (den originale klassiker på en disc med både den japanske version og den amerikanske GODZILLA, KING OF THE MONSTERS-version). Udkom d. 5. september 2006.

* GODZILLA RAIDS AGAIN (med den originale japanske udgave og den voldsomt redigerede amerikanske version). Udkommer d. 3. april.

* MOTHRA VS. GODZILLA (med både japansk og engelsk lydspor). Udkommer d. 3. april.

Den 5. juni udkommer så GHIDORAH, THE THREE-HEADED MONSTER og INVASION OF ASTRO-MONSTER (aka MONSTER ZERO). Jeg har altid været lidt vild med disse film, så dette er nok værd at tjekke ud - men jeg vil formentlig starte med den GODZILLA-box, der allerede er ude på det danske marked.

Jurassic Pakke

I denne genre med sine mange sequels og prequels er det en fordel med dvd-boxe, hvor man kan være heldig at få en hel serie af film i ét hug. Det gælder især hvis de alle er kommet fra det samme filmselskab. På den måde har jeg lige scoret JURASSIC PARK-filmene til en fornuftig pris. Eneste anke ved boxsættene er de til tider skrøbelige papæsker, der gør dem umulige at erstatte med noget mere holdbart, hvis de går i stykker.

WILDERNESS på dvd

I det seneste nummer af FANGORIA (#261) kan man læse en artikel om Michael J. Bassetts seneste film, den blodige WILDERNESS.

Bassett debuterede i 2002 med DEATHWATCH, en film jeg desværre ikke har fået set endnu, og han virker som en spændende instruktør - og et af de nye navne, der er med til at holde liv i den engelske horror-tradition. WILDERNESS rammer os på dvd midt i april med en udgivelse fra Noble Entertainment.

Herman Stein dør

Filmkomponisten Herman Stein døde d. 15. marts i Los Angeles, 91 år gammel. Han huskes først og fremmest for sine bidrag til klassiske film som CREATURE FROM THE BLACK LAGOON, THE MOLE PEOPLE, THE INCREDIBLE SHRINKING MAN, TARANTULA og mange andre. Herman Stein må i øvrigt ikke forveksles med Ronald Stein, der komponerede musik til samme type film.

Danske vampyrer

De klassiske monstre findes stort set ikke i den horror-fattige danske filmskat, men med NATTENS ENGEL fra 1998 fik vampyrene en chance for at slå sig løs. Jeg har ikke set filmen siden den danske biografpremiere, men har lige genset den på dvd. Vellykket er den ikke nødvendigvis, men til gengæld er den drevet frem af en så manisk energi, at man ikke kan gøre meget andet end at overgive sig.

Shaky González er instruktøren, der havde modet til at lave en dansk vampyrfilm på en lille budget (9 millioner kroner) og en masse hjælp fra en stribe af landets bedste skuespillere. Kynisk set kan man beskrive den som en dansk udgave af FROM DUSK TILL DAWN, men det mest imponerende indslag i filmen er en scene fra 1850, der kunne være en Hammer-film værdig. Og så hjælper Søren Hyldgaards fremragende musik til med at skabe den helt rigtige stemning. Indtil videre har ingen forsøgt at følge i Shakys vampyr-fodspor, så NATTENS ENGEL er stadig et unikt produkt på markedet.

NATTENS ENGEL, Danmark, 1998. Instruktion: Shaky González. Medvirkende: Maria Stokholm, Mette Louise Holland, Tomas Villum Jensen, Thomas Bo Larsen, Ulrich Thomsen. Musik: Søren Hyldgaard.

THE WICKER MAN fra Scanbox

Neil LaButes remake af THE WICKER MAN, den engelske klassiker fra 1973, fik tæsk af både anmeldere og fans. Det er måske forklaringen på, at den aldrig nåede frem til en dansk biografpremiere. Og man skal vente helt til d. 26. juni, før Scanbox sender en dvd ud på det danske marked.

Om det er PG-13-versionen eller den unratede version, der er på disc'en, er lidt svært at gennemskue. Ellers kan man få den lange udgave fra både England og USA til en fornuftig pris.

Freddie Francis er død

Den engelske instruktør og fotograf Freddie Francis døde lørdag, 89 år gammel. Francis debuterede som fotograf i 1956, men midt i 60'erne gik han over til at være instruktør. Blandt hans mange film for bl.a. Hammer og Amicus kan nævnes THE EVIL OF FRANKENSTEIN, DR. TERROR'S HOUSE OF HORRORS, TORTURE GARDEN, DRACULA HAS RISEN FROM THE GRAVE og THE CREEPING FLESH. Med David Lynchs THE ELEPHANT MAN vendte Francis tilbage til jobbet som fotograf, og nåede bl.a. også at lave DUNE, THE FRENCH LIEUTENANT'S WOMAN, GLORY og CAPE FEAR. Det var også som fotograf, at Francis blev hædret med to Oscars (bl.a. for GLORY).

Engelske nyheder

Optimum Releasing har i løbet af det seneste halve års tid spyttet en masse Hammer-titler ud på markedet, men der kommer mere engelsk horror fra dem. I serien "Horror Classics" udkommer d. 30. april CIRCUS OF HORRORS og NIGHT OF THE EAGLE. D. 4. juni skulle DR. CRIPPEN og GHOST SHIP udkomme i samme serie.

Den 30. april lanceres to andre serier. I "The Roger Corman Collection" kommer A BUCKET OF BLOOD og MASQUE OF THE RED DEATH, mens I, MONSTER og THE BEAST MUST DIE kommer i serien "Amicus Classics".

Jeg fik lyst til at gå en tur...

...i det gode vejr. Busserne strejkede, så jeg spadserede fra Østerbro langs Søerne ind til centrum med musikken fra PSYCHO kørende på MP3-afspilleren. Ud over at købe et par gaver fik jeg et par småting til mig selv. I Accord ved Rådhuspladsen fandt jeg John Carpenters rockede soundtrack til VAMPIRES. Og i Arnold Busck købte jeg Jay Slaters bog EATEN ALIVE: ITALIAN CANNIBAL AND ZOMBIE MOVIES. Den ser ret interessant ud.

Spansk gys på dvd

Det er ikke bare amerikanerne, der laver TV-gys for tiden med MASTERS OF HORROR. 6 PELíCULAS PARA NO DORMIR er seks spanske TV-film, lavet af lige så mange instruktører. Sidst i maj dukker fire af dem op på dvd herhjemme i en box fra Noble Entertainment/Pan Vision.

Titlen er 4 FILMS TO KEEP YOU AWAKE. Den indeholder "La habitación del niño" (aka "The Baby's Room"), instrueret af Álex de la Iglesia, "Adivina quién soy" (aka "A Real Friend"), instrueret af Enrique Urbizu, "La culpa" (aka "Blame") instrueret af Narciso Ibáñez Serrador og "Regreso a Moira" (aka "Spectre") instrueret af Mateo Gil. Med i boxen er så ikke to film af Francisco Plaza og Jaume Balagueró. Sidstnævnte er ellers kendt for titler som THE NAMELESS og DARKNESS.

AMITYVILLE-instruktør dør

Den amerikanske filminstruktør Stuart Rosenberg døde i torsdags, 79 år gammel. Han var bedst kendt for den originale THE AMITYVILLE HORROR fra 1979, men var ellers ikke en udpræget genre-instruktør. Blandt hans film er de to solide fængselsdramaer COOL HAND LUKE og BRUBAKER. Tre episoder af den klassiske THE TWILIGHT ZONE-serie blev det dog også til. THE AMITYVILLE HORROR var dog den største succes i Rosenbergs karriere.

Horror fra Sverige

Svenske Atlantic Film, der også distribuerer film i Danmark, har en del genre-dvd'er på tapetet. Den 2. april udkommer to titler i den japanske TOMIE-serie, nemlig TOMIE og TOMIE: REPLAY.

Allerede sidste år udgav de BRIDE OF RE-ANIMATOR og Tobe Hoopers EATEN ALIVE, men ingen af disse har jeg set i Danmark, selv om udgivelserne har danske undertekster. Det er også lidt svært at gennemskue hvilket format, filmene præsenteres i. Den 27. juni udgiver Atlantic DAY OF THE DEAD 2: CONTAGIUM.

Masser af Argento

Som tidligere nævnt har jeg købt alle de Dario Argento-film, On Air Video har udgivet, og i aftes så jeg den første af dem, hans fremragende debut L'UCCELLO DALLE PIUME DI CRISTALLO (aka THE BIRD WITH THE CRYSTAL PLUMAGE). Jeg overvejede derfor at genlæse Maitland McDonaghs Argento-bog BROKEN MIRRORS, BROKEN MINDS, som jeg ikke har kigget i i mange år. Efter at have skimmet kapitlet om THE BIRD WITH THE CRYSTAL PLUMAGE kunne jeg se, at McDonagh går akademisk til opgaven, og derfor også afslører filmenes slutninger. Så den bog kommer lige til at vente lidt.

Lucio Fulci i dårligt humør

Jeg ved ikke om Lucio Fulci har været i særligt dårligt humør i 1982, hvor han laver LO SQUARTATORE DI NEW YORK (aka THE NEW YORK RIPPER), men mere dyster og deprimerende film skal man lede længe efter. Nok var hans tidligere horror-successer så som ZOMBI 2, PAURA NELLA CITTÀ DEI MORTI VIVENTI, E TU VIVRAI NEL TERRORE - L'ALDILÀ og QUELLA VILLA ACCANTO AL CIMITERO præget af usympatiske personer, der udøver eller udsættes for ekstrem vold. Men de foregik trods alt i et filmisk univers, hvor levende døde og overnaturlige hændelser var standarden - med THE NEW YORK RIPPER flyttes den samme makabre stemning til den pulserende storby i det, der er blevet beskrevet som den mest rå og ubehagelige af alle giallo-film.

I filmen forsøger den kyniske kriminalkommissær Fred Willams at opklare en serie bizarre mord på kvinder rundt om i byen. Morderen har åbenbart et horn i siden på Williams og kontakter ham telefonisk for at tirre ham. Underligt nok taler morderen som en and. Williams må hente hjælp hos en professor i psykologi, imens vi som publikum præsenteres for en række personer, der kunne være morderen. Det hele kulminerer i et blodigt klimaks med en dybt nedslående og trist undertone. Det er bestemt ikke en film, man bliver i godt humør af at se.

De blodige scener i THE NEW YORK RIPPER er alle temmelig bizarre. Umiddelbart er der ikke så mange af dem, men de er til gengæld så udpenslede, at man i den grad lægger mærke til dem. Især er det berømte og berygtede mord med barberbladet en udfordring for de fleste at komme igennem. At Fulci så kombinerer dette voldsorgie med masser af sex er blot endnu en provokation, der gør denne film til noget unikt. Som mord-mysterium er filmen til gengæld ikke det store sus, men præsentationen af et af ofrene er meget elegant lavet. Dette samme er de mange falske spor.

Efter min mening er THE NEW YORK RIPPER ikke en god film, men helt håbløs er den heller ikke. At kalde en film for "interessant" er nærmest en fornærmelse, men den er faktisk værd at se som et eksempel på en filmmagers forsøg på at skubbe sit publikum ud over kanten. Det lykkes i den grad!

Den nye dvd-udgave fra Another World Entertainment er meget flot, og det skulle være den mest komplette version i verden, endda med en tidligere fejlplaceret scene sat ind det rigtige sted. Disc'en indeholder ganske meget ekstramateriale (alt sammen lavet af Daniel Gouyette), herunder et lille interview med Howard Ross (aka Renato Rossini), der spiller en af de mange mistænkte i filmen. For filmmusik-fans er der et 50 minutter langt interview med komponisten Francesco Di Masi. Det er særdeles underholdende, selv om han virker lige lovlig selvglad. Men han fortæller levende om det at skabe musik til film.

Endelig finder man anden del af dokumentaren "Ti ricordi di Lucio Fulci?" - første del lå på ZOMBI 2-dvd'en. Her fortæller Fulcis tidligere samarbejdspartnere om det at arbejde på hans film. Mange af disse interview er lidt småpludrende og vi får en del uinteressante anekdokter (især komponisten Fabio Frizzi virker som et kaotisk sludrechatol). Men fælles for dem alle er en dyb respekt for Lucio Fulcis arbejde, også selv om han kunne være en besværlig herre at arbejde sammen med. Stærkest kommer det til udtryk til sidst, hvor fotografen Sergio Salvati og fotograf-assistenten Franco Bruni sender kys ud mod kameraet og siger "Viva Fulci". Det er et meget flot lille klip.

LO SQUARTATORE DI NEW YORK, Italien, 1982. Instruktion: Lucio Fulci. Medvirkende: Jack Hedley, Almanta Suska, Howard Ross, Andrea Occhipinti, Alexandra Delli Colli. Musik: Francesco Di Masi.

Klassisk slasher-film

Det ærgrer mig at jeg først nu har fået set BLACK CHRISTMAS, Bob Clarks klassiske slasher-film fra 1974. Mange betragter den som den originale slasher-film, der har dannet grundlag for senere film i genren, og derfor har man alle disse efterligninger og kopier siddende på rygraden, når man endelig får set den ægte vare. Nu er filmen så stærk i sig selv, at det uanset hvad er en stor oplevelse. Der blev også lavet slasher-agtige film før 1974, men det er formentlig rigtigt at BLACK CHRISTMAS er den første film, hvor alle genrens elementer bliver samlet og udnyttet optimalt, især skildringen af morderne ved hjælp af subjektivt kamera. Og HALLOWEEN var sikkert aldrig blevet til noget, hvis ikke Bob Clark havde lavet BLACK CHRISTMAS.

I tiden op til jul plages et pigekollegium af en ukendt mand, der foretager lumre telefonopkald. Han virker helt vanvittig og bruger mange forskellige stemmer. Blandt pigerne er den yndige Clare, den fordrukne og sexfikserede Barbie, den nørdede Phyllis og den pæne Jessica. De har alle deres at se til med studierne og kæresterne, hvor især Jessica har en vigtig ting at fortælle sin kæreste, den ambitiøse konservatorie-studerende Peter. Efter en julefest forsvinder Clare og de mystiske telefonopkald tager til. Politiet bliver involveret og Clares bekymrede far dukker op. Flere af pigerne rejser hjem for at fejre jul og efter et par dage er vi nået frem til den klassiske situation: Et stort skummelt hus med nogle få skræmte piger og en bindegal morder.

Et af de interessante aspekter ved BLACK CHRISTMAS er brugen af humor som en modsætning til uhyggen. Margot Kidder er sjov at se som den hæmningsløse Barbie, der får bildt en ubegavet betjent ind, at kollegiets telefonnummer har områdenummeret FE som i fellatio. Marian Waldman spiller den omsorgsfulde, men dybt alkoholiserede, ”kollegie-mor”, der tager sig af pigerne – bl.a. da hun prøver at skjule deres noget vilde liv for Clares far (igen en sjov rolle, spillet af James Edmond). Filmen er også fremragende når det gælder personskildringen, især af de egocentrerede typer, der prægede starten af 70’erne. Dette skærper konflikterne imellem personerne, og gør det endnu mere umuligt at gætte morderens identitet. Men først og fremmest er BLACK CHRISTMAS en solid gyser med en nervepirrende stemning, og det er ikke så underligt, at den er blevet en af genrens klassikere.

Jeg så filmen i den engelske udgave fra Tartan Grindhouse, der byder på en fin billedkvalitet i anamorphic widescreen. Der er en lidt rodet men OK dokumentar om filmens tilblivelse og en lille film med en rundtur i huset, som det ser ud nu. Der er netop kommet en Special Edition i USA med endnu mere ekstramateriale, hvis man har lyst til det.

BLACK CHRISTMAS, Canada, 1974. Instruktion: Bob Clark. Medvirkende: Olivia Hussey, Keir Dullea, Margot Kidder, John Saxon, Marian Waldman. Musik: Carl Zittrer.

Italiensk horror-soundtrack

Fin de Siècle Media er et lille svensk pladeselskab, der udgiver en del sære ting, herunder en håndfuld soundtracks (som f.eks. Ennio Morricones giallo-score CHI L'HA VISTA MORIRE?).

Den 26. marts barsler de med Luciano Michelinis musik til Sergio Martinos L'ISOLA DEGLI UOMINI PESCE, der internationalt har fået mange forskellige titler så som THE ISLAND OF THE FISHMEN og SOMETHING WAITS IN THE DARK. Roger Corman har også haft fingre i den og har lavet en udgave kaldet SCREAMERS, hvor nye scener blev tilføjet. Soundtracket beskrives som meget typisk italiensk filmmusik - og coveret er vildt flot!

GRINDHOUSE-musik

Der er blevet offentliggjort flere detaljer om musikken i GRINDHOUSE, det dobbelte filmprojekt fra Quentin Tarantino og Robert Rodriguez. I praksis udsendes to forskellige soundtracks, begge d. 3. april. Maverick Records står for cd'en fra Tarantinos GRINDHOUSE: DEATH PROOF, der især består af sange fra 60'erne og 70'erne. Enkelte klip fra andre soundtracks af bl.a. Ennio Morricone og Pino Donaggio er også brugt i filmen. Varèse Sarabande udgiver så Rodriguezs GRINDHOUSE: PLANET TERROR, der er et mere "rigtigt" soundtrack. Rodriguez har selv komponeret musikken (med lidt hjælp fra Graeme Revell og Carl Thiel).

Det spøger i dukkehuset

AMITYVILLE: DOLLHOUSE (1996)
Efter at en standerlampe, et spejl og et antikt ur fra Amityville-huset havde leveret stof til tre af fortsættelserne, var turen kommet til et dukkehus i AMITYVILLE: DOLLHOUSE fra 1996. Filmen var den sidste af de mange "direkte til video"-sequels og serien blev først vækket til live igen med remake-udgaven af den originale film i 2005.

Bill Martin har lige brugt otte måneder på at bygge et nyt hus. Han har to børn fra et tidligere ægteskab, Todd og Jessica. Nu flytter han ind sammen med Claire, der har sønnen Jimmy. Claires mand er død, og den nørdede Jimmy savner sin far meget. Stemningen er derfor ikke for god i det lille hjem, og det bliver ikke meget bedre af, at de elektriske installationer opfører sig underligt. I et gammelt skur finder Bill et dukkehus (en miniatureudgave af Amityville-huset), der i sidste øjeblik ender med at blive en fødselsdagsgave til Jessica, da hendes nye cykel på mystisk vis bliver ødelagt. Jessica er vild med dukkehuset, men det synes at have sit eget liv, og inden længe er vi i Amityville-land igen.

Et godt stykke ad vejen er AMITYVILLE: DOLLHOUSE en hæderlig film. Nok har vi igen at gøre med en dysfunktionel familie, der er oppe imod okkulte kræfter, men filmen er solidt instrueret (af Steve White) og manuskriptet af Joshua Michael Stern bygger langsomt op uden at gå amok i hysteriske virkemidler. Dukkehuset er en fin gimmick, der udnyttes optimalt og stemningen hjælpes på vej af et solidt score af Ray Colcord. Det er først i filmens sidste 20 minutter, at tingene går galt. Her minder det hele lidt for meget om et slapt bidrag i HOUSE-serien, især da Jimmys afdøde far dukker op. Men alt i alt er der tale om en AMITYVILLE-film over gennemsnittet (selv om gennemsnittet er særdeles lavt, når man har med denne serie at gøre). Man kan måske være heldig at opspore den engelske dvd-udgave af AMITYVILLE: DOLLHOUSE, men ellers kan man skaffe en region 1-udgave hjem fra USA. Formatet er 4:3.

AMITYVILLE: DOLLHOUSE, USA, 1996. Instruktion: Steve White. Medvirkende: Robin Thomas, Starr Andreff, Allen Cutler, Rachel Duncan, Jarrett Lennon. Musik: Ray Colcord.

Billigt snask

Sidst på måneden udkommer endnu en stribe billige dvd-film, denne gang fra Mis Label/Foreign Media. Serien hedder "Double Up" og tilbyder to film på én skive for 30,- kroner. To af udgivelserne er horror, selv om den ene ser meget mystisk ud. Det er NIGHT OF THE LIVING DEAD (formentlig i den forfærdelige jubilæums-udgave), der er parret med krimikomedien FREEWAY. Meget mærkelig dvd!

Så er der mere gys over den anden, nemlig HOWLING III og HOWLING IV: THE ORIGINAL NIGHTMARE. Filmene har tidligere været udgivet hver for sig, men får nu endnu en runde i supermarkedernes rodebunker.

Mario Bava-box fra Anchor Bay

Den 3. april udgiver amerikanske Anchor Bay en dvd-box med fem Mario Bava-film. Den har nr. 1, så man kan formentlig vente mindst en box mere på et senere tidspunkt. Boxen indeholder en eventyrfilm, en giallo og tre gysere, nemlig I COLTELLI DEL VENDICATORE fra 1966 (aka KNIVES OF THE AVENGER), LA RAGAZZA CHE SAPEVA TROPPO fra 1963 (aka THE GIRL WHO KNEW TO MUCH), LA MASCHERA DEL DEMONIO fra 1960 (aka BLACK SUNDAY), I TRE VOLTI DELLA PAURA fra 1963 (aka BLACK SABBATH) og OPERAZIONE PAURA fra 1966 (aka KILL, BABY... KILL!). Der skulle også være noget ekstramateriale. Udsalgsprisen er 50 dollar, men det kan gøres noget billigere fra udvalgte forhandlere.

Spild af tid

AMITYVILLE 1992: IT'S ABOUT TIME (1992)
AMITYVILLE 1992: IT'S ABOUT TIME er endnu en af disse "direkte til video"-fortsættelser, hvor en ting fra det hjemsøgte hus i Amityville er skyld i død og ødelæggelse et andet sted i landet. I dette tilfælde er det et antikt ur. Det har arkitekten Jake Sterling fået i forbindelse med en opgave i Amityville, hvor en masse huse er blevet revet ned. Han skal nu komme med et koncept for udvikling af området. Det antikke ur er blevet reddet fra det originale Amityville-hus, og nu skal det pryde familien Sterlings kaminhylde i Los Angeles.

Jake er enkemand og har teenagebørnene Lisa og Rusty. Den tidligere kæreste Andrea ser efter børnene, når Jake er væk, og det bliver snart en opgave hun kommer til at passe i døgndrift. Det mystiske ur sender sine onde vibrationer ud i kvarteret og under en løbetur bliver Jake bidt af naboens hund. Andrea går modstræbende med til at være sygeplejerske. Imens har uret travlt med at forvandle Jake til en galning, der bliver besat af det originale Amityville-hus. Datteren Lisa trylles om til et sexuhyre og Andreas ven, psykiateren Leonard, bliver mere og mere vanvittig af at komme på besøg i huset. Og Rusty, der er en heavy metal-rod, bliver hele tiden generet af politiet, hvilket forhindrer ham i at opklare mysteriet om Amityville-uret.

AMITYVILLE 1992: IT'S ABOUT TIME er en temmelig rodet film. Handlingen er ikke meget andet end en stribe af tilfældige optrin uden den store sammenhæng. Denne fragmentariske stil dræber stemningen og dræner de få gode idéer for uhygge. Undervejs påvirker uret også den måde personerne opfatter tid på, hvilket er en OK idé, men desværre bruges dette også i den alt andet end tilfredsstillende finale. Skuespillerne er især hentet fra fjernsynets verden og ingen af dem er udpræget interessante. Vi når dog lige at se Dick Miller i ca. 20 sekunder i en cameo som en af naboerne.

Musikken af Daniel Licht er effektiv og selve "Main Title"-temaet er ganske godt. Filmen er instrueret af Tony Randel, der især er kendt for HELLBOUND: HELLRAISER II. Over tid har man valgt at pille årstallet ud af titlen, så den i dag bare hedder AMITYVILLE: IT'S ABOUT TIME (på dansk vhs har den været udgivet med titlen HELLBOUND). På dvd kan man kun få den som region 1 fra Lions Gate Home Entertainment. Da det er en "direkte til video"-ting er billedet i 4:3-format. Kvaliteten er ikke imponerende.

AMITYVILLE 1992: IT'S ABOUT TIME, USA, 1992. Instruktion: Tony Randel. Medvirkende: Stephen Macht, Shawn Weatherly, Megan Ward, Damon Martin, Jonathan Penner. Musik: Daniel Licht.

AMITYVILLE komplet

Postbudet havde et brev med fra USA i dag med to dvd-film, nemlig AMITYVILLE: DOLLHOUSE og AMITYVILLE: IT'S ABOUT TIME. Nu kan jeg få skrevet de sidste anmeldelser af denne omfattende serie. Så er I advaret!

Soundtrack til AWE-giallo

Det var åbenbart lidt af et kup, at Another World Entertainment udgav Duccio Tessaris giallo L'UOMO SENZA MEMORIA (aka PUZZLE eller DØDENS PUSLESPIL). Jeg har ikke selv set den endnu (er i det hele taget nybegynder i giallo-genren og er lidt i tvivl om hvordan den placerer sig i forhold til horror, men det skal jeg nok få styr på), men det skulle være en ret solid film.

Nu kan man sandelig også få Gianni Ferrios musik til filmen, takket være Digitmovies, der har udgivet en del gialli-scores.

En par film mere

Var et smut inde i centrum for at hente fjerde sæson af ALIAS, som jeg ser sammen med konen for tiden. Den er vildt spændende! Købte også et par film til mig selv i Laserdisken, nemlig STEPHEN KING'S SLEEPWALKERS og BLACK CHRISTMAS (den originale af Bob Clark). Sidstnævnte er blevet ramt af remake-bølgen, så jeg vil lige tjekke den ægte vare ud, før den nye version rammer vores breddegrader.

Milan udgiver THE HOST-soundtrack

Mange asiatiske soundtracks er vanskelige at finde til en fornuftig pris, fordi man skal betale en formue i porto. Enkelte populære titler bliver dog samlet op af vestlige pladeselskaber, hvilket bl.a. gælder musikken til THE HOST.

Den er komponeret af Byung-woo Lee, der beskrives som en af Sydkoreas mest populære guitarister. Han har lavet musik til en håndfuld film, herunder gyseren A TALE OF TWO SISTERS. THE HOST er udkommet på Milan Records.

Håbløs film

Man skal have hård hud på øjene, når man er gyser-fan, ikke mindst fordi mange film i genren har en særdeles tvivlsom kvalitet. Nu kunne man vælge at undgå disse film, men sådan spiller klaveret altså ikke. Jeg har så også det princip, at jeg ser de dvd-film, jeg køber - ellers ville det ikke give mening at købe dem og man skal jo også lige tjekke dem igennem for fejl (big time nørd-gen). I aftes genså jeg VIRUS, som jeg havde købt billigt i TP Musik. Det var ganske rædselsfuldt!

Selv en gammel rotte som Donald Sutherland leverer her en solid omgang amatørteater, hvor han det meste af tiden prøver at huske den accent, der hører til hans karakter. Jamie Lee Curtis har sagt i et interview, at VIRUS er den værste film, hun nogensinde har spillet med i. Efter min mening er det nu ikke helt rigtigt: HALLOWEEN: RESURRECTION er meget værre. Bortset fra de flotte robotter er VIRUS en håbløs film, men mit nørd-gen er blevet tilfredsstillet, da dvd'en spillede perfekt. Så kan man da glæde sig over det, men det er nok ikke en film, jeg nogensinde får set igen.

VIRUS, USA-England-Japan-Frankrig-Tyskland, 1999. Instruktion: John Bruno. Medvirkende: Jamie Lee Curtis, William Baldwin, Donald Sutherland, Joanna Pacula, Marshall Bell. Musik: Joel McNeely.

Meget stor krokodille!

Jeg læste et sted at man overvejer en LAKE PLACID 2 som en "direkte til TV og dvd"-fortsættelse til Steve Miners krokodille-film fra 1999, et af de mere vellykkede indslag i "stort monster fra naturen går amok"-genren. Da en mand bliver bidt midt over efter at have dykket i en sø i Maine sendes palæontologen Kelly Scott fra New York op for at hjælpe med at opklare hvilket uhyre, der kunne tænkes at stå bag.

En stor tand er det eneste spor. Hun får hurtigt problemer med de lokale i skikkelse af den charmerende, men irriterende, parkbetjent Jack Wells og den ikke alt for kloge sherif, Hank Keough. De vil helst sende hende tilbage til storbyen, men hun insisterer på at komme med på monster-jagt - men får et chok, da det går op for hende, at hun skal sove i telt! Det lille selskab bliver endnu mere broget, da millionæren Hector Cyr ankommer i sin helikopter. Han er bidt af en gal krokodille!

LAKE PLACID er en munter film, hvor skæg og skræk går hånd i hånd. Den er ikke perfekt, men den er ekstremt underholdende, især fordi så mange gode skuespillere er med: Bill Pullman, Bridget Fonda, Oliver Platt og Betty White. Og så er Brendan Gleeson forrygende i rollen som sheriffen. Måske er der lidt for meget sjov i filmen, men de få skræk-scener er vellykkede og krokodillen er generelt overbevisende lavet (en kombination af CGI og Stan Winston-mekanik).

Den korte spilletid på omkring fem kvarter hjælper også på det samlede indtryk. Endelig er musikken af John Ottmans virkelig god, selv om man kan undre sig over de mexicanske undertoner. Filmen handler trods alt om en asiatisk krokodille i en sø i Maine. At hele svineriet er filmet i Canada bidrager kun til den geografiske forvirring.

LAKE PLACID, USA-Canada, 1999. Instruktion: Steve Miner. Medvirkende: Bill Pullman, Bridget Fonda, Oliver Platt, Betty White, Brendan Gleeson. Musik: John Ottman.

THE HOST rammer landet

Det sydkoreanske monster-hit GWOEMUL (aka THE HOST) er på vej til Danmark. D. 31. marts vises filmen som en galla under NatFilm Festivalen, d. 6. og 7. april er det så blevet tid til to Midnight Movie Madness-forestillinger i Cinemaxx i København og d. 1. juni kommer så den egentlige danske biograf-premiere. Kan man ikke vente med at se den udkom filmen på dvd i England i mandags.

Lidt guf til ørene

Postbudet havde en pakke med fra Intrada i dag med fire soundtracks, alle fra pladeselskabet La-La Land Records. Det drejer sig om TERROR TRACT af Brian Tyler, CABIN FEVER af Nathan Barr og Angelo Badalamenti og SEED OF CHUCKY og THE HOWLING af Pino Donaggio. THE HOWLING er særlig interessant. Musikken udkom tilbage i 1981 på en lp fra Varèse Sarabande. I 1989 blev ca. 15 minutter taget med som en suite på en cd kaldet SYMPHONIC SUITES. Denne indeholdt også suiter fra Donaggios scores til PIRANHA, TOURIST TRAP og HOME MOVIES. Cd'en udkom kun i 1000 eksemplarer. I 2004 kom så en limited edition med hele PIRANHA-musikken fra Varèse Sarabande (også 1000 eksemplarer). Året efter fulgte La-La Land Records op med THE HOWLING, der var en normal udgivelse uden begrænsninger på oplaget. Nu mangler vi så bare en cd-udgivelse af TOURIST TRAP!

Fremragende Frankenstein-film

Sidste år genså jeg THE CURSE OF FRANKENSTEIN på et vhs-bånd, jeg havde fået foræret, men nu har jeg modtaget filmen på dvd. Den skulle selvfølgelig også lige tjekkes ud. THE CURSE OF FRANKENSTEIN fra 1957 er på mange måder en banebrydende film. Det er den første rendyrkede gyser fra Hammer. De tidligere produktioner havde et mere science fiction-agtigt præg, hvilket var populært i midten af 50'erne. Med THE CURSE... bliver det gotiske gys genoplivet - og det endda i flotte farver, så man kunne se det røde blod.

Peter Cushing spiller den intense baron Victor Frankenstein, der i årevis studerer sammen med sin lærer, Paul Krempe. Efterhånden handler studierne udelukkende om at kunne skabe liv, og da de fælles anstrengelser fører til genoplivningen af en hundehvalp, er Paul Krempe tilfreds. Men Frankenstein vil mere, han vil skabe et menneske ud fra lig-dele. Det fører til en strid imellem dem og den bliver skærpet, da Frankensteins kusine Elizabeth dukker op for at gifte sig med ham.

THE CURSE OF FRANKENSTEIN er en forholdsvis loyal version af den klassiske Frankenstein-historie. Christopher Lee spiller monstret med en makeup, der efter dekret fra Universal absolut ikke måtte ligne Boris Karloffs monster. Den første afsløring af monstret er et af filmens skræmmende højdepunkter, men generelt er der tale om en forholdsvis rolig film, der endnu ikke har det høje tempo, der kendetegner senere Hammer-produktioner. Alligevel er den ganske fremragende og et absolut must i samlingen. Den engelske dvd-udgave fra Warner Bros. skulle stadig være til at skaffe. Den har danske undertekster, men er aldrig blevet udsendt herhjemme.

Terence Fisher stod for instruktionen, mens James Bernard leverede musikken. Underligt nok er der ingen forbandelse med i historien, hvilket i nogen grad undergraver filmens titel. Det er også en film, der i den grad understreger, at alle rigtige videnskabsmænd har et laboratorium fyldt med boblende kolber - og når man går ud om natten for at skære forbrydere ned fra galgen, har man selvfølgelig sin høje hat på!

THE CURSE OF FRANKENSTEIN, England, 1957. Instruktion: Terence Fisher. Medvirkende: Peter Cushing, Hazel Court, Robert Urquhart, Christopher Lee, Melvyn Hayes. Musik: James Bernard.

Creepy og kunstig

Jeg har aldrig spillet horror-spil som RESIDENT EVIL eller SILENT HILL, og derfor kan jeg ikke bedømme hvor vellykkede filmatiseringerne er i forhold til spillene. Efter sigende skulle SILENT HILL være den hidtil bedste film-udgave af et spil, men det gør den ikke nødvendigvis til en fantastisk film.

Handlingen er enkel: Rose Da Silvas datter Sharon går i søvne og under sine mareridt nævner hun byen Silent Hill. Selv om hendes mand protesterer vælger Rose at tage Sharon til Silent Hill, der nu skulle være en spøgelsesby. Da Rose når frem forsvinder Sharon i byen og sammen med en barsk, kvindelig motorcykelbetjent må Rose nu kæmpe sig igennem byens rædsler.

Det er forbløffende at se i hvor høj grad filmen er bygget op som et computerspil med en række enkeltstående scener, der indeholder nogle gåder og en gruppe af monstre, der skal bekæmpes. Når dette er opnået, kan man bevæge sig videre til det næste punkt i handlingen. Selv om denne form kan virke kunstig, lykkes det faktisk for instruktøren Christophe Gans at holde et højt tempo i den to timer lange film.

Samtidig er SILENT HILL ekstremt flot lavet med en stribe opfindsomme monstre og med et særdeles voksent manuskript: Selve byens hemmelighed er barsk og ubehagelig , og vi bliver ikke bare spist af med en simpel happy ending. Men selv om stemningen generelt er meget creepy, så snydes man som publikum af computerspils-fornemmelsen. Dette foregår helt klart i en kunstig verden, og derfor er SILENT HILL på intet tidspunkt uhyggelig, hvilket gør det til et oplevelse på det jævne. Den er værd at se, men man skal ikke regne med at blive skræmt.

SILENT HILL, USA-Canada-Frankrig-Japan, 2006. Instruktion: Christophe Gans. Medvirkende: Radha Mitchell, Sean Bean, Laurie Holden, Deborah Kara Unger, Kim Coates. Musik: Jeff Danna, Akira Yamaoka.

Skrækmesteren er tilbage

John Carpenter har haft en meget ujævn karriere de senere år og rygter tydede på, at han dybest havde mistet modet og ikke gad lave film mere. Nu er han dog på banen igen i kraft af TV-serien MASTERS OF HORROR. Og hans første episode, "Cigarette Burns", er en flot sag, der bestemt viser en instruktør i ganske god form.

Den tidligere junkie Kirby Sweetman har lånt penge af sin svigerfar til at købe en biograf, hvor han nu viser klassiske skrækfilm. Han plages af mindet om konen, der tog livet af sig selv, og af svigerfaderen, der gerne vil have sine penge igen. Kirby er ekspert i at opspore kopier af sjældne film, og derfor tilkaldes han af den mystiske samler Mr. Bellinger (en spooky Udo Kier), der ønsker at erhverve et eksemplar af "Le Fin Absolue du Monde", en film, der kun er blevet vist en enkelt gang under en festival, hvor publikum gik helt amok. Bellinger har også købt et mystisk engle-lignende væsen, der medvirkede i filmen. Opgaven sender Kirby ud på en lang færd, hvor han efterhånden bliver mere og mere påvirket af den tabte films kraft.

"Cigarette Burns" er en ret solid historie, der bl.a. fascinerer fordi den foregår i et filmnørd-miljø. Samtidig er den også usædvanlig blodig, hvilket vi normalt ikke forbinder med John Carpenter (bortset fra THE THING naturligvis). Man kunne måske opfatte den som et indlæg i debatten om censur af skrækfilm, men den holder ikke helt - især fordi den forsvundne film i den grad har til formål at få publikum til at miste besindelsen.

Det er godt se Carpenter prøve kræfter med en lille historie med få locations, hvor det især er skuespillerne, der bærer filmen. Det lover godt for de kommende film fra skrækmesterens hånd. "Cigarette Burns" er kommet på dvd herhjemme fra Midget Entertainment. Billedkvaliteten er hæderlig uden at være imponerende. Det er i øvrigt Carpenters søn, Cody Carpenter, der har komponeret musikken.

MASTERS OF HORROR: Cigarette Burns, USA, 2005. Instruktion: John Carpenter. Medvirkende: Norman Reedus, Udo Kier, Gary Hetherington, Christopher Britton, Zara Taylor. Musik: Cody Carpenter.

Jeff Lieberman-gyser fra AWE

Another World Entertainment har erhvervet rettighederne til Jeff Liebermans BLUE SUNSHINE, en gyser fra 1976, jeg aldrig har hørt om. Det skulle efter sigende være en lidt Cronenberg-agtig sag om nogle unge mennesker, der ti år efter at have indtaget LSD, går helt amok. Jeg husker især Lieberman som instruktør af den underholdende SQUIRM (kendt som ORMENES NAT på dansk).

Musik og to nye film

Jeg var et smut inde i centrum og havde et par gode ting med hjem i indkøbsposen. Var forbi DVDCity i Vestergade, hvor jeg fandt THE RAGE: CARRIE 2 til 20,- kroner. Den er ikke meget mere værd, men det var et hul i samlingen, der blev fyldt ud. Så snuppede jeg også lige Lucio Fulcis brutale THE NEW YORK RIPPER, der netop er udkommet fra Another World. I Accord faldt jeg så over over THE HAMMER VAMPIRE FILM MUSIC COLLECTION, en fantastisk cd fra GDI Records med musik fra THE LEGEND OF THE 7 GOLDEN VAMPIRES, THE KISS OF THE VAMPIRE, VAMPIRE CIRCUS og LUST FOR A VAMPIRE.

Klassisk Rick Wakeman-score på cd

Rick Wakemans musik til Tony Maylams slasherfilm THE BURNING fra 1981 har kun været udgivet på lp i starten af 80'erne i USA, Tyskland og Japan. Derfor har den været efterspurgt på cd af fans i mange år. Man har spekuleret i om Varèse Sarabande, der stod bag en af lp-udgivelserne, ville udgive den i deres cd-klub, hvor klassiske soundtracks udkommer i små oplag. Nu er THE BURNING-musikken dog dukket op fra selskabet Music Fusion - og det endda som en midprice-sag til en fornuftig pris. Engelsk Amazon har den bl.a. på lager. THE BURNING er især kendt for Tom Savinis effekter.

Brutal abe

I dag er det tilfældigvis 74 år siden at den originale KING KONG havde premiere i New York. Jeg har endnu ikke set Peter Jacksons omdiskuterede remake, men jeg genså originalen i aftes. Det er mange år siden, jeg sidst har set den, og derfor overraskede det mig lidt hvor brutal, den rent faktisk er. Ifølge IMDb er dødstallet i filmen oppe på 40! Hård kost. Man kan stadig blive imponeret over filmens effekter, selv om et moderne publikum formentlig hellere vil kigge på Peter Jacksons computer-magi.

Kække Kate slår til igen

Jeg havde det fint med den første UNDERWORLD, der bød på dynamisk underholdning uden for mange dikkedarer. Plottet mindede om noget, der var hentet fra et computerspil, og denne stil fortsættes i 2'eren, UNDERWORLD: EVOLUTION. Men her har vi at gøre med en sequel, der på mange områder overgår den første film, hvilket er en fornøjelse i denne genre.

Filmen fortsætter historien fra 1'eren: Vampyren Selene er blevet forrådt af sine egne og hun er flygtet sammen med Michael, der er blevet forvandlet til en hybrid imellem et menneske og mørkets væsener. For at blive renset for alle anklager ønsker Selene at vække vampyren Marcus, der ligger i dvale. Men denne er allerede vågnet, og han er nu på jagt efter sin bror, varulven William, der har været indespærret i århundreder. Og ingen skal stå i vejen for hans plan. Imens er en mystisk rigmand på et skib i færd med at trække i trådene ved hjælp af sin egen private hær.

UNDERWORLD: EVOLUTION kan minde om et computerspil i den forstand, at vi ikke præsenteres for flere personer eller locations end det er absolut nødvendigt for at fortælle historien. Den foregår i et lukket univers, der på ingen måde minder om den virkelige verden. Sådan var det også i UNDERWORLD, men denne gang serveres historien med mange flere nuancer, hvilket er med til at få filmen til at fungere. Der er stadig tale om en total slå-på-tæven-actiongyser med mulighed for at udbryde Årrrhh ja, for sejt, mand undervejs, men det skal der også være plads til. Især er en scene, hvor Selene og Michael flygter i en lastbil, imens de angribes af den flyvende Marcus helt i topklasse. Og så er filmen i det hele taget flot at se på med klare sorte og blå farver som de dominerende. Hvis vi også får en UNDERWORLD 3, så er jeg klar!

UNDERWORLD: EVOLUTION, USA, 2006. Instruktion: Len Wiseman. Medvirkende: Kate Beckinsale, Scott Speedman, Tony Curran, Derek Jacobi, Bill Nighy. Musik: Marco Beltrami.

Italiensk splatter-voks

Den italienske M.D.C. - MASCHERA DI CERA fra 1997 er endnu en variant over HOUSE OF WAX-historien. Jeg så filmen, der også er kendt som THE WAX MASK, for mange år siden, men har nu fået den på dvd. Det er en særdeles kulørt historie, fortalt i den typiske italienske stil med klare farver, dårlig dubbing og barske splatter-effekter. Man kan tydeligt mærke at både Dario Argento og Lucio Fulci har haft fingre i manuskriptet.

Det meste af filmen fungerer storartet som en gotisk fortælling om den naive Sonia, der i 1912 får arbejde i den karismatiske Boris Volkoffs voksmuseum. Hun er plaget af at have set sine forældre blive brutalt myrdet af en mand med en metalhånd 12 år tidligere. Disse minder kommer nu op til overfladen, fordi hun via den påtrængende journalist Andrea bliver hvirvlet ind i opklaringen af nogle mystiske mord og bortførelser, der formentlig er begået af en mand med en metalhånd. Det hele rundes af i et grotesk science fiction-agtigt klimaks, der intet har med resten af filmen at gøre.

Med sin solide personskildring, grumme splatter-effekter og bare bryster er man godt underholdt i selskab med THE WAX MASK, men finalen og nogle dårlige computer-effekter undervejs trækker ned i den samlede bedømmelse. Filmen er instrueret af Sergio Stivaletti, der primært har arbejdet som makeup-kunstner. On Air Videos dvd-udgivelse er i øvrigt ikke imponerende - billedkvaliteten er ikke meget bedre end på et videobånd.

M.D.C. - MASCHERA DI CERA, Italien-Frankrig, 1997. Instruktion: Sergio Stivaletti. Medvirkende: Robert Hossein, Romina Mondello, Riccardo Serventi Longhi, Gabriella Giorgelli, Umberto Balli. Musik: Maurizio Abeni.

Nyt soundtrack fra SAW-komponist

Charlie Clouser er manden bag musikken til de tre SAW-film. Umiddelbart havde jeg fået det indtryk, at der ikke var kommet andet end nogle heavy metal-soundtracks fra filmene, men det er åbenbart muligt at få de rigtige scores også. Det må jeg lige få tjekket ud. Senere i denne måned er han så aktuel med et endnu et soundtrack, nemlig til DEAD SILENCE. Den er skrevet af gutterne bag den første SAW, Leigh Whannell og James Wan. Wan har også instrueret. Soundtracket udkommer på Lakeshore Records.